Social ulighed i kræft består trods forbedringer i overlevelse

Mennesker med en kort uddannelse har større risiko for at blive ramt af kræft end personer med en lang uddannelse. Og chancen for at være i live fem år efter kræft er markant mindre, hvis man ikke har anden uddannelse end en folkeskoleeksamen.

Det viser Kræftens Bekæmpelses nye rapport Kræft i Danmark 2022.

Rapporten indeholder tal for 154.472 danskere over 30 år, der har fået diagnosticeret kræft i perioden 2011-14. De er efterfølgende blevet fulgt til udgangen af 2019.

Tallene viser blandt andet, at chancen for at være i live fem år efter kræftdiagnosen er 77 procent, hvis man har en videregående uddannelse, og 61 procent, hvis man udelukkende har en folkeskoleuddannelse. Har man en mellemlang uddannelse, f.eks. erhvervsfaglig uddannelse, er chancen for at være i live fem år efter kræftdiagnosen 68 procent.

”Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at alle kræftpatienter klarer sig lige så godt som patienter med en lang uddannelse, ville en tredjedel flere kræftpatienter med kort eller mellem uddannelse være i live fem år efter kræftdiagnosen. En så voldsom og fuldstændig urimelig forskel kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund. Det skal der rettes op på nu,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste kræftformer oftere rammer mennesker med kort uddannelse. Forskning har tidligere vist, at uligheden i, hvem der rammes af kræft bl.a. skyldes rygning, alkohol og overvægt.

Overlevelsen går den rette vej, men uligheden består

Ifølge ’Kræft i Danmark’ går det overordnet den rigtige vej med kræftbehandlingen i Danmark, hvor langt flere overlever kræft. Men kløften mellem kortuddannede og de med en længere uddannelse består. Det skyldes blandt andet, at der er for stor forskel på, hvilken behandling patienterne får i sundhedsvæsnet, fortæller professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning Susanne Dalton, som også er leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) på Sjællands Universitetshospital.

”Sundhedsvæsnet skal blive bedre til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at sårbare patienter får den rette behandling og hjælp. Særligt sårbare patienter har sværere ved at planlægge, overskue sammenhænge, kombinere informationer, tage strategiske beslutninger, arbejde med lange tidshorisonter og fortolke signaler fra deres krop. Vi ved fra forskning, at der er flere sårbare patienter i befolkningsgrupper med kort uddannelse eller lav indkomst end i grupper med lang uddannelse og høj indkomst,” siger Susanne Dalton.