"Det er ikke tilfredsstillende. Det er vores pligt at stille den korrekte diagnose, for det betyder meget for patienten at få den rigtige diagnose. Diagnosen er hele fundamentet for en succesfuld behandling," siger professor og overlæge Vibeke Backer.
På Sjælland bliver hver anden astmapatient ikke korrekt udredt
I Region Sjælland og i Region Hovedstaden får hver anden astmapatient ikke de test, som er nødvendige for at fastslå, om patienterne har astma eller en anden luftvejssygdom. Testene er helt afgørende for en effektiv behandling, understeger speciallæger i lungemedicin.
Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), viser, at kun 69 procent af landets astmapatienter får foretaget de grundlæggende diagnostiske test på hospitalerne, som er en forudsætning for at stille en præcis diagnose. Tallene findes i årsrapport 2020 fra Dansk register for Astma. Mellem regionerne er der stor variation i, hvor stor andel af patienterne, der får de relevante test. I Region Midtjylland får 85 procent af de ny-diagnosticerede patienter testene. Region Syddanmark er med 79 procent blot et mulehår fra målopfyldelse, som er 80 procent, mens kun omkring halvdelen af patienterne i Region Sjælland og Region Hovedstaden får de relevante test.
"Det er ikke tilfredsstillende. Det er vores pligt at stille den korrekte diagnose, for det betyder meget for patienten at få den rigtige diagnose. Diagnosen er hele fundamentet for en succesfuld behandling," siger professor og overlæge Vibeke Backer fra Rigshospitalet og Københavns Universitet til RKKP. Hun er også formand for databasen Dansk register for Astma.
"Astma er en kronisk sygdom, et prædikat, man kun skal have, hvis man har den lidelse. Der er job, man ikke kan få, hvis man har astma, og man skal bruge penge til medicin hver måned for at kontrollere astmasygdommen. Det er derfor vigtigt, at patienterne får foretaget reversibilitets-, provokations- eller anstrengelsestest, inden diagnose stilles," siger hun.
"Det er speciallægerne på sygehusene, der har kompetencerne og redskaberne til at stille de præcise diagnoser, det kan praktiserende læger ikke nødvendigvis," pointerer Vibeke Backer.
Vibeke Backer peger på, at der er betydelig usikkerhed forbundet med astmadiagnosen, da der ikke eksisterer nogen guldstandard for sygdommen. Det gør risikoen for både under- og overdiagnosticering betydelig.
"Vi kan ikke udelukke, at nogle patienter bliver behandlet for astma, selvom de ikke har det, hvis patienten ikke får foretaget diagnoseverifikation. Det er vigtigt for patienternes behandling at blive grundigt udredt, så de ikke behandles med medicin, som er overflødig," siger speciallæge i lungemedicin Hanne Madsen fra Medicinsk afdeling/FAM, OUH, Svendborg. Hun er medlem af styregruppen i Dansk register for Astma.
Hanne Madsen peger på Lungemedicinsk Ambulatorium på Svendborg Sygehus som et godt eksempel på en afdeling, som er lykkes med at give patienterne de relevante test. På Lungemedicinsk Ambulatorium fik hele 94 procent af ny-diagnosticerede astmapatienter relevante diagnostiske test i 2020.
"Hvis man på hospitalerne vil opfylde målene, skal man have fuldstændigt styr på sine arbejdsgange: Hvem koder, hvem kontrollerer og hvem efterregistrerer? - altså sørger for at samle op på patienterne," siger Hanne Madsen:
"Det handler ikke om mandskab, i Svendborg var der i 2020 tre speciallæger i lungemedicin. Det store arbejde ligger i at fastlægge forløbet. Når først skinnerne er lagt, kører det nemmere, selvom der altid ligger et opfølgningsarbejde," siger hun.