”Når man overbringer den dårlige nyhed, sidder personen stiv i stolen helt ude af den og spørger typisk – ’hvad ville du selv gøre?’ Det er ikke nemt at svare på. Og vi ender med at guide dem i forskellige retninger,” siger Michael Borre.
”Pludselig er de kræftpatienter. Og midt i det hele skal de tage nogle meget vigtige beslutninger”
Professor Michael Borre anbefaler en ny guide til prostatakræftpatienter. Den hjælper med at overskue en situation, der ellers kan lamme patienten, mener han.
Det er ikke nemt at få overdraget nyheden om, at man har prostatakræft.
Det ved professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, som er en af de læger, der ofte har givet den triste besked til en patient.
Ud fra sin erfaring råder han patienter til at bruge den nye guide udarbejdet af Prostatakræftforeningen (se fakta under artiklen).
”Når man overbringer den dårlige nyhed, sidder personen stiv i stolen helt ude af den og spørger typisk – ’hvad ville du selv gøre?’ Det er ikke nemt at svare på. Og vi ender med at guide dem i forskellige retninger,” siger Michael Borre og påpeger, at patienten er specialisten i sit eget liv.
”Behandlingen kommer an på en lang række ting - hvor stor risiko, man vil tage, hvilken situation man står i privat osv. Desuden kan en kirurg have en tendens til at hælde mod en kirurgisk løsning, mens lægen, der behandler med stråler, måske rådgiver i dén retning. Og en tredje vil måske foreslå overvågning, hvis det ikke ser så alvorligt ud.”
Overdødelighed blandt nye patienter
Michael Borre mener, at guiden set i det lys giver en forståelse af problemer og dilemmaer i behandlingen, så patienten kan træffe sin beslutning ud fra individuelle hensyn - med lægen som sparringspartner.
”Guiden giver et gennemarbejdet redskab til at besvare en række spørgsmål, og man kan således gå mere velforberedt til lægen og stille nogle mere relevante spørgsmål under konsultationen.”
At diagnosen ofte gives til mennesker, som føler sig raske, gør den endnu sværere at håndtere.
”Pludselig er de kræftpatienter. Og midt i det hele skal de tage nogle meget vigtige beslutninger. Det er svært. Faktisk er der en overdødelighed inden for den første uge - tre gange normalbefolkningens,” fortæller Michael Borre.
Dødfaldene sker typisk efter stress, f.eks. blodpropper, mens man også registrerer et øget antal selvmord.
”Det er derfor vigtigt, at patienten ikke føler, at han bliver skubbet for hurtigt og uden medinddragelse frem mod behandling. Set i det lys er det virkelig godt for patienten at sætte sig ned og se på guiden. Vi ved nemlig også, at meget af den mundtlige information, man øser udover patienten i begyndelsen, slet ikke huskes.”
Når man kommer længere hen i forløbet ser lægerne på anbefalede behandlingsplaner, der fastlægges ved fælleskonferencer (MDT).
”Her samler vi trådene og via kollegerne taler vi om, hvad man gør bedst for den her patient. Således kan vi læger bedst rådgive dem.”
Behandlere under pres kan påvirke patienten
Fra behandlernes side er man under pres ift. behandlingstider, og det kan også have en effekt på forløbet og patienten, mener Michael Borre.
”Der vil måske ikke være det store incitament til at rådgive en patient til at træde ud af pakkeforløbet. Men i sidste ende er der sjældent nogen facitliste,” fastslår han og understreger, at man selvfølgelig gerne må spørge lægen om råd.
Professoren lægger også vægt på, at det er helt ok for en patient at sige – ’jeg behøver en timeout, jeg skal tænke mig om.’
Fakta: PROPA’s prostataguide
• Guiden findes på prostataguide.dk og skal give svar på alle relevante spørgsmål. Det er en avanceret guide, hvor man kan downloade forskellige emner i en ’kurv’ - præcis som når man handler på nettet. Her er det bare gratis.
• Guiden er dermed et redskab til at fokusere på de ting, den enkelte har behov for at vide – også med fokus på en oplyst dialog med lægerne om behandling.
• Guiden er udarbejdet af Prostatakræftforeningen (PROPA) med økonomisk støtte fra Janssen og har været undervejs i en årrække. Den har kostet omkring 500.000 kr.
• Bag guiden står en udviklings- og redaktionsgruppe bestående af Axel Petersen og Niels Einer-Jensen (begge PROPA) samt webdesigner Rikke Sørensen og journalist Finn Stahlschmidt.
• Teksten i guiden er faktatjekket og fagligt godkendt af professor og overlæge Michael Borre, Aarhus Universitetshospital, professor i klinisk onkologi, Kirsten Gedske Daugaard, Rigshospitalet og sygeplejerske Maj-Britt Henriksen Krøyer, Herlev Hospital.
• Omkring 38.000 mænd har prostatakræft, og PROPA har ca. 3500 medlemmer.
Fakta: Om prostatakræft
• Prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. Antallet af nye tilfælde af prostatakræft har været voldsomt stigende, men har de sidste år stabiliseret sig omkring 4.500 årlige tilfælde.
• Sygdomshyppigheden skyldes dels, at man i de seneste 20 år er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af blodprøvetesten Prostat Specifikt Antigen (PSA). PSA er et naturligt enzym i sædvejene, hvor det forhindrer sædvæsken i at størkne. Ved sygdom i prostata (betændelse, godartet forstørrelse og kræft) siver større mængder PSA over i blodbanen.
• Da kræft i prostata hyppigst konstateres hos ældre mænd, har det en betydning, at alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig, således at der er en stigende andel ældre. Ud fra obduktionsstudier ved man, at hver anden mand på 60 år har prostatakræft, men også at langt de fleste heraf ikke behøver bekymre sig herom.
Kilde: Netdoktor
LÆS OGSÅ:
