Kendt hjertemedicin kan have markant effekt mod brystkræft - stort forsøg går i gang

Et nationalt studie skal undersøge, om den kolesterolsænkende medicin statiner er effektive mod brystkræft. Studiet er iværksat efter, at en række epidemiologiske studier har vist, at brystkræftramte på statiner har en signifikant bedre prognose.

Hypotesen om den kolesterolsænkende medicins effektivitet mod brystlkræft er overlæge og ledende professor Signe Borgquist ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet allerede gået i gang med at teste.

“Det, vi nu har sat os for, er at gennemføre et stort nationalt dansk studie, MASTER, via Dansk Brystkræftgruppe (DBCG). Efter at have skrevet protokol og skaffet fondsmidler begyndte vi at inkludere de første patienter her i januar med henblik på at måle klinisk effekt af det kolesterolsænkende middel atorvastatin versus placebo. Over de næste fire år inkluderer vi 3360 patienter på landsplan og følger dem i deres prognose. Vi håber, at det kan være med til at afgøre, om det er rigtigt, at statiner har en prognostisk gavnlig effekt,” siger Signe Borgquist.

Mistanke udspringer af studier

Hypotesen udspringer bl.a. af tidligere epidemiologiske studier, der dokumenterer, at brystkræftramte kvinder, der på grund af f.eks. hjerte-kar-sygdomme får kolesterolsænkende medicin, har en signifikant bedre prognose. Dertil kommer laboratorieforsøg, der viser, at kræftceller under påvirkning af statiner deler sig langsommere og i højere grad indleder programmeret celledød. Endelig lavede Signe Borgquists team for syv år siden et klinisk forsøg i Sverige, der gik ud på at måle effekten af kolesterolsænkende medicin på en række biomarkører i tumoren samt i blodet på kvinder, der forud for deres operation for brystkræft, var i behandling med statiner. Et studie, der udnytter, at en stor del af de brystkræftramte kvinder opereres to til tre uger efter, at diagnosen er stillet. Tidsrummet giver forskerne en mulighed - ‘Window of Opportunity’ - for at teste effekten af en bestemt intervention.

Den type studier giver ikke en mulighed for at vurdere statinernes betydning for prognosen. Til gengæld åbner det for at måle effekten på en række biomarkører som f.eks. celledelingshastigheden, hvilket siger noget om behandlingens effekt på tumoren. Ved at analysere blodprøver fra i alt 50 kvinder kunne forskerne sammenligne, hvordan tumorvævet så ud før og efter to ugers behandling med statiner.

“Målingerne efterlod ingen tvivl: Statinerne bremsede celledelingen for de brystkræftceller, der så ud til at være afhængige af kolesterolmetabolismen,” fastslår Signe Borgquist.

25 procents bedre prognose

Hvor meget de kolesterolsænkende midler kan flytte på overlevelsen og på tilbagefald i forhold til de eksisterende behandlingssøjler i form af operation, kemoterapi, stråleterapi og antihormonbehandling ved forskerne endnu ikke. Men for at give en idé om størrelsen, peger Signe Borgquist på resultaterne fra det retrospektive studie, som hun og hendes kolleger publicerede i tidsskriftet Journal of Clinical Oncology for tre år siden.

Studiet målte, hvor høj effekt statiner havde på overlevelsen og risikoen for tilbagefald i en stor gruppe af de kvinder, der havde deltaget i det berømte BIG1-98-studie, der danner grundlag for hospitalernes nuværende behandling af hormonfølsom brystkræft med antihormon. Af de i alt godt 8000 deltagende kvinder med hormonfølsom brystkræft indledte knap 700 behandling med kolesterolsænkende medicin efter, at de fik stillet brystkræftdiagnosen.

“Da vi undersøgte disse kvinders prognose i forhold til dem, der ikke havde påbegyndt behandling med statiner i løbet af deres femårige behandlingsperiode for brystkræft, kunne vi se, at de havde 25 procents bedre prognose i forhold til alle de kliniske endepunkter, vi kiggede på. Det gjaldt både overlevelse og tilbagefald i f.eks. lever og lunger,” påpeger Signe Borgquist.

Hvis det virker - hvad er så jeres bud på den biologiske mekanisme?

“Der er nok flere mekanismer,” svarer Signe Borgquist og nævner forskellige forklaringsmodeller:

For det første er alle celler dybt afhængige af at have tilstrækkeligt med kolesterol for at kunne bygge alle cellemembraner op, både cellernes ydre cellemembraner og de små intracellulære membraner. Kræftceller og andre hurtigtdelende celler har brug for ekstra kolesterol til at kunne bygge nye celler. For det andet nedbrydes kolesterol til bl.a. 27 Hydroxy-Kolesterol (27HC), som opfører sig præcis som den østrogen, kræftcellerne lever af og derfor også binder sig til de selvsamme østrogenreceptorer. En oplagt forklaringsmodel for hormonfølsomme kræft kunne derfor være, at statinerne skruer ned for påvirkningen af 27HC.

“Den teori stemmer overens med vores resultater fra det svenske studie, hvor vi ved hjælp af samarbejdspartnere ved Duke University målte niveauerne af 27HC. Målingerne viste, at statiner fik niveauet for 27HC til at falde. Og det er ikke så mærkeligt. For mængden af kolesterol falder jo, når man får statiner. Men det var første gang, at nogen havde vist, at 27HC opfører sig som det almindelige kolesterol. Så det kan være en forklaringsmodel inden for østrogenreceptor-positiv brystkræft,” siger Signe Borgquist.

Lader også til at gavne TNBC

En gruppe af brystkræftpatienter, der også ser ud til at kunne få effekt af statinerne, er de patienter, som er ramt af trippel negativ-brystkræft (TNBC).

“Særligt de trippel-negative cellelinjer har i laboratorieforsøg vist sig ekstremt følsomme overfor statiner. Der skal næsten ingenting til, så dør cellerne. Og det er jo spændende, da man har manglet effektive behandlingsmuligheder til denne særlige form for brystkræft, der er mere aggressiv og har en højere dødelighed end hormonfølsom brystkræft,” siger hun.

For denne patientgruppe bliver det dog ekstra svært at underbygge hypotesen i epidemiologiske studier, da andelen af kvinder med trippel-negativ brystkræft kun udgør 10-15 pct. af alle brystkræfttilfælde.

“Det lille antal patienter har gjort, at det har været sværere at påvise den gavnlige effekt i kliniske studier. Så derfor bliver vi nødt til at lave et selvstændigt studie på den front ved at identificere patienter med denne type brystkræft via DBCGs databaser. Det er et andet projekt, vi har under opsejling - et retrospektivt studie,” siger Signe Borgquist.