Anne Boyers bog er både imponerende og provokerende.
Hovedværk i moderne litteratur om brystkræft udkommer nu på dansk
BØGER. Poeten Anne Boyer, der har modtaget en Pulitzerpris for sin imponerede og provokerende bog "The Undying", der udkommer med den danske titel "Ikke at dø", er en vanvittig barsk beskrivelse af, hvordan en kvinde kan opleve sin egen dødelighed, sygdom, smerter, sårbarhed, kunst, litteratur, tid og udmattelse i lyset af cancerbehandling i et moderne vestligt samfund.
Da "The Undying" blev anmeldt her i januar 2020, fik den seks stjerner.
Ugen efter, at den i dag flere gange prisbelønnede forfatter, deltidsansatte lektor i kunst og litteratur og enlige mor Anne Boyer var fyldt 41 år, fik hun konstateret den særligt aggressive type triple-3-negative brystkræft i fremskredent stadie. Onkologerne gav hende ikke meget håb, men hun opsøgte selv egenhændigt og insisterede på den mest aggressive behandling. Trods lægernes advarsler om, at hun kunne dø af behandlingerne undervejs eller blive ramt af meget alvorlige bivirkninger og senfølgevirkninger.
I dag efter neoadjuverende kemoterapi (kemoterapi før operation), fjernelse af begge bryster, stråleterapi og endnu en omgang kemobehandling efter operation, er Anne Boyer blevet erklæret rask. Hun er ramt af smertefulde og kognitive senfølger, som hun er afklaret med i forhold til, at hun selv har valgt dem til i sit forsøg på at beholde livet. Men hun er hun vred og forarget over, at mange andre kvinder ikke som hun oplyses udførligt om senfølgeskader og efter afsluttet behandling efterlades tilbage usikre på, om det hele var prisen værd, når hverdagene er blevet smertefulde og udmattende.
Men det var ikke kun senfølger, som Anne Boyer opdagede på den rejse gennem cancerland, som "Ikke at dø" skildrer så unikt og enestående, at hendes bog ikke blot blev modtaget med masser af kritikkerros, men også i 2020 modtog den amerikanske Pulitzerpris for ’sin elegante og uforglemmelige fortælling om sygdoms brutalitet og det kapitalistiske markeds betydning for amerikansk kræftbehandling.’
Ifølge Boyer, der siden er udgivet på tysk, svensk, koreansk, portugisisk, spansk, fransk og nu også dansk er Cancerland en verden, hvor compliance bliver belønnet, men hvor kritiske spørgsmål og andre meninger er uvelkomne. Især fra kvinder mener Boyer. Hun gør også op med de gængse medicinske memoirs, idet hun sjældent lader læseren komme tæt på sig og aldrig er privat. Hun vil ikke have læserens medlidenhed eller medfølelse. Hun ønsker i stedet at bruge sin egen historie som udgangspunkt til at få os til at se ud på verdens magt- industri- og kønspolitiske forhold, som hun mener forstærker brystkræftsyge kvinders lidelser.
Anne Boyer bryder, mikser og blander genrer og alle gængse litterære normer for henholdsvis erindringer, digte og journalistisk rapportering i en fortløbende blanding, når hun kritiserer, reflekterer og lejlighedsvis også raser over for eksempel de amerikanske forsikringsselskabers nådesløse mangel på omsorg, de markedsdrevne kræftorganisationer, som bruger den lyserøde, lukrative sløjfe til indsamling af penge, som hun mener sjældent kommer kvinder til gode, indsamlingskampagner, som hun anklager for at hylde de stærke og seje overlevere som om, at det overlevelse er et spørgsmål om at have en positiv attitude og ikke kræftens biologi, der bestemmer udfald af behandlinger.
Og ikke mindst er Boyer vred over prisen på de behandlinger, som er så høj, at blot en enkelt af hendes behandlinger kostede mere, end hun tjente om året som adjunkt, og som kun hendes forsikring samt økonomiske indsamlinger organiseret af venner gjorde, at hun fik. Penge som USA’s mange mindrebemidlede sjældent kan fremskaffe.
Under sit sygdomsforløb tyer Anne Boyer til litteraturen fra forfattere, der har skrevet om sygdom og nærmer sig døden, heriblandt de amerikanske kvindelige nu afdøde forfattere Susan Sontag, Audre Lorde, Kathy Acker og Eve Kofsky, der alle døde af brystkræft, og som alle er kendte stemmer i de kvindelige medicinske memoirs. Og "Ikke at dø" bliver således en blanding af medicinske memoirs, videnskabelig medicinsk research og etik, sociologi, politik, økonomi, litteraturhistorie, digt, filosofi, og meditationer over skrift og sprog i forbindelse med smerter, ekstrem sygdom, lidelse og kommende mulig død.
"Ikke at dø" ligner ikke andre beretninger om kræft, sådan som vi ellers har lært at fortælle, forestille os eller forstå sygdommen. Tværtimod er den alt andet end, hvad vi plejer at høre om i kraft af Boyers stædige, fragmenterede, oprørske, præcise, abstrakte og rasende, men også intelligente, smukke og taknemmelige mangfoldighed som analytiker og som skribent.
Om sit motiv til at skrive "Ikke at dø" skriver hun i bogen:
”Jeg var nødt til at skrive bogen af to grunde. Den første var taknemmelighed for alt det, der holdt mig i live og gjorde livet værd at leve, og det andet var hævn over alt, der formindsker livet, arrangementet skabt af en racistisk, kvindehadende, kapitalistisk verden, der gør folk syge, tjener på deres sygdomme og derefter giver dem skylden for deres egen død.”
Anne Boyer: "Ikke at dø" udkommer på OVO Press 3. juni 2022 og koster 279 kroner