"Folk er blevet meget mere opmærksomme på, at de skal reagere, når de føler, at der er noget galt. Det, tror jeg, er medvirkende til, at patienterne ikke er helt så dårlige, når de kommer ind på hospitalet, som de var for 10-15 år siden," siger Peter de Nully Brown.
Overlevelsen for lymfekræft fortsætter med at forbedres
Overlevelsen for patienter med lymfekræft i Danmark er gennem de seneste 15 år blevet forbedret, så man nu er oppe på, at 70 procent af patienterne er i live fem år efter, at de har fået diagnosen.
Det viser de seneste tal fra årsrapporten for malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi 2017.
Den forbedrede overlevelse, som den nye årsrapport understreger, skyldes især ankomsten af antistofbehandling, fortæller overlæge på Rigshospitalet, Peter de Nully Brown, som er styregruppeformand for Den Hæmatologiske Fællesdatabase.
”Det går godt med lymfom i Danmark, blandt andet fordi de behandlingsmæssige ændringer, som kom for snart 15 år siden, har båret frugt. Der er ikke siden sket så meget afgørende i førstelinjebehandlingen for den almindelige, ukomplicerede patient, og derfor ville vi ikke forvente, at der var sket en forbedring. Men alligevel kan vi se, at overlevelsen over de seneste ti år bliver ved med at blive bedre, selvom det de sidste par år drejer sig om mikroskopiske ændringer. Det er vi rigtig glade for,” siger Peter de Nully Brown.
Den forbedrede overlevelse skyldes blandt andet, at de patienter, som kommer ind på hospitalet med lymfekræft, er i bedre stand nu, end de var førhen.
”De yngre patienters performance status – det vil sige, hvor medtagede de er, når de kommer ind på afdelingen – er stærkt forbedret. I 2005-2006 var det 15 procent af dem under 60 år, som kom ind med en aggressiv sygdom, som havde det rigtig skidt. Det er blevet reduceret til tre-fire procent. Så patienterne kommer tidligere. Det skyldes til dels nok pakkeforløbene, men, tror jeg også, at den generelle opmærksomhed på egen sundhed har en indflydelse,” siger Peter de Nully Brown og fortsætter:
”Hvis jeg tænker tilbage til for 20 år siden, var der mange, specielt mænd, som havde haft symptomer i meget lang tid, før de kom. Dem er der stadig nogle af, men folk er blevet meget mere opmærksomme på, at de skal reagere, når de føler, at der er noget galt. Det, tror jeg, er medvirkende til, at patienterne ikke er helt så dårlige, når de kommer ind på hospitalet, som de var for 10-15 år siden.”
En anden faktor for den forbedrede overlevelse er, at der gennem de sidste 10 års tid er kommet flere behandlingsmuligheder til de cirka 20 procent af lymfompatienterne, som får tilbagefald af sygdommen. Nogle af behandlingerne er målrettede og går specifikt efter de syge celler frem for kemoterapi, som rammer hele kroppen.
Ligger helt i top
For 15 år siden lå den danske lymfomoverlevelse cirka fem procent lavere end vores nabolandes. I dag deler vi førstepladsen med hhv. Sverige for kvindernes vedkommende og Norge for mændenes.
”Det er rart at se, at der ikke er nogle lande omkring os, som gør det bedre end os. Det skyldes både, at vi er blevet bedre til at vælge den rigtige behandling til den rigtige patient. Men man kan også forestille sig, at det spiller ind, at vi har en lidt bedre tilgængelighed til de nye lægemidler end de andre nordiske lande, som har været mere restriktive. Det, tror jeg, har givet det sidste nøk til, at vi er i toppen af feltet nu,” siger Peter de Nully Brown.
Et spørgsmål er, hvordan det ser ud med patienternes livskvalitet i takt med, at de lever længere. Livskvalitet måles ikke løbende, fortæller Peter de Nully Brown, men påpeger, at lymfompatienter generelt ikke er en patientgruppe, som er voldsomt plaget af senfølger.
”Livskvaliteten dykker altid under et behandlingsforløb, derfor vil livskvaliteten altid ligge lidt lavere under behandlingen, end da patienterne kom ind på hospitalet. Men de undersøgelser, der ligger, hvor man har målt cirka et år efter, at patienterne blev syge, ligger de på niveau med før, de blev syge. Nogle patienter får senfølger, enten som følge af sygdommen eller behandlingen, men generelt set er vores behandlinger ikke særligt hårde ved patienterne, så der er ikke en stor gruppe patienter, som har mange senfølger, der påvirker livskvaliteten i høj grad,” siger han.
Fordi overlevelsen for patienter med lymfekræft er kommet så højt op, forventer Peter de Nully Brown ikke, at den kan øges meget mere. Der er dog plads til forbedringer, og de skal ske gennem en øget deltagelse af patienter i forskningsprotokoller, mener han.
”Femårsoverlevelsen for lymfom er oppe på 70 procent, og der er tale om folk, som er oppe i alderen. Så man skal nok ikke forvente, at man kan komme meget højere op, for nu begynder de andre sygdomme også at spille ind. Så på den led mener jeg, at det fortsat er protokolinklusion, vi skal have fokus på. Men det er små skridt, for der er en øvre grænse for, hvor godt det kan blive,” siger Peter de Nully Brown.
Bedste og dårligste overlevelsesprocenter
Samlet 1-årsoverlevelse: 88,6 procent
Bedst i Holstebro: 93,8 procent
Dårligst på Rigshospitalet: 87,3 procent
Samlet 3-årsoverlevelse: 78,3 procent
Bedst i Holstebro: 82,2 procent
Dårligst på Odense Universitetshospital: 75,5 procent
Samlet 5-årsoverlevelse: 70,1 procent
Bedst i Holstebro: 76,1 procent
Dårligst i Aalborg: 68,1 procent