Langt fra alle KOL-patienter bliver opdaget hos deres praktiserende læge

Det er ikke alle danske patienter, der opspores og får deres KOL-diagnose i almen praksis, selvom langt de fleste KOL-patienter bør følges og behandles hos egen læge. Igangværende forskning viser, at omkring en fjerdedel af patienterne opspores i hospitalsregi enten på et lungeambulatorium eller i forbindelse med en indlæggelse.

Det er Peter Ascanius Jacobsen, ph.d. og læge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, der i et nyt studie har undersøgt hvor og hvornår patienter diagnosticeres med KOL.

”Vi har lavet et landsdækkende registerstudie, som beskriver den alder, danske patienter med KOL har, når de bliver diagnosticeret med sygdommen. En ting er, hvornår sygdommen opdages, en anden er, hvornår den opstår. KOL udvikler sig langsomt, og mange patienter bliver desværre diagnosticeret sent i forløbet,” siger han.

Studiet viser, at mere end en fjerdedel - 25,6 procent - af de danske patienter med KOL først får deres diagnose ved besøg på et sygehus.

”Af de 25,6 procent af patienterne, der diagnosticeres i hospitalsregi, får 14,7 procent KOL-diagnosen ved en indlæggelse på hospitalet, selvom det kan være andre ting end KOL, de kommer ind med. Men det er på det tidspunkt, de bliver diagnosticeret med KOL. De resterende 10,9 procent får deres diagnose i et lungeambulatorium, og det kan der være flere årsager til,” siger Peter Ascanius Jacobsen.

Derudover var de patienterne, der blev diagnosticeret i ambulatorierne i gennemsnittet yngre end dem, der blev diagnosticeret ved en indlæggelse, hvor alderen var mellem 60 og 76 år, og 59,9 procent af patienterne var mænd.

Studiet er en del af en igangværende undersøgelse.

Ikke stolt af sene diagnoser

Spørger man Peter Ascanius Jacobsen, om det er skidt, at patienter med KOL først diagnosticeres i et lungeambulatorium, hælder hans svar mest mod nej:

”Der kan ligge mange forklaringer bag henvisninger til en lungespecialist. Måske har den praktiserende læge haft brug for hjælp til udredning af diffuse symptomer, KOL-symptomerne har vist sig i en yngre patient, eller måske er lægen ganske enkelt usikker på diagnosen. Det er ikke nødvendigvis dårligt, at egen læge sender patienter videre til udredning. Slet ikke,” siger han.

Studiet viste også, at en lidt større andel af patienter med et højt- og mellemlangt uddannelsesniveau bliver diagnosticeret i lungeambulatorier, mens andelen er mindre blandt patienter med en kortere uddannelse. Det kan ifølge Peter Ascanius Jacobsen være et udtryk for, at dem med de længere uddannelser er bedre end den resterende patientgruppe til at insistere på at blive henvist til en lungespecialist.

”Til gengæld tror jeg ikke, at hverken de praktiserende læger eller lungespecialisterne er stolte af de knap 15 procent af patienterne, som først får en KOL-diagnose ved en hospitalsindlæggelse,” siger han og peger på, at patienter diagnosticeret ved indlæggelse har en højere alder på diagnosetidspunktet, end man ser i den øvrige gruppe af patienter.

”Man har en relativ høj alder, når man først får sin KOL-diagnose som 74-årig. I og med at langt de fleste KOL-tilfælde herhjemme er drevet af cigaretrygning, må man formode, at en del af denne gruppe kunne have været opsporet tidligere hos egen læge. Det kunne potentielt have forebygget deres første indlæggelse, hvis de var blevet sat i relevant behandling på et tidligere tidspunkt,” siger Peter Ascanius Jacobsen.

Ansvaret er dog ikke udelukkende de praktiserende lægers, mener han, idet en del af disse patienter sjældent besøger egen læge, og sjældent inden helbredet skranter alvorligt.

”Derfor er vi ved at undersøge karakteristika for de patienter, som først får deres KOL-diagnose på hospitalet, så vi med tiden kan sikre, at vi finder dem tidligere,” siger Peter Ascanius Jacobsen.

En grund til at sakke bagud

Tidlig opsporing er essentielt for patienterne, men hvordan patienterne skal findes og diagnosticeres tidligere er ifølge forskeren knap så ligetil at finde ud af. Peter Ascanius Jacobsen foreslår, at man eksempelvis kunne undervise almen praktiserende læger i altid at have KOL for øje i deres patienter. Men det er også patienternes opgave.

“Desuden bør danskerne gøres opmærksomme på, at hvis de har røget 20 cigaretter om dagen i 20 år, er risikoen for, at deres lungefunktion er skadet, ret betydelig. Det kan man få hjælp til at leve med, ligesom man kan få hjælp til at stoppe med at ryge,” siger han.

Det kan blive en udfordring at gøre op med, da det langsomme fald i lungefunktion, som KOL-patienter oplever, ofte bliver tilskrevet alderen, peger Peter Ascanius Jacobsen på.

”Men hvis man kigger på sine jævnaldrende og bemærker, at de er meget hurtigere end en selv, er der nok en grund til, at man bliver ved at sakke bagud – og så bør man blive undersøgt af sin læge,” siger han og bemærker, at de KOL-patienter, som er allermest motiveret for et rygestop, er dem, han møder, når de er ved at få en iltslange på næsen.

”På det tidspunkt er løbet kørt. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre noget for patienten, men man genvinder ikke sin luft til at kunne gå lange ture og kunne de samme ting, som jævnaldrende med et normalt funktionsniveau kan,” siger han.

Tidligere opsporing i hospitalsregi

Almen praksis er dog ikke ene om at kunne gøre en ekstra indsats for KOL-patienterne. Også på hospitalerne kan man gøre det bedre, mener Peter Ascanius Jacobsen.

”Et bedre fungerende tværfagligt samarbejde vil uden tvivl hjælpe patientgruppen. En del patienter med KOL har også hjertesygdom, osteoporose, diabetes og andet. Hvis vi specialister bliver bedre til at tænke andre diagnoser også uden for vores speciale ind i behandlingen, vil det komme patienterne til gode,” siger forskeren.

Han peger samtidig på, at det har sine udfordringer, at sundhedsvæsenet er struktureret på den måde, at det er højtspecialiserede afdelinger og speciallæger, der er eksperter på et snævert område.

”Men det er der sådan set god rationale i. Jeg vil nødigt justere på den medicin, en patient med ALFI-diagnoser får – heller ikke, hvis patienten også havde KOL. Men det er i sådanne situationer, at vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af specialer. Jeg vil selv sætte pris på at få en opringning, hvis en akut indlagt patient har røget rigtigt meget og ikke får nogen former for inhalationsmedicin,” siger Peter Ascanius Jacobsen.

Nøgleinformationer om studiet

• Studiet “Where and when: The diagnostic setting and age at diagnosis for Danish COPD-patients - a nationwide registry study” er en del af en igangværende undersøgelse, som endnu ikke er offentliggjort
• Studiet inkluderede 105.355 patienter, der blev diagnosticeres med KOL mellem 2010 og 2018. Kønsfordelingen var ligelig, hvoraf 50 procent var mænd
• Blandt deltagerne havde 49,9 procent et lavt uddannelsesniveau, mens 37,5 procent havde et middelhøjt uddannelsesniveau og de resterende 12,6 procent af deltagerne var højtuddannede
• I alt blev 78.372 (74,4 procent) patienter diagnosticeret i primærsektoren, 15.449 (14,7 procent) ved indlæggelsen og 11.534 (10,9 procent) på et ambulatorium. Medianalder ved diagnosetidspunktet var 65 år [56-74]
• I primærsektor blev KOL-patienter gennemsnitligt diagnosticeret som 63 årig [54-72], mens alderen hos patienter, der blev diagnosticeret ved en hospitalsindlæggelse, var 74 år [65-82]. For ambulante besøg var patienternes alder i gennemsnit 68 år [60-76]
• Lavt uddannelsesniveau blev set hos 50,6 procent, 42,0 procent og 52,4 procent af patienter diagnosticeret i henholdsvis primærsektoren, ambulatorier og ved indlæggelser
• Mandligt køn blev observeret hos 48,0 procent, 59,9 procent og 54,4 procent af patienter diagnosticeret i henholdsvis primærsektor, ambulatorium og ved indlæggelse