Patient med prostatakræft: Manglende information har givet mig mange problemer

Svend Erik Bodi var ikke helt klar over en række følgevirkninger af sin prostatakræft. Det gav nogle sære situationer, siger han.

”Den manglende information har givet mig mange problemer,” siger Svend Erik Bodi, som har haft prostatakræft og er er blevet opereret.

Som en af få fortæller han ærligt om de tabubelagte sider af sygdommen, som en ny guide for prostatakræftpatienter forsøger at gøre op med.

”En dag skulle jeg vente på et patienthotel og lave nogle knibeøvelser. Jeg læser en bog stille og roligt, men pludselig løber vandet ud overalt. Og så sejler både bukser og gulv i tis,” fortæller Svend Erik Bodi og uddyber:

”Det kunne de jo godt have fortalt mig, tænkte jeg. Og problemet forsvandt ikke. De første par år løb det bare, uden jeg mærkede det selv, det er meget ubehageligt at opleve. Til fester måtte jeg ofte gå hjem, fordi jeg ikke havde holdt øje med tiden – jeg var simpelthen nødt til at skifte ble efter et par timer.”

Impotens et andet tabu

En anden tabubelagt bivirkning efter en operation er, at man normalt bliver impotent. Det gjorde Svend Erik Bodi også.

”Operationen fjernede både prostata og nerver, og det gjorde så, at der ingen forbindelse var fra hjernen til nerverne. Jeg blev impotent, men lysten og følelsen har man også uden prostata,” siger Svend Erik Bodi.

Heldigvis for ham var der råd for den situation, selvom Viagra ikke virkede i hans tilfælde. Så der gik en rum tid, inden han selv havde fundet frem til løsningen.
”Jeg fik lidt rådgivning med mails frem og tilbage. Man kan få noget, der hedder Muse på apoteket. Men jeg vidste ingenting, og det er ikke så rart, når der pludselig står to søde damer og taler om det ud midt i lokalet. Det er jo rigtig hyggeligt, ikke?”

Den situation måtte Svend Erik Bodi bide i sig, selvom der var tale om meget intime detaljer.

”De talte om at sprøjte det ind i urinrøret, og så siger de, at jeg skal være opmærksom på, at virkningen holder et par timer. Der tabte jeg interessen for det, det er jo ret lang tid.”

Alternative metoder til rejsning

Siden fik Svend Erik Bodi kontakt til en kombineret fysioterapeut og sexolog, der både kunne hjælpe ham med hans vandladningsproblemer og potens.
”Hun havde en kollega i Aalborg, som kunne pumpe blodet ud i penis med vakumpumper. Det virker for mig. Man kan få det til at fungere på forskellige måder efter en operation, men man gør ikke nogen gravide, for der kommer ingen sæd,” forklarer han.

Svend Erik Bodi bruger nu pumpen morgen og aften et minut eller to for at hjælpe med at holde systemet i gang, mens ikke-opererede mænd normalt helt automatisk får rejsning i løbet af natten - ofte uden at opdage det.

Hvad ville du allerhelst have vidst efter operationen?

”Hvordan jeg skulle tackle, at jeg ikke kunne holde på vandet. Jeg fik information, men var ikke klar over, hvor store generne kunne blive. At jeg nu ikke kunne sidde til en fest, uden at skulle tænke på det.
Desuden fik jeg blodpropper i lungerne ca. 14 dage efter operationen. Det siges, at det ikke er unormalt. Personalet sagde bagefter, at det ikke er så smart at gå og vente på det, men jeg ville gerne have været lidt forberedt på, at det kunne ske.”

Fakta: PROPA’s prostataguide

• Guiden findes på prostataguide.dk og skal give svar på alle relevante spørgsmål. Det er en avanceret guide, hvor man kan downloade forskellige emner i en ’kurv’ - præcis som når man handler på nettet. Her er det bare gratis.
• Guiden er dermed et redskab til at fokusere på de ting, den enkelte har behov for at vide – også med fokus på en oplyst dialog med lægerne om behandling.
• Guiden er udarbejdet af Prostatakræftforeningen (PROPA) med økonomisk støtte fra Janssen og har været undervejs i en årrække. Den har kostet omkring 500.000 kr.
• Bag guiden står en udviklings- og redaktionsgruppe bestående af Axel Petersen og Niels Einer-Jensen (begge PROPA) samt webdesigner Rikke Sørensen og journalist Finn Stahlschmidt.
• Teksten i guiden er faktatjekket og fagligt godkendt af professor og overlæge Michael Borre, Aarhus Universitetshospital, professor i klinisk onkologi, Kirsten Gedske Daugaard, Rigshospitalet og sygeplejerske Maj-Britt Henriksen Krøyer, Herlev Hospital.
• Omkring 38.000 mænd har prostatakræft, og PROPA har ca. 3500 medlemmer.

Fakta: Om prostatakræft

• Prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. Antallet af nye tilfælde af prostatakræft har været voldsomt stigende, men har de sidste år stabiliseret sig omkring 4.500 årlige tilfælde. 
• Sygdomshyppigheden skyldes dels, at man i de seneste 20 år er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af blodprøvetesten Prostat Specifikt Antigen (PSA). PSA er et naturligt enzym i sædvejene, hvor det forhindrer sædvæsken i at størkne. Ved sygdom i prostata (betændelse, godartet forstørrelse og kræft) siver større mængder PSA over i blodbanen. 
• Da kræft i prostata hyppigst konstateres hos ældre mænd, har det en betydning, at alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig, således at der er en stigende andel ældre. Ud fra obduktionsstudier ved man, at hver anden mand på 60 år har prostatakræft, men også at langt de fleste heraf ikke behøver bekymre sig herom.

Kilde: Netdoktor