Sclerosepatienter i forskellige behandlinger viser meget forskellig respons på covid-19-vaccine

Mange patienter på immundæmpende medicin har problemer med at danne nok antistoffer mod covid-19 efter vaccination. Men sclerosepatienter, som er behandlet med Mavenclad (cladribin), danner antistoffer på niveau med raske personer efter en covid-19-vaccine.

Men ved to andre immunmodulerende behandlinger for multipel sclerose (MS) er responset som ventet lavt. Det viser et nyt klinisk studie fra Israel.

Behandling med cladribin påvirker ikke sclerosepatienters immunrespons på en covid-19-vaccine. Det tyder et nyt israelsk studie på. Studiet er publiceret i det peer-reviewede tidsskrift Therapeutic Advances in Neurological Disorders.

Forskerne har undersøgt immunresponset efter coronavaccinen hos 125 MS-patienter, som var i behandling med en af de tre lymfocytdepleterende behandlinger Mavenclad, Gilenya (fingolimod) eller Ocrevus (ocrelizumab) - eller ikke fik behandling. Resultaterne er desuden sammenlignet med immunresponset hos en rask kontrolgruppe, og som forventet har forskerne fundet, at to af de immunmodulerende lægemidler reducerer patienternes respons. Blandt 26 patienter i behandling med Gilenya opnåede 3,6 procent immunitet ved vaccinen, mens andelen var højere, nemlig 22,7 procent, blandt de 44 patienter i behandling med Ocrevus. Mere overraskende viser studiet til gengæld, at patienter i den B- og T-celledepleterende behandling med Mavenclad, hvor patienter i høj grad får fald i antallet af hvide blodlegemer umiddelbart efter behandlingen, har lige så god respons på vaccinen som raske personer og ubehandlede MS-patienter. I denne gruppe var der i undersøgelsen 100 procents immunitet.

“Det er et lille studie, men metodemæssigt er det ok, og resultatet er ret  klart. I gruppen, som fik fingolimod, er responset meget lavt, mens alle der får cladribin og gruppen af ubehandlede har et højt respons. Der er noget spredning på ocrelizumab, men det kan hænge sammen med, hvornår de er vaccineret i forhold til deres seneste behandling. Den største overraskelse er, at patienter i cladribinbehandling responderer så fint på vaccinen,” siger overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q ved Aarhus Universitetshospital Carsten Shade Larsen. 

Han har ikke nogen forklaring på forskellen, men studiet viser ifølge ham, at man må forvente, at kun meget få af de patienter, der er i behandling med Gilenya eller Ocrelizumab vil være beskyttet af covid-19-vaccinen, og disse patienter vil fortsat skulle tage deres forholdsregler for at undgå smitte, selv om de er vaccineret. 

“Det er et problem for mange patientgrupper. For eksempel er der kommet data for nyretransplanterede, hvor man kan se, at det kun er en lille andel, der har respons,” siger Carsten Schade Larsen. 

Det israelske studie har undersøgt udvikling af antistoffer efter vaccinen, mens det ikke dækker patienternes T-cellerespons. Derfor er det muligt, at patienter i behandling med Ocrevus, udvikler cellulær immunitet på baggrund af T-celle-respons, og det må stadig betragtes som uafklaret, hvordan denne gruppe er beskyttet af covid-19-vaccinen. Ikke desto mindre må patienterne opfordres til at fortsætte med at beskytte sig mod at blive smittet mod covid-19, fortæller Carsten Schade Larsen. 

“Man er nødt til at sige til immunsupprimerede patienter, at det bedste, de kan gøre, er, at lade sig vaccinere. Der er ingen kontraindikationer imod det og virker det, så er det godt, men vi kan ikke garantere, hvor godt man er beskyttet af vaccinen, og derfor er man nødt til at fortsætte med at tage sine forholdsregler,” siger Carsten Schade Larsen.