Dansk forskning viser, at nasale øvre luftvejssymptomer er hyppige hos KOL-patienter

I behandling af patienter med KOL er fokus oftest rettet mod de mange nedre luftvejsproblematikker og de andre sygdomme, der ofte følger patientgruppen. Derimod er øvre luftvejssymptomer blandt KOL-patienter ofte oversete, præcis som viden om de bagvedliggende årsager til de øvre luftvejssymptomer halter noget bagefter.

Det forsøger dansk forskning at rette op på i et studie offentliggjort i tidsskriftet Respiratory Medicine, hvor forskere blandt andet har kigget på patofysiologien bag symptomer i de øvre luftveje, og på hvilken betændelsestyper der sparker gang i KOL-patienters irritation i næsen og det nasale område.

”I studiet viser vi blandt andet, at nasale øvre luftvejssymptomer er et hyppigt fænomen hos patienter med KOL, ligesom vi viser, at disse symptomer er associeret med tegn på inflammation,” fortæller forskeren bag studiet, Nicolai Obling, 1. reservelæge og ph.d. på Lungemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og tilknyttet Forskningsenheden på Lungemedicinsk Afdeling Næstved Sygehus, da studiet blev til.

Symptomer associeret med inflammation

I en tidligere undersøgelse af 180 patienter med KOL, har Obling og kolleger vist, at øvre luftvejssymptomer var forbundet med forhøjet score på KOL-test og med mere udtalt eosinofili, som ses ved nogle sygdomme.

”I dette studie har vi undersøgt de underliggende inflammatoriske mekanismer bag disse symptomer, og vi fandt, at patienter med KOL med øvre luftvejssymptomer havde flere symptomer fra de nedre luftveje end de, der ikke havde øvre luftvejssymptomer. Desuden udviste patienter med øvre luftvejssymptomer tegn på både neutrofil og eosinofil inflammation med forhøjede niveauer i de prøver, der blev taget fra deres næsehule,” forklarer Nicolai Obling.

Han peger også på, at patienter med øvre luftvejssymptomer rapporterede højere i score i KOL-test end patienter, der ikke i samme grad var plaget af symptomer i de øvre luftveje.

I undersøgelsen deltog 180 patienter, som blev opdelt i to grupper – en gruppe med betydende øvre luftvejssymptomer (41 procent) og en med få symptomer fra deres øvre luftveje (59 procent).

”Blandt deltagere med øvre luftvejssymptomer, så vi højere niveauer af IL-1 beta og IL-3. Det er to cytokiner, som har en rolle i både neutrofil- og eosinofile inflammatio” lyder det fra Obling. 

I studiet har forskerne målt deltagernes systemiske inflammation ved blodværdier i serum, og undersøgt inflammationsniveauerne i den nasale slimhinde ved nasale podninger.

”Desuden har vi kigget på eosinofile i blodet, og her så vi, at dels havde patienterne højere værdier, dels var de mere tilbøjelige til at ligger over 0,3 mill/L, som er den cut off, der peger på KOL-patienters risiko for eksacerbationer (forværringer, red.). Man kan se, at der er en tendens til, at patienterne har en øget risiko for at få eksacerbationer, når eosinofile ligger over 0,3, ligesom det taler for, at de har bedre gavn af ICS, hvis de ligger over grænseværdien,” forklarer Nicolai Obling.

Han fortæller, at der var markant flere deltagere i gruppen med øvre luftvejssymptomer, der lå over 0,3 grænsen. 

”Vi ved også, at patienter med flere øvre luftvejssymptomer har nedsat livskvalitet. Det så vi i resultaterne fra SNOT22 skemaet, hvor disse patienter havde større udslag i alle kategorier, der blandt andet omfatter søvnkvalitet, produktivitet, træthed mm.,” siger Nicolai Obling og understreger, at selv om patienterne har en symptomgivende irritationstilstand i næseslimhinden, tyder studiet på, at de ikke lider nasale polypper, som ofte ses hos nogle patienter med astma. Der var heller ikke hyppigere forekomst af allergi (vurderet med priktest eller IgE måling i blodet) i gruppen af patienter med øvre luftvejssymptomer.

Forsøg med intranasale steroider

Det, at patienterne ikke er ramt af næsepolypper eller allergi, bør ifølge Obling ikke hindre, at der sker en behandlingsindsats og gerne med steroid, der hvor symptomerne er.

”Jeg ville bestemt forsøge at behandle en patient med øvre luftvejssymptomer med intranasale steroider, idet tidligere randomiserede kliniske forsøg, der har undersøgt behandling med henholdsvis placebo og aktiv medicin, har vist en effekt på sådanne symptomer. Med intranasale steroider reduceres graden af symptomerne, og nogle tidligere undersøgelser har desuden peget på, at nogle inflammationsmarkører (IL-8) i næsen mindskes af at behandlingen - de studier er dog ret små,” fortæller Nicolai Obling og runder af:

”Selv om der endnu ikke findes solid evidens for, at behandlingen har en effekt, ved man, at de intranasale steroider har effekt hos patienter uden KOL med øvre luftvejssymptomer. Man ved også, at det hjælper på deres livskvalitet - og da patienter med KOL generelt har lavere livskvalitet, er det et vigtigt fokusområde i behandlingen af denne patientgruppe.”