"100 procent; det er overraskende flot! Det åbner helt klart op for en mulig fremtidig ny strategi for denne her patientgruppe,” siger Camilla Qvortrup.
Meget opløftende resultater for visse tarmkræftpatienter
ASCO: Der er godt nyt for de 10-15 procent af patienter med endetarmskræft i stadie II og III, som har såkaldt DNA mismatch repair, som er karakteriseret ved manglende evne til at reparere en bestemt type af DNA-skader (mismatch), som opstår under DNA-replikationen. Deres kræft forsvandt simpelthen (klinisk komplet respons), da de fik lægemidlet Jemperli forud for, at de først skulle have kemostråleterapi og derefter opereres.
Hvad er PD1-hæmmere?
PD1-hæmmere bryder en binding mellem et protein (PD-1) på oversiden af kroppens T-celler og et andet protein, der kan binde til PD-1 (PD-L1).
T-cellerne er kroppens naturlige forsvar mod kræft, men når PD-L1 er bundet til PD-1, er det som at træde på immunforsvarets bremse, og T-cellerne holder igen i deres angreb på kræftcellerne.
Når bindingen til gengæld bliver brudt, er det som at tage foden fra bremsen, og T-cellerne bliver meget mere effektive over for kræftcellerne.
Det viser data fra et fase 2-studie, offentliggjort på kræftkongressen ASCO.
Jemperli (med indholdsstoffet dostarlimab) er en såkaldt PD-1-hæmmer og bruges neoadjuverende, altså før operationen, hvor kræften skal skæres væk. Data indikerer, at patienterne kan undvære kemostråleterapi, som patienterne normalt ville have fået før operation for mindske tumorerne og forebygge efterfølgende spredning.
”12 ud af de 12 patienter, de havde opgjort, da data blev publiceret, fik klinisk komplet respons på behandlingen. Det er virkelig imponerende. Det tyder på, at sandsynligheden for respons er højere, jo tidligere immunterapi gives. Men 100 procent; det er overraskende flot! Det åbner helt klart op for en mulig fremtidig ny strategi for denne her patientgruppe,” siger Camilla Qvortrup.
Aktuelt har studiet inkluderet 18 patienter, hvoraf 14 har opnået klinisk komplet respons (cCR) på behandling med dostarlimab.
Langtidsdata mangler
I studiet blev 12 patienter med lokal-avanceret endetarmskræft (stadie II og III) og dMMR behandlet med PD-1-hæmmeren dostarlimab hver tredje uge over en periode på seks måneder. De patienter, der opnåede komplet respons på behandlingen, var undtaget fra efterfølgende at skulle have behandling med kemostråleterapi og kirurgi. Patienterne blev fulgt i minimum seks måneder efter endt behandling.
Samtlige af de 12 inkluderede patienter fik komplet respons på dostarlimab med ingen synlig eller målbar rest af tumorceller. Ved data cut-off var patienterne fulgt i seks til 25 måneder efter endt behandling. Ingen af patienterne havde på daværende tidspunkt modtaget kemostråleterapi eller kirurgi, og der har fortsat ikke været et eneste tilfælde af progression eller tilbagefald. I abstractet oplyser forskerne, at de ikke har observeret nogen alvorlige bivirkninger over grad 3.
”Det tegner jo unægtelig meget lovende. Det skal dog påpeges, at der er ret kort tids follow-up, så vi mangler at se langtidsdata. Vi ved, at hos de patienter, der får recidiv (tilbagefald, red.), vil tumor typisk vokse frem igen i løbet af de første to år. Og på nogle af patienterne i studiet her, er der kun et halvt års follow-up. Studiet er desuden lavet i et enkelt center, og at det vil være nødvendigt at inkludere bredere, hvis strategien på sigt skal udbredes,” siger Camilla Qvortrup.
Er det nødvendigt med et fase 3-studie, før behandlingen kan godkendes?
”Traditionelt set er nye behandlinger blevet godkendt ud fra randomiserede fase 3-data, men med meget lovende behandlinger til de her små patientgrupper, er scenariet nok et andet. Det er svært at få fase 3-data, fordi det drejer som om en lille undergruppe af patienter. Det gælder for mange af de andre nye, målrettede behandlinger, som er på vej. Så det bliver interessant at se, hvordan behandlingen skal godkendes. Jeg har ikke svaret, men vi bliver nødt til at diskutere, hvordan disse behandlinger kan komme til gavn for vores patienter” siger Camilla Qvortrup.
Danske studier på vej
I Danmark arbejdes der aktuelt på at sætte to studier op, der ligeledes vil undersøge PD-1-hæmning som tidlig behandling til patienter med lokaliseret tyk- og endetarmskræft med DNA mismatch repair. Samtlige danske centre, der behandler tarmkræft, kommer til at bidrage med patienter.
”Vores setup minder, om det studie vi netop har set data fra. Men hvor de har valgt at behandle patienterne med en PD-1-hæmmer i seks måneder, vælger vi at give behandlingen i kortere tid. Vi ved endnu ikke, hvad den optimale behandlingsvarighed af immunterapi er. Ved kortere behandlingsvarighed kan vi potentielt spare patienterne for bivirkninger, og samtidig tage hensyn til økonomien,” siger Camilla Qvortrup.
De danske studier er klar til at inkludere patienter, men aktuelt søger de midler til at kunne starte.