Lymfekræftpatienter har fortsat respons på CAR-T-celleterapi efter fem år
Mere end halvdelen af de patienter med tilbagefald eller behandlingssvær lymfekræft af typerne diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) og follikulært lymfom, der er blevet behandlet med CAR-T-celleterapien Kymriah (tisagenlecleucel), har fortsat respons på behandlingen efter fem år.
Det viser femårs opfølgnings-resultater fra forskning, det såkaldte NCT02030834-studie.
Ved T-celleterapi får man taget nogle af de hvide blodlegemer ud, der hedder T-celler. Immunterapi gør T-cellen til en aktiv dræber, der kan slå kræftceller ihjel.
Lægen udtager T-celler fra en patient, hvorefter der laves flere af dem (en såkaldt opformering). I laboratoriet aktiveres immuncellerne, og i nogle tilfælde manipuleres de genetisk, inden de igen sprøjtes ind i patientens blodbane.
De opdaterede resultater med Kymriah er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine og viser, at de fleste af de patienter, som havde respons på Kymriah et år efter injektion, fortsat havde respons på behandlingen efter fem år.
Resultater viser, at 14 ud af 24 patienter med DLBCL opnåede enten komplet eller delvistt respons på behandlingen med Kymriah, heraf fik 11 ud af 24 komplet respons - de var altså uden målbar sygdom.
I gruppen af patienter med follikulært lymfom opnåede 11 ud af 14 patienter enten komplet eller delvist respons på behandlingen, heraf fik 10 ud af 14 komplet respons - der var altså ikke spor af kræft tilbage.
I Europa er Kymriah indiceret til behandling af visse børn og unge voksne patienter op til og med 25 år med B-celle akut lymfoblastær leukæmi (ALL) samt til visse voksne patienter med DLBCL.
I Danmark har Medicinrådet anbefalet Kymriah som mulig standardbehandling til patienter med B-celle ALL, som ikke kan behandles, har forværring efter stamcelletransplantation eller i senere forværring, mens rådet har valgt at afvise behandlingen til voksne patienter med forværring eller refraktær DLBCL. For sidstnævnte patientgruppe vurderer Medicinrådet, at der ikke er et rimeligt forhold mellem midlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling sammenlignet med bedste tilgængelige behandling.