”Vi skal også turde eksperimentere med nye metoder for at udvikle nye og bedre behandlinger, som vi kan tilbyde patienterne. Derfor støtter vi nu afprøvningen af en række kirurgiske indgreb for at se, om de virker effektivt og kan tilbydes til patienterne fremover”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Minister: Vi skal turde eksperimentel behandling af kræftpatienter
Nogle kræftkirurgiske afdelinger får nu mulighed for at afprøve metoder, som kræftpatienter ikke får tilbudt i dag.
I Kræftplan IV blev der afsat midler til etablering af to-tre centre for eksperimentel kræftkirurgi, og nu er de første 3,2 mio. kr. på vej ud til forsøg, så en række kræftafdelinger for at afprøve nye metoder inden for kræftkirurgi.
De kirurgiske centre er ikke nye fysiske lokaliteter, men afdelinger, som er specialiserede inden for kræftkirurgi, og som får mulighed for at afprøve kirurgiske indgreb, som ikke i dag ville være mulige. Pengene går til opsætning af protokol til dokumentation, efteruddannelse, mindre udstyr mv. Der er afsat tre mio. kr. årligt 2017-2018 og herefter to mio.kr. årligt til etablering og drift.
”Vi skal også turde eksperimentere med nye metoder for at udvikle nye og bedre behandlinger, som vi kan tilbyde patienterne. Derfor støtter vi nu afprøvningen af en række kirurgiske indgreb for at se, om de virker effektivt og kan tilbydes til patienterne fremover”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
De 3,2 mio. kr. går til 5 samarbejdsprojekter, der i alt involverer ni forskellige afdelinger.
Eksempelvis ønsker tre kræftafdelinger fra Aarhus, Odense og København at samarbejde om at afprøve en ny kirurgisk behandling til patienter med mundsvælgkræft i stedet for den traditionelle stråleterapi, der har mange ubehagelige bivirkninger for den patientgruppe.
Et samarbejde mellem Aarhus, København og Odense vil også eksperimentere med operation af kvinder, som har andet tilbagefald af platinfølsom æggestokkræft.
Og en afdeling på Rigshospitalet vil gerne tilbyde patienter med avanceret kræft i bugspytkirtlen en operation, der indebærer, at man indsætter midlertidige kunstige blodpropper hos patienter, som ikke ellers ville kunne være opereret. Ved at lave kunstige blodpropper snyder lægerne patientens krop til at reagere på blodproppen ved at finde nye veje for blodforsyningen til vitale organer. På den måde kan lægerne komme til at bortoperere en svulst, der har spredt sig, og som det ikke tidligere var muligt at fjerne - og dermed give patienterne ekstra levetid.
I princippet skal alle relevante patienter kunne henvises til forsøgene, uanset hvor i Danmark de bor.
æggestokkræft, bugspytkirtelkræft, kræftkirurgi, mundsvælgkræft