Forskning: Strålebehandling unødvendig lige efter operation for prostatakræft
Mange mænd med prostatakræft kan skånes for strålebehandling efter operation og dermed reducere risikoen for ubehagelige vandladningsproblemer.
Det antyder de seneste resultater af forskning, der er blevet præsenteret på kræftlægernes store kongres, ESMO i Barcelona. Undersøgelsen besvarer en langvarig diskussion om , hvor vidt fordelene ved strålebehandling efter operation opvejer bivirkningerne eller ej.
”Vi har ventet på det her studie i rigtig lang tid. Med andre kræftformer har man har haft studier på kombinationsbehandlinger i mange år, men det har manglet i forhold til prostatakræft,” siger Andreas Røder, urolog, ph.d. og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center, Andreas Røder. Han er en del af holdet bag forskningsstudiet RADICALS-RT og har stået for operation og opfølgning af de danske patienter.
Mangeårig debat står for fald
Studiet er med til at afgøre en mangeårig debat, som har fundet sted på verdensplan blandt kræftlæger (onkologer) og læger med speciale i urinvejssygdomme og mænds kønsorganer (urologer). Selvom de fleste lande, heriblandt Danmark, har haft det som praksis at vente med strålebehandling, indtil en såkaldt PSA-blodprøve (PSA står for Prostata Specifikt Antigen) viste tegn på, at patienten har tilbagefald, har der været flere lande med praksis for at give alle patienter i højrisiko-gruppen for tilbagefald strålebehandling, uanset om blodprøven viste tegn på tilbagefald eller ej.
”Det er en mangeårig debat, som vi nu formentlig kan lægge i graven. Der er umiddelbart intet at hente ved at give strålebehandling til alle i højrisiko-gruppen. Tværtimod øger det risici for livskvalitetssænkende komplikationer markant,” siger Andreas Røder.
Ingen signifikant forskel i progressionsfri overlevelse
I RADICALS-RT-studiet er der medtaget 1.396 mandlige patienter fra England, Danmark, Canada og Irland, som alle er blevet opereret for prostatakræft. Patienterne blev tilfældigt tildelt strålebehandling efter operation eller standardmetoden, hvor strålebehandling tilbydes som behandling, hvis patienten kommer får tilbagefald. Resultaterne viste, at:
- Ved en median opfølgning på fem år var perioden inden tilbagefald 85 procent i strålebehandlingsgruppen og 88 procent i standardbehandlingsgruppen.
- Selvrapporteret urininkontinens var værre efter et år hos 5,3 procent af patienterne, der fik strålebehandling sammenlignet med 2,7 procent, der havde standardbehandling.
- Der blev rapporteret forsnævring af urinrøret hos otte procent af strålebehandlingsgruppen og fem procent af standardbehandlingsgruppen.
Forskerne konkluderer, at længere opfølgning er nødvendig for at kunne rapportere om generel overlevelse og om metastasefri overlevelse.
"Studiet er en smule umodent endnu, da den gennemsnitlige opfølgning er fem år. Men vi har alligevel valgt at gå ud med tidlige resultater, fordi der allerede nu er ret tydelige tegn på, at der ikke vil være forbedringer ved at give strålebehandling til alle i højrisikogruppen. Samtidig viser resultaterne en klar forskel på komplikationer, der er svære at behandle, og som er forbundet med enorm dårlig livskvalitet for patienterne,” siger Andreas Røder.
Så effekten er ingenting ved at give alle i gruppen umiddelbar strålebehandling, men komplikationerne er til det værre.
”Det giver os den konklusion, at umiddelbar strålebehandling er en dårlig idé. Der er mange klinikker rundt om i verden, der gør det her alene pga. tro, men nu er det tid til at stoppe,” siger Andreas Røder.