Dræberceller fortæller, hvem der har gavn af kræftbehandlingen

For seks år siden blev den første kommercielle test til at måle aktiviteten af de såkaldte dræber-celler (NK-celler), som kan slå kræftceller ihjel, lanceret.

Dermed åbnede en skov af muligheder sig, og nu viser det sig, testen kan bruges til at udpege, hvilke patienter der vil få gavn af deres behandling, og hvilke der ikke vil. Det fortæller afdelingslæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, ph.d. Torben Frøstrup Hansen, som netop har præsenteret nogle studier for lægerne på verdens største kræftkongres, ASCO i Chicago.

”Det er tidlige resultater, så de skal tages med forbehold, men det mest lovende, vi har vist, er dels, at testen lader til at kunne udpege de patienter, der har gavn af behandlingen, og at måling af NK-celleaktivitet er en universel markør på tværs af sygdomsgrupper og behandling. Dels ser det ud som om, at testen også kan have potentiale som monitoreringsredskab,” siger Torben Frøstrup Hansen.

I studierne har forskere brugt en almindelig blodprøve, der analyseres med standard laboratorieteknik, og studierne har samlet set omfattet 93 patienter. Tallene, som blev præsenteret på ASCO, dækker over sygdomsgrupperne tarm-, æggestok- og prostatakræft - og behandlingerne standardkemoterapi og antihormonbehandling (sidstnævnte mod prostatakræft). Når forskerne har valgt at samle data fra meget forskellige sygdomsgrupper, så er det fordi testresultaterne har vist sig gennemgående at være ensartede for de forskellige sygdomsgrupper, uafhængigt at behandling.

Forsøgsresultaterne viser, at patienterne typisk fordeler sig i tre grupper med cirka en tredjedel i hver. En tredjedel har meget lave værdier, og der sker ikke noget med aktiviteten af dræbercellerne undervejs i behandlingen. En tredjedel har meget høje værdier, og en tredjedel starter ud med lave værdier, men får hurtigt normale værdier under behandlingen. Specielt for den første gruppe, hvor dræbercelleværdierne forbliver lave under hele behandlingsforløbet, er testen god til at forudsige, at behandlingen ikke vil virke, , fortæller Torben Frøstrup Hansen.

”Det lader til, at testen kan være en tidlig prædiktor for behandlingssvigt, hvor man hurtigt får signal om, hvorvidt behandlingen virker eller ej,” siger han.

Udover at kunne forudsige, hvem der vil have gavn af behandlingen, ser det også ud som om, at testen kan fungere som et værktøj til at overvåge behandlingen, fortæller Torben Frøstrup Hansen.

Forskerne er i øjeblikket ved at sætte forsøg op, der skal måle restsygdom, såkaldt MRD, ved hjælp af testen.

Det nye ved de danske forsøg er, at de har testet dræbercelleaktiviteten i personer med aktiv kræftsygdom.

”Indtil videre har testen mest været brugt rent diagnostisk til at se, om der er forskel på raske og syges niveauer af celleaktivitet. Vi er de første til at teste på folk, som har dissemineret sygdom (dvs. sygdom, der forværres, red.),” siger Torben Frøstrup Hansen.

Han påpeger, at forsøgene også adskiller sig ved de fleste andre studier ved at måle på patienten – altså værten for sygdommen – frem for på selve sygdommen. De fleste lignende forsøg handler om at måle på sygdommen f.eks. tumor-DNA, som cirkulerer i kroppen. Det gælder også forsøg, der præsenteres på ASCO.

”Vores studie adskiller sig ved, at vi måler på vært-mekanismen,” siger Torben Frøstrup Hansen og tilføjer, at nNæste skridt for den danske forskergruppe er at få nogle endegyldige, modne data for hver enkelt sygdomsspecifikke forsøg.

”Selvom signalet ved testanalysen var meget ensartet, er der stadig noget forskelligartet ved den måde, man f.eks. definerer progression (sygdomsudvikling, red.) ved de forskellige sygdomme på. Derfor vil det at prøve at fusionere forskellige sygdomme altid skabe noget ’støj’, fordi det ikke er helt det samme, man kigger på. Forhåbentlig får vi nogle mere reelle data for, hvordan man præcist kan tolke NK-celleaktiviteten i de forskellige sygdomsgrupper. Men det tyder på, at det er ret ensartet,” siger Torben Frøstrup Hansen.