”Det her vil være praksisændrende. Det vil sige, at behandlingen af senfølger tager en ny retning, hvor sygehusene og de behandlende læger har pligt til at stille op med den bedste behandling til patienten," siger Peter Christensen.
Nye retningslinjer: Patienter med senfølger efter tarmkræft skal have bedre behandling
For første gang offentliggøres kliniske retningslinjer for, hvordan man bedst behandler patienter med senfølger efter tyk- og endetarmskræft. Retningslinjerne er udarbejdet af Danish Colorectal Cancer Group (DCCG).
Behandlingen af tyk- og endetarmskræft i Danmark er i dag så god, at 72 procent af dem, der får diagnosen, overlever, og patienterne er den hurtigst voksende gruppe af kræftoverlevere i Danmark. Bagsiden af medaljen er dog, at op mod 40 procent slås med fysiske senfølger, der er ødelæggende for livskvaliteten. Det er f.eks. mave-tarmproblemer, vandladningsproblemer og seksuelle problemer. Hertil kommer psykiske følger som nedtrykthed og depression, angst for tilbagefald og træthed.
De nye retningslinjer indeholder anbefalinger for, hvordan man skal håndtere de forskellige senfølger.
F.eks. lyder anbefalingen for senfølger i mave-tarmkanalen efter tyktarmskræft, at patienterne rutinemæssigt bør screenes for tarmdysfunktion. I tilfælde af kronisk diarré anbefales det, at der henvises til en gastroenterolog med henblik på yderligere udredning. Det anbefales desuden, at patienter med vedvarende tarmdysfunktion henvises til specialiserede enheder.
For senfølger i urinvejene anbefales det, at patienterne rutinemæssigt screenes for urinvejsdysfunktion, da 10-99 procent har symptomer, som kan påvirke livskvaliteten. Det anbefales også, at patienter, som har vedvarende symptomer mere end tre-seks måneder efter initial basal behandling tilbydes, skal henvises til behandling på specialiserede enheder.
Professor: Vi har nået en milepæl
Med de nye retningslinjer har behandlingen af senfølger nået en milepæl, mener Peter Christensen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne.
Forskningscentret, der er etableret med støtte fra Knæk Cancer, har taget initiativ til arbejdet, hvor en forskergruppe har gennemgået al videnskabelig litteratur om udredning og behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft.
”Det her vil være praksisændrende. Det vil sige, at behandlingen af senfølger tager en ny retning, hvor sygehusene og de behandlende læger har pligt til at stille op med den bedste behandling til patienten. For patienterne betyder det, at de kan forvente, at de bliver informeret om, hvilke senfølger de risikerer at få af en behandling for tyk- og endetarmskræft; at de – hvis de får senfølger – får en behandling, der lever op til retningslinjerne, og at sygehuse, der ikke har ekspertisen, skal henvise patienten til nogen, der har,” siger Peter Christensen i en pressemeddelelse.
Retningslinjerne har været i høring hos alle relevante fagpersoner, der udover kræftlæger og kirurger også tæler f.eks. sexologer og psykologer.
”Vi har haft en lang høringsproces, hvor de faglige selskaber har givet tilbagemeldinger, som vi har indarbejdet i retningslinjerne. Det vil sige, at det er hele fagmiljøets anbefaling af, hvordan vi håndterer senfølger efter tyk- og endetarmskræft,” siger Peter Christensen.
Relateret artikel
Charlotte Hammer
næstformand for Senfølgerforeningen
DEBAT: Snart er der ikke flere penge til at...
