”Det er i bund og grund et udtryk for, at der er flere, som bliver helbredt gennem lungekræftscreening,” siger Torben Riis Rasmussen.
Lungekræftscreening med lavdosis CT mindsker risiko for hjernemetastaser
Påvisning af primær lungekræft ved hjælp af lavdosis CT-screening er forbundet med lavere risiko for at udvikle hjernemetastaser i løbet af tre år i forhold til andre metoder.
Det viser en analyse af data fra den amerikanske undersøgelse National Lung Screning Trial (NLST) publiceret i tidsskriftet Journal of Thoracic Oncology.
”Det er i bund og grund et udtryk for, at der er flere, som bliver helbredt gennem lungekræftscreening,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge og klinisk lektor i lungemedicin på Aarhus Universitetshospital.
Han er egentlig ikke så overrasket over resultatet, da en række studier, herunder det store hollandske NELSON-studie, har vist, at et screeningsprogram baseret på lavdosis-CT-scanninger af rygere og tidligere rygere, der har røget i et vist antal år, i højere grad finder lungekræft i tidlige sygdomsstadier end ingen screening.
”Når man finder kræften i tidligere stadier, vil der være mindre spredning af metastaser til bl.a. hjernen. Det samme vil sandsynligvis gøre sig gældende for metastaser andre steder i kroppen, men hjernemetastaser er dog det mest alvorlige,” siger Torben Riis Rasmussen.
Ca. 10 procent af nydiagnosticerede patienter med lungekræft har hjernemetastaser, og yderligere 40 procent udvikler hjernemetastaser i løbet af deres sygdomsforløb. Patienter med lungekræft og hjernemetastaser har en markant ringe overlevelse på ca. tre til fire måneder efter hjernemetastasediagnose.
Risiko næsten halveret
Den nye undersøgelse viste, at screeningen reducerede forekomsten af hjernemetastaser. Tre år efter diagnose lå forekomsten af hjernemetastaser på 6,5 procent hos de personer, hvis lungekræft var blevet påvist med lavdosis-CT-(LDCT)screening sammenlignet med 11,9 procent hos dem, hvis lungekræft blev påvist på anden måde.
Resultaterne blev justeret for alder ved lungekræftdiagnose, sygdomsstadium, histologi og rygestatus. NLST-studiet har desuden vist en 20 procent lavere dødelighed i screeningsgruppen.
”Ved at fange kræften tidligere er der bedre muligheder for at behandle og helbrede personerne for den, og det er det, vi ser her,” siger Torben Riis Rasmussen og fortsætter:
”Man skal ud i 10 års opfølgning, før man kan sige, om screeningen også mindsker mortaliteten (dødeligheden, red.) og giver en overlevelsesgevinst. Det har både NELSON og NLST-studiet vist nu.”
Overdiagnostik udvander effekten – men ikke helt
Kræftscreening resulterer også i fund af kræft, som aldrig vil blive et problem eller symptomatisk for personen, som har den. Et givent screeningsprogram sender således et antal personer ned ad af en sti, hvor de får en unødig diagnose, en masse bekymringer og belastende behandlinger, som i sig selv kan være farlige for overlevelsen. Derudover udvander de ufarlige fund statistikken og kan få screeningen til at se ud som om, at overlevelsen er længere, og at kræften bliver fundet i tidligere stadier.
Mainstream estimeringen af, hvor mange ufarlige tilfælde af lungekræft, man finder med screeningen, ligger på ca. 10-15 procent, vurderer Torben Riis Rasmussen. Men selv herefter er der en gavnlig effekt af screeningen, siger han.
”Der er stadig en gavnlig effekt på overlevelse, når man justerer for den gængse vurdering af overdiagnostik og kigger på mortaliteten efter 10 år,” siger han.
Torben Riis Rasmussen er medlem af en screeningarbejdsgruppe under Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), der undersøger fordele og ulemper ved lungekræftscreening. Gruppen har tidligere på året indsendt en anbefaling til Sundhedsstyrelsen om at starte et pilotprogram for lungekræftscreening i Danmark. Styrelsen har bekræftet, at de har modtaget anbefalingen, og at de vil vende tilbage med svar, når de har fundet tid til at evaluere den. Der er dog en del, som skal falde på plads, før et nationalt screeningsprogram kan falde på plads, har formanden for arbejdsgruppen tidligere udtalt til Onkologisk Tidsskrift.
DLCG’s anbefaling af et landsdækkende lungekræftscreeningsprogram læner sig bl.a. op af data fra det hollandske NELSON-studie. I tråd med tidligere data fra andre screeningsstudier viste NELSON, at lavdosis-CT-screening af personer i høj risiko for at udvikle lungekræft (personer med et nuværende eller et tidligere stort forbrug af tobak red.) reducerede lungekræftdødeligheden markant. Der blev således observeret en reduceret risiko for død på 39 procent blandt kvinder og 26 procent blandt mænd.