Det betyder dine laboratoriesvar

De seneste år har patienter fået nye muligheder for selv at følge med i deres sygdom ved at kende deres laboratorietal. For både patienter og behandlere står det klart, at det kan give mere medindflydelse og bedre dialog mellem læge og patient.

Når patienter søger viden om laboratorieprøver sker det ofte på Sundhed.dk. Morten Elbæk Petersen, direktør for Sundhed.dk, fortæller, at brugere, der tjekker laboratorietal, ofte følger links til viden fra Patienthåndbogen.dk eller Lægehåndbogen.dk, som også er en del af Sundhed.dk.

Morten Elbæk Petersen siger, at det er dokumenteret, at indsigt i egen journal giver patienten en oplevelse af at være mere i kontrol. Han henviser til en europæisk undersøgelse, der viser, at indsigt i egen journal får patienten til at føle sig mere i kontrol, og at kommunikationen med de sundhedsfaglige bliver bedre.

Han er overbevist om, at viden om egen sundhed medfører, at patienter er mere engagerede. Det viser portalens kvartalsvise undersøgelser også, idet 1000 adspurgte borgere scorede spørgsmålet, ”sundhed.dk gør, at jeg føler mig engageret i min egen sundhed” til 3,2 på en skala fra 1 til 4.

Men der er også en risiko for, at patienter får deres viden uden at forstå baggrunden og sammenhængen for tallene.

Denne risiko søger en a href="file:///C:/Usrs/MT-2/Dropbox/Medicinsk%20Tidsskrift/Takeda%20-%20hæma/Forstå%20dine%20laboratorieundersøgelser%20ved%20myelomatose_patientfolder.pdf" t" r">n" pjece at råde bod på. Takeda Pharma har for nyligt udgivet a href="file:///C:/Users/MT-2/DropboxMedicinsk%20Tidsskrift/Takeda%20-%20hæma/Forstå%20dine%20laboratorieundersøgelser%20ved%20myelomatose_patientfolder.pdf" t" r">”"orstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose”. Pjecen er udarbejdet på baggrund af de spørgsmål, som patienter med myelomatose ofte stiller. Anders Warming, der er produktchef hos Takeda, mener, det vil være relevant at lave lignende pjecer til at andre patientgrupper.

Fakta: Forstå dine laboratorieprøver

På Sundhed.dk kan du se dine laboratoriesvar samme dag, som lægen får resultaterne.

Normalområde for laboratorieprøver

Normalområdet fremkommer ved at anvende samme analysemetode på prøver fra et større antal raske personer. Værdierne udgør et 95 procents interval af alle blodprøverne, og derved er der 5 procent sandsynlighed for at prøveresultat er normalt, selvom det falder uden for referenceintervallet.

Almindelige forkortelser og prøvetyper

• B - Blod. Undersøgelse af blodets celler
• P - Plasma. Blodvæske, hvor cellerne er filtreret fra. 
• S - Serum. Blodvæske, hvor celler og plasmaprotein er filtreret fra.
• U - Urin. Urinprøver.
• Csv - Cerebrospinalvæske. Væske mellem hjernehinderne.
• F - Fæces. Afføringsprøver.
• Asp - Aspirat. Prøve udtaget fra hulrum i legemet.

Forkortelser for enheder i prøvesvar

• U - Unit (enhed)
• mmol - millimol (mol angiver antallet af atomer, molekyler eller ioner)
• μmol - mikromol
• nmol - nanomol
• pmol - pikomol
• g - gram
• l - liter
• mm/h - millimeter pr. time

- Kilde: Sundhed.dk og Håndbog i blodprøver, Henrik Andersen og Cheme Andersen, Munksgaard 2014

LÆS OGSÅ:

Overlæge: Patientadgang til laboratorieprøver giver ny dialog

For myelomatosepatienterne på Aalborg Universitetshospital er den nye adgang til selv at se labora...