Hodgkins-patienter har stor risiko for at udvikle angst og depression

Diagnosen Hodgkins lymfom belaster psyken i sådan en grad, at den syge voksne har dobbelt så stor risiko for at udvikle angst og depression i forhold til andre jævnaldrende.

Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, som ph.d.-studerende Andreas Kiesbye Øvlisen har gennemført sammen med sin vejleder Tarec Christoffer El-Galaly, der er professor i klinik kirurgi og kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital. Forskerne advarer om, at følgerne af sygdommen gør det sværere at genoptage jobbet og stifte familie.

“De fleste kræftdiagnoser er voldsomme at få, fordi de ubehandlede har en dødelig udgang. Og mange kræfttyper har vist sig at medføre en høj risiko for at udvikle angst og depression, som kan gøre det sværere for den ramte at vende tilbage til arbejdsmarkedet og at finde overskuddet til at få børn. Da Hodgkins Lymfom også er én af de tunge kræftdiagnoser, ville vi undersøge, om det også gælder dem med hæmatologiske kræftsygdomme,” siger Andreas Kiesbye Øvlisen, der fortæller, at resultaterne vil blive publiceret i tidsskriftet Cancer Medicine. 

Han er nået frem til resultatet ved at dykke ned i lymfomdatabasen og identificere alle danskere over 18 år, der i årene 2005 - 2015 fik stillet diagnosen Hodgkins Lymfom uden tidligere at have været behandlet for angst eller depression svarende til 945 danskere. Da han genfandt patienterne i receptregistret, viste det sig, at 22,8 procent af patienterne havde indløst en eller flere recepter på antidepressiv, angstdæmpende eller antipsykotisk medicin i de første fem år efter, at diagnosen var stillet - en andel, der kun var på 11,5 procent i den gruppe, han brugte som sammenligningsgrundlag, og som bestod af fem jævnaldrende borgere fra baggrundsbefolkningen for hver Hodgkins-patient. Jo sygere Hodgkins-patienterne var, des større var deres risiko ifølge studiet for at blive sat i behandling med angstdæmpende eller antidepressive midler. Men risikoen så ud til at normalisere sig fem år efter afsluttet kræftbehandling.

“Angst og depression i denne gruppe af patienter ser ud til at være et stort problem. En betydelig andel af patienterne bliver ramt af de psykiatriske lidelser til trods for at 80 procent af de sygdomsramte bliver helbredt af behandlingen. Eftersom at Hodgkins-diagnosen udløser markant flere recepter på psykofarmaka, kunne det være til stor gavn for patienterne systematisk at screene dem for symptomer på depression og angst i årene efter, at man har erkendt sygdommen og iværksat behandling,” siger Andreas Kiesbye Øvlisen. Han bemærker, at Hodgkins-patienter har omtrent samme risiko for at udvikle angst eller depression som de patienter, der er ramt af brystkræft, lungekræft eller andre kræftsygdomme, der ubehandlet er dødelige.  

“Ved Hodgkins lymfom ligger risikoen for at udvikle angst og depression i den tunge ende, da behandlingen minder meget om den, der tilbyde ved andre alvorlige kræftsygdomme som brystkræft eller lungekræft: Patienten får tilbudt hård kemoterapi og har derfor også øget risiko for infektioner og gentagne hospitalsindlæggelser. Det er efter alt at dømme årsagen til, at procentdelen, der får angst eller depression ved disse kræftsygdomme, er stort set den samme, mens den er betydeligt mindre for hudkræft og prostatakræft, hvor sygdomsforløbet og dermed også behandlingen som regel er noget mildere,” siger han.  

Hvad skal du undersøge fremadrettet? 

“Næste skridt er at kigge på non Hodgkins-patienterne, som er en større og mere divers gruppe med mange flere undertyper og forskellige sygdomsgrader. Det er også én af grundene til, at vi starter med Hodgkins, da den er lidt mere ligetil,” siger han.