”Fordelen ved robotten er dels, at man kan lave meget små og præcise bevægelser, og man fjerner fuldstændigt enhver form for ’rysten på hånden’,” siger Jens Hillingsø.
Ny robot skal give patienterne færre komplikationer og senfølger
Rigshospitalets kirurgiske gastroenterologer skal i efteråret udføre de første operationer med assistance fra den nye operationsrobot HUGO. Den skal lette arbejdet for kirurgerne og give mere skånsomme operationer.
Det er især i forbindelse med større mave-tarmkirurgiske indgreb, hvor laparoskopien kommer til kort, at operationsrobotten skal vise sit værd. Det forklarer Jens Hillingsø, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Organkirurgi og Transplantation.
”Hidtil har vi måttet ty til åben kirurgi ved større indgreb i f.eks. spiserøret, mavesækken, leveren eller bugspytkirtlen, men det kan vi undgå med operationsrobotten. Blandt andet fordi robotarmene er udstyret med en håndledslignende funktion, som gør det muligt at sy vanskelige steder,” siger han.
Der vil stadig være indgreb, hvor almindelig laparoskopisk kirurgi er tilstrækkeligt. F.eks. ved fjernelse af galdeblæren eller ved hernier, hvor man skal operere i et begrænset område. Men når operationen skal foregå i større områder og med sværere arbejdsbetingelser for kirurgen, hvor åben kirurgi indtil nu har været den eneste mulighed, vil man med robotten kunne erstatte den åbne kirurgi med minimal invasiv kirurgi.
”Vi vil f.eks. kunne sy anastomoser i spiserøret, mavesækken, galdevejen eller bugspytkirtlen, og så vil robotten formentlig være anvendelig ved giganthernier og til større kirurgi i det lille bækken,” forklarer Jens Hillingsø.
Mindre fysisk krævende
Kirurgerne har i snart mange år benyttet sig af robotassisteret kirurgi, men til forskel fra andre CE-godkendte robotter er HUGO modulopbygget og indrettet sådan, at kirurgen ikke sidder afskærmet, men kan kigge ud i operationslokalet.
Kirurgen sidder ned under operation og betjener robotten ved hjælp af fodpedaler og håndtag, mens en assistent står ved lejet og udskifter instrumenter.
”Fordelen ved robotten er dels, at man kan lave meget små og præcise bevægelser, og man fjerner fuldstændigt enhver form for ’rysten på hånden’. Derudover er det mindre fysisk strabadserende for kirurgen, fordi man sidder på en ergonomisk måde. Ulempen er, at man mangler den taktile feedback,” siger Jens Hillingsø.
Kirurger træner intensivt
Operationsrobotten HUGO er indtil videre kun CE-godkendt til gynækologiske og urologiske indgreb, men Jens Hillingsø forventer, at den vil blive godkendt til mave-tarmkirurgi i slutningen af juli. Den første operation i mave-tarmregionen på et menneske bliver formentlig i efteråret.
For tiden hjælper kirurgerne på Rigshospitalet med at udvikle instrumenterne til robotten til mave-tarmkirurgi. De kirurgiske gastroenterologer, som skal benytte robotten, skal først igennem en række simulationsøvelser på robotten. Derefter skal de træne på kadavere og dernæst levende, bedøvede dyr. Afslutningsvis skal de på et intensivt kursus senest 14 dage inden, de skal operere et menneske. Forventningen er, at robotten vil give mere skånsomme operationer.
”De operationer, vi laver med robotten, skal gerne give mindre kirurgiske traumer, færre komplikationer og kortere indlæggelsestid sammenlignet med åben kirurgi. Og så regner vi med, at patienterne vil få færre senfølger,” siger Jens Hillingsø.
Operationsrobotten HUGO blev for nylig indviet på Rigshospitalet. Den er den første af sin slags i Skandinavien, og Rigshospitalet er det femte hospital i Europa til at tage den type robot i brug. Regionsrådet i Region Hovedstaden har bevilliget 25 mio. kr. til projektet, som er et samarbejde med virksomheden Medtronic.