Hårdt ramte astmatikere har meget ulige adgang til behandling

Ifølge sundhedsloven skal det enkelte menneske skal have let og lige adgang til sundhedsvæsenet - men et nyt studie viser, at det bestemt ikke forholder sig sådan for danske patienter med mulig svær astma. 

Kan det passe, at specifikke socioøkonomiske parametre har betydning for, hvorvidt en patient med mulig svær astma bliver henvist til udredning hos en speciallæge?

Nej, siger den danske sundhedslov, men studiet, der endnu ikke er offentliggjort, peger i den modsatte retning.

”I studiet har vi klassificeret 5,7 procent af deltagerne som mulig svær astma og dermed patienter, der bør ses af en astmaspecialist. Men vores data viser, at 61 procent af disse patienter bliver fulgt af egen læge. Samtidigt har analyser vist, at socioøkonomiske mønstre sænker odds for at være fulgt af en astmaspecialist, hvilket peger på, at allerede sårbare patienter underhenvises på trods af høj astmamorbiditet og dokumenterede sygdomsreducerende effekter ved opfølgning i specialiseret regi,” forklarer Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

”Vi tror, vi har lige adgang til sundhedsvæsenet, men det har vi ikke. Det er formentlig en utopisk drøm, og det er vi egentlig godt klar over. Der vil altid være grupper af mennesker, som falder ud af systemet,” siger Kjell E. J. Håkansson.

I studiet har Håkansson gennemgået data fra 60.534 danske astmapatienter, der i perioden mellem 2014-2018 var i behandling med inhalationssteroid. 9,5 procent havde et årligt forbrug af akutmedicin (SABA) på mere end 600 doser ved siden af vedligeholdelsesbehandling med inhalationssteroid, og hele 19,0 procent havde ukontrolleret astma på baggrund af forbrug af akutmedicin, binyrebarkhormonkure eller astmaindlæggelser.

”Det er et meget, meget højt forbrug og et udtryk for, at patienten har mange symptomer,” pointerer Håkansson og fremhæver, at en patient med mange symptomer og ringe astmakontrol bør henvises til en astmaspecialist, der kan udrede, hvorvidt der er tale om svær astma, eller om de mange symptomer skyldes andre faktorer.

Den ældre, ufaglærte, mandlige arbejdsløse astmapatient 

Men hvem er det så, der ikke bliver henvist videre til astmaspecialisten? Ifølge data fra Håkanssons forskning ser det ud til, at jo længere nede af den sociale rangstige, patienter med mulig svær astma befinder sig, des ringere er muligheden for at blive henvist videre i sundhedssystemet.

Herunder har særligt mænd med mulig svær astma signifikant lavere odds for at blive set af en speciallæge, og er de på overførelsesindkomst øges chancerne for en henvisning bestemt ikke. Bor patienten tilmed uden for København, er odds for at få en henvisning til astmaspecialisten ligeledes lave.

”Så vi kan begynde at tegne et billede af en mand, der er mellem 36 og 45 år, som måske er på kontanthjælp og bor på en ø. Hans odds for at være fulgt af en astmaspecialist er ganske lav, men tager vi derimod en ung kvinde med en kandidatgrad, som bor i København, ser muligheden for at blive tilset af en astmaspecialist ret god ud," siger Kjell E. J. Håkansson.

Hvilke astmapatienter har dårligst sygdomskontrol?

”I vores data kan vi ligeledes se, at risikoen for overforbrug af anfaldsmedicin stiger i takt med patientens alder. Det vil altså sige, at jo ældre patienten er, des større er risikoen for at have dårlig sygdomskontrol,” siger Kjell E. J. Håkansson og fortsætter:

”Faktisk er risikoen for dårlig sygdomskontrol ca. 127 procent højere, hvis du er mellem 36-45 år, sammenlignet med patienter mellem 18-25 år.”

Håkansson peger samtidigt på, at risikoen for en ringe sygdomskontrol stiger i takt med faktorer som køn, beskæftigelse, uddannelse og bopæl. 

”Vi har også fundet, at mænd har en øget risiko for overforbrug af deres akut-medicin i forhold til kvinder, og vi ser, at de, der lever på overførelsesindkomster, har en øget risiko for at tilhøre den gruppe,” påpeger Håkansson og forklarer, at det kan hænge sammen med, at akut-medicin, der kun indeholder kort-tidsvirkende luftvejsudvidende medicin, er billigere end inhalatorer, der indeholder forebyggende medicin. Ifølge forskeren er listeprisen for SABA omkring en tiendedel per inhalator sammenlignet med inhalationssteroid.

Astmapatienter behandles i forkert regi

Studiet har også vist, at en lang række patienter med svær astma, som burde følges af en astmaspecialist, bliver behandlet af egen læge, mens en del astmatikere unødigt tilses på hospitalernes specialiserede astmaklinikker.

”Vores data viser reelt, at 61 procent med mulig svær astma bliver fulgt i almen praksis - og det er de astmapatienter, der er allermest syge,” pointerer Håkansson og peger samtidigt på, at problematikken bestemt også eksisterer på hospitalerne.

”Her viser data, at blot 13 procent af patienterne stadig opfylder kriterierne for mulig svær astma. Derfor burde en stor andel af dem være afsluttet og sendt tilbage til behandling hos egen læge,” siger Håkansson og påpeger at for at sikre, at astmapatienter tilses der, hvor de har størst mulighed for at opnå sygdomskontrol, bør de specialiserede klinikker sikre, at der er plads til at tage imod ny-henviste astmapatienter med dårlig astmakontrol.

”Under alle omstændigheder er det vigtigt, at patienter med mulig svær astma ses af en astmaspecialist, som kan hjælpe med at reducere symptombyrden, øge patienternes livskvalitet og optimere behandlingen for dermed at mindske risikoen for indlæggelse,” understreger Kjell E. J. Håkansson.