Skip to main content


Glutenintolerance kan øge risikoen for tarmsygdom

Det er ikke just en win-win situation at have intolerance overfor gluten. Faktisk tværtimod. For ikke alene må man døje med at være intolerant overfor gluten, man har også øget risiko for en række tarmlidelser.

Immunceller i tarmen hos ​​mennesker, der lider af glutenintolerance (cøliaki), kan permanent erstattes af nye celler, som fremmer inflammation.

Denne permanente "immunologiske ardannelse" udgør grundlaget for, at sygdommen udvikler sig og kan have langsigtede konsekvenser for tarmene og muligvis bidrage til andre kroniske tarmlidelser som colitis ulcerosa.

Det antyder en ny undersøgelse fra Cardiff University offentliggjort i tidsskriftet Cell.

"Ved cøliaki reagerer T-celler i tarmene på gluten og forårsager betændelse, hvilket ødelægger tarmens foring," siger dr. James McLaren fra Cardiff University's School of Medicine.

"Under normale omstændigheder har T-cellerne en beskyttende rolle i tarmen, men ved cøliaki bidrager de til den inflammatoriske proces, hvilket forårsager kortvarige symptomer og øger risikoen for udvikling af bestemte typer af tarmkræft," forklarer han.

"Vores nye undersøgelse tyder på, at selv om kortvarige symptomer såsom diarré og mavesmerter kan lindres ved at fjerne gluten fra kosten, kan det få langsigtede konsekvenser, fordi "vævshelende" T-celler i tarmen bliver permanent erstattet af 'pro-inflammatoriske' T-celler."

Cøliaki er almindelig og påvirker en ud af 100 mennesker. Forskerne håber, at deres resultater kan hjælpe til at forbedre behandlingen af ​​kroniske tarmlidelser.