Kirurger vil operere ved andet tilbagefald af æggestokkræft

Hele 85 procent af de patienter, der har fået kræft i æggestokkene, oplever, at sygdommen kommer retur. Nu vil danske kirurger forsøgsvis prøve at operere også ved andet tilbagefald.

Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom med stor risiko for tilbagefald. Hele 85 procent af de patienter, der har fået diagnosen, oplever, at sygdommen kommer retur. Traditionelt behandles tilbagefald udelukkende med kemoterapi, der har god effekt, mens patienter, der første gang får konstateret kræft i æggestokkene også opereres og får fjernet så meget kræftvæv som muligt.

Da foreløbige undersøgelser tyder på, at man kan skubbe andet tilbagefald fem måneder frem i tiden ved at bruge kombinationsbehandling i forbindelse med første tilbagefald.

Nu vil overlæge Berit Jul Mosgaard fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet med støtte fra Sundhedsstyrelsen igangsætte et projekt, der skal undersøge, om også kvinder, der får tilbagefald nummer to af sygdommen, kan have gavn af operation.

"Vi vil gerne undersøge, om det kan være en fordel for en patient med tilbagefald nummer to både at blive opereret og få kemoterapi. Det er vores hypotese, at det forlænger tiden uden kræft. Men vi vil også gerne undersøge, om en ekstra operation har den ønskede effekt for patienten i forhold til både overlevelse og livskvalitet," siger Berit Jul Mosgaard til Rigshospitalets hjemmeside.

Målet med operationen er altid, at man kan fjerne al synligt kræftvæv. Derfor udredes patienten med scanninger, som drøftes på tværfaglig konference. Operationerne er meget omfattende og griber ind i flere organer. Derfor er der ofte tale om et tæt samarbejde mellem det gynækologiske center og andre specialer.

Projektet løber over tre år og begynder i denne måned. I alt vil omkring 150 kvinder blive inkluderet i projektet.

Fakta om kræft i æggestokkene

• Kræft i æggestokkene opdages ofte sent, fordi sygdommen typisk først giver symptomer på et fremskredent stadie. Læs her om symptomer, årsager og behandling af æggestokkræft.
• Æggestokkræft har ikke en god prognose, fordi mange først får konstateret sygdommen, når den er fremskreden. Det skyldes, at man typisk har få eller ingen symptomer, så længe kræftsvulsten ikke er stor nok til at genere de omkringliggende organer.
• Hvor god en prognose, man har efter en diagnose, afhænger i høj grad af, på hvilket stadie af sygdommen, den opdages. Jo før æggestokkræft opdages, jo bedre er langtidsudsigterne.

Symptomer

I starten af sygdommen har man få eller ingen symptomer, fordi bækkenet er skabt til at kunne rumme et foster, så derfor skal en kræftknude have vokset til en vis størrelse, før man kan mærke trykket på omkringliggende organer. Efterhånden som kræftsvulsten vokser, kan man få følgende symptomer:

• mavegener, f.eks. at maven er vokset, selvom du spiser, som du plejer. Maven kan også føles udspilet
• hyppig vandladning, blærebetændelse og inkontinens
• uforklarlig vægtstigning eller vægttab
• forstoppelse i over en måned, fordi svulsten trykker på de omkringliggende organer
• træthed, utilpashed og manglende appetit
• smerter i det nederste af maven og/eller ryggen, evt. fordi svulsten får æggestokken til at dreje rundt
• I sjældne tilfælde blødningsforstyrrelser. De fleste får dog først æggestokkræft efter overgangsalderen, typisk efter 60-års alderen.

Tal

• hvert år får omkring 600 kvinder konstateret kræft i æggestokkene

• æggestokkræft er den anden hyppigste form for underlivskræft i Danmark

• Risikoen for at få kræft i æggestokkene før 75-års alderen er 1,3 procent

Kilde: cancer.dk og sundhed.dk