Sådan får du den bedste samtale med lægen

”Sørg for at gå til læge lidt oftere end du måske synes, at det er nødvendigt. Og træn dig hjemmefra i, at du kun har lægens opmærksomhed i 15 minutter. Hvad er vigtigst at få sagt, og hvad kan vente til næste gang….”

Charlotte Lindgaard Nielsen har egne erfaringer som pårørende til en crohnpatient, men hun trækker også på en stor samlet sum af patienterfaringer, når hun som formand for Colitis Crohn Foreningen har nogle gode råd til, hvordan man får det optimale ud af samtalen med lægen.

Især som ældre og svækket patient kan det være svært at sikre sig den optimale behandling.

”Der kommer jo en masse med alderen. En generel svækkelse, men også fordi man har fået medicin i så mange år. Jeg vil dog opfordre til, at man ikke bare finder sig i det, at man søger at finde ud af, om skavankerne skyldes alderen eller måske er nogle bivirkninger, der kan undgås,” siger hun.

Helt konkret råder hun:

”Bestil hyppigere tid hos lægen, end du egentlig har brug for. Så bliver det hele ikke så stresset, og så er der tid til at tage en problematik af gangen,” siger hun.

”Uanset om det gælder den praktiserende læge eller specialisten, så bliver man nødt til selv inden samtalen at gøre op med sig selv, hvad der skal komme ud af samtalen. Lægen fokuserer på, om behandlingen virker. Men du kan som patient have fokus på rigtig mange andre ting, der har med livskvaliteten at gøre,” siger hun.

”Ikke alle læger er dygtige til at spørge ind til, hvordan man som patient går rundt og har det. Og der kan gå mange informationer tabt, hvis man ikke holder fast i, hvad man gerne fortælle.”

Til pårørende er hendes råd, at man skal se sig selv som patientens advokat.

”Den praktiserende læge kender patienten og skulle jo have rollen som tovholder. Men sådan er det ikke altid i virkeligheden. Hvis den ældre patient ikke har en pårørende, der kan optræde som patientens advokat, kan det blive meget svært at få den rette behandling,” siger hun.

Hvad med livskvaliteten?

Når lægerne fokuserer på, om behandlingen virker, glemmer de ofte alt det andet.

”Gastroenterologerne ser jo på tarmene. Men hvad med livskvaliteten? De stiller ikke nødvendigvis spørgsmål som ”hvordan går det med dig, hvordan oplever du det”. Det kan jo være ligemeget, hvordan tallene er, hvis det ikke går så godt med de ting, man ikke kan måle. Og hvad med bivirkningerne, det er lægerne ikke altid fokuserede på,” siger Charlotte Lindgaard Nielsen.

Charlotte Lindgaard Nielsen har masser af patienterfaringer, når hun som formand for Colitis Crohn Foreningen har nogle gode råd til, hvordan man får det optimale ud af samtalen med lægen.

Hun tænker især både på særligt svage patienter, ældre patienter og patienter med multisygdom.

Og uden at bebrejde lægerne, mener hun, man er nødt til at tage højde for, at de ikke har tid til ret meget indenfor en konsultations tidsramme.

”Jeg klandrer ikke lægerne. De har meget at se til. Men alligevel, vi har snart 2018, og jeg oplever, at mange af vores medlemmer døjer med ledsmerter, hudproblemer, smerter osv. De går og tror, at de bare er ømfindtlige. Her skulle lægerne jo have en tjekliste, så de sikrede, at der ikke er tale om bivirkninger, som patienten ikke bør leve med,” siger Charlotte Lindgaaard Nielsen.

Ikke opmærksomme på ældres særlige behov

Hun oplever, at lægerne ikke er gode nok til at tage højde for, at ældre patienter har behov for særlig behandling.

”Bivirkninger kan komme med alderen, og det er der mange læger, som ikke tænker over. Og der kan støde andre ting til, når man har været i behandling i mange år. Lægerne bør klædes på til at tænke mere i risikogrupper,” siger hun.

”Ældre har en tendens til at affinde sig med mere, også med smerter. Og så vil de heller ikke være til ulejlighed. Det kan være svært at være ældre mavetarmpatient, hvis ikke man har nogen til at være ens advokat. Mange ældre sidder inde med en masse informationer efter konsultationen,” mener hun.

”Ældre Crohn patienter har været under lang tids medicinpåvirkninger. De er jo blevet diagnosticeret før, at den biologiske medicin kom frem, og de har fået prednisolon i mange år. Og de udvikler jo naturligt nok større risiko for bivirkninger. Man kunne godt forvente, at lægen også tænker i patientens historik. Ikke mindst når man er ældre,” siger Charlotte Lindgaard Nielsen, der mener, at man med rette kan forvente af lægerne, at de vurderer patienterne individuelt, når de vælger behandling.

”Der er jo de gængse præparater. Men i behandlingsvalget bør man også tage højde for interaktionen imellem præparaterne. Ældre patienter får typisk mere medicin end de yngre. Og ældre har måske i højere grad selv tendens til at acceptere bivirkninger – og måske forveksle dem med almindelige tegn på alderdom. Men det er jo ikke sikkert, at man skal leve med skavankerne,” siger hun.

”En lungebetændelse er også værre, når man er ældre, end når man er ung og har ungdommens styrke. For ældre er det værre, når immunforsvaret skades, og der kommer komplikationer.”

Ikke lige

Charlotte Lindgaard Nielsen peger også på, at Danmark er et stykke fra at leve op til ambitionen om at være gode til at håndtere multisygdomme.

”Man siger, at vi er lige. Men det er vi ikke. Som udgangspunkt er det de stærkeste, der får den bedste behandling,” siger hun.

For Charlotte Lindgaard Nielsen er den gode lægesamtale betinget af, om man som patient har forberedt sig på, at der kun er 15 minutter. Man må begrænse de emner, man vil have lægens vurdering af.

”Og så må man hellere komme igen en anden dag. Vær realistisk med hensyn til hvad der kan nås,” er hendes råd.