Overlæge: Multisyge kvinder bliver ofte overset

For mange kræftsyge kvinder har det stor betydning for forløbet at have en eller flere sygdomme udover deres kræftdiagnose. Der er kommet mere fokus på multisyge kvinder, men der er dog stadig plads til forbedring, lyder det fra en overlæge.

Selvom der er mange af dem, har de været en overset gruppe i mange år; kvinder som både må kæmpe mod kræft og andre sygdomme. Komorbiditet eller multisygdom, som det kaldes, når man har en eller flere medicinske sygdomme, giver en række udfordringer for både lægerne og kvinderne selv. Sygdomme som diabetes, KOL, gigt, depression og hjertekarsygdom har betydning for diagnosetidspunktet og behandlingen af kræft, forklarer Berit Jul Mosgaard, der er overlæge på Gynækologisk Afdeling ved Rigshospitalet.

“Både patienternes helbred og deres brug af medicin kan have betydning for deres forløb og særligt tidspunktet for en diagnose, som desværre ofte er forsinket for denne gruppe. Multisyge kvinder med æggestokkræft er en skrøbelig gruppe, som vi skal være bedre til at have i fokus og optimere behandlingen for.”

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2020 viser, at over halvdelen af alle kræftpatienter har flere kroniske sygdomme, og over en tredjedel får andre former for medicin, allerede inden de kommer i behandling for kræft.

Forsinker diagnosen

En af de største udfordringer, når der er tale om kvinder, der i forvejen har en medicinsk sygdom, er at komme på sporet af, at der kan være tale om en anden sygdom end den eksisterende diagnose.

“Det kan være rigtig svært at skelne mellem symptomer fra sin ‘almindelige sygdom’ og symptomer på kræft. Æggestokkræft er kendetegnet ved vage og ukarakteristiske symptomer, og derfor kan det være svært for både kvinden selv og lægerne at vide, hvad der egentlig er hvad,” siger Berit Jul Mosgaard.

Det betyder, at multisyge kvinder ofte bliver diagnosticeret sent, fordi det er sværere at gennemskue, hvad de reelt fejler.

“Man kan kalde det en slags ulighed i sundhed, fordi lægerne ofte mistænker den første medicinske sygdom og ikke mistænker, at der kunne være tale om kræft. Det kan være rigtig farligt, da det er ensbetydende med en forsinket udredning og dermed en forsinket diagnose og behandling,” siger Berit Jul Mosgaard.

Internationale og danske studier viser, at kvinder med to eller flere sygdomme udover deres kræftdiagnose har en forsinket udredning, og at det påvirker deres behandling. Derudover er alvorlig komorbiditet som kronisk nyresygdom og hjertesygdomme forbundet med en lavere levetid.

Sparsomme studier

Selvom der det seneste årti er kommet større fokus på kvinder med multisygdom, er det sparsomt med studier på området. De studier, der dog er, har fundet en kobling mellem en dårligere overlevelse for de patienter, der både har kræft og en eller flere andre sygdomme – dog uden at kunne påvise en egentlig årsagssammenhæng.

“Komorbiditet påvirker ikke direkte overlevelsen for kvinder, der får diagnosticeret æggestokkræft, så man kan ikke sige, at hvis en kvinde eksempelvis har diabetes, så er hendes prognose væsentlig dårligere,” siger hun.

Der er dog et men. For når multisyge kvinder oftere får en senere kræftdiagnose, har det stor betydning for deres videre forløb idet deres medicinske sygdom kan have betydning for valget af kræftbehandling. De kan eksempelvis være for sløje til en operation, eller i øget risiko for komplikationer.

“Vi ved, at alder og kræftstadie påvirker overlevelsen i særligt høj grad, hvilket er to faktorer, der er særligt udtalte for æggestokkræft. Man kan sige, at komorbiditet måske indirekte påvirker overlevelsen, men vi ved endnu ikke, præcis hvordan det hænger sammen, og om det for nogle kvinder er særligt udtalt,” siger Berit Jul Mosgaard.

Hun forklarer samtidig, at kvinder, der dør tidligt af kræft i æggestokkene, typisk har været indlagt adskillige gange i månederne forud for deres kræftdiagnose med, hvad der bliver tolket som ‘medicinske lidelser’.

“Vi skal derfor i hele sundhedssystemet blive bedre til at fange de komorbide kvinder tidligere. Udfordringen er finde ud af, hvornår kvindernes symptomer er fra deres underliggende sygdom eller kunne være tegn på kræft.”

Indflydelse på anden medicin

Et spørgsmål, der ofte trænger sig på hos multisyge kvinder er, om f.eks. insulin, blodtryksnedsættende medicin eller andre lægemidler påvirker kræftbehandlingen.

“Det er sjældent, at vi ser kontraindikationer (en behandling, der gør en anden behandling uegnet, red.), hvor kvinder ikke kan modtage en bestemt behandling eller har en lavere effekt af det. Selv når det sker, har vi i langt de fleste tilfælde alternativer til stadig at kunne varetage behandlingen,” siger Berit Jul Mosgaard.

Grunden til, at svaret ikke er et rungende ‘nej’ til, om behandlingen af den anden sygdom påvirker kræftbehandlingen er, at studier, der tester lægemidler næsten altid tester medicin på ellers ‘raske’ kvinder. Dvs. at de ikke har haft kræft før og ikke fejler noget andet.

Behov for mere viden

Noget af det lægerne skal blive klogere på, er, hvordan de kan gøre kræftforløbet bedre for kvinder med multisygdom.

“Mange af kvinderne er ofte hårdt ramt, da de har mere end en sygdom at kæmpe med, og derfor ofte er meget afkræftede inden deres operation. I de seneste år har vi haft et stort fokus på at gøre forløbet før operationen bedre for kvinderne,” siger Berit Jul Mosgaard.

Hun peger eksempelvis på, at det er særligt vigtigt for kvinder med multisygdomme at være velernærede og have en god blodprocent før en operation. Noget lægerne er blevet langt mere opmærksomme på for kvinder, som er i særlig risiko eller skrøbelige. Derudover er der også fokus på at diagnostisere kvinderne tidligere, så forløbet og prognosen forhåbentlig forbedres.