Hver femte danske mand over 50 år har knogleskørhed

Knogleskørhed er hyppigere hos kvinder end hos mænd, men knogleskørhed (osteoporose) er ikke spor sjælden hos mænd, som fortsat kan have svært ved at blive diagnosticerede, og som herudover også ofte må leve med flovhed over, hvad de selv og deres omgivelser opfatter som en kvindesygdom.

Hver femte danske mand over 50 år har osteoporose, og cirka hver femte mand over 50 år vil pådrage sig et knoglebrud i løbet af deres resterende levetid. Og alligevel er budskabet om at osteoporose også er en mandesygdom endnu ikke nået ud i alle hjørner af sundhedsvæsnet, så der er fortsat problemer med at få alle diagnosticerede. Selv om vi er blevet bedre til at forstå det og få mændene diagnosticerede, fastslår overlæge Pernille Herman ved Klinik for Knoglesygdomme, AUH.

Ifølge Osteporoseforeningen lider omkring 145.000 danske mænd af knogleskørhed. Ældre mænd har cirka halvt så stor risiko for at få brud på rygsøjlen som kvinder. Hos mænd over 80 år er risikoen for hoftebrud ikke dødeligheden i det første år efter et hoftebrud er dobbelt så høj hos mænd som kvinder:

Men ikke desto mindre vurderer Pernille Herman, at mørketallet for mænd er højt trods de seneste års forsøg på information og styrket opmærksomhed omkring diagnostik af mænd og osteoporose. Resultatet er, at mange mænd diagnosticeres for sent, og at mændene når at få knoglebrud, inden sygdommen opdages:

”Der er god grund til at være ekstra opmærksom på mændene i denne sag og på, at osteoporose hos mænd ikke alene kan være betinget af andre underliggende sygdomme og deres behandlinger, men også som for kvinder alder, genetiske disponeringer og levevis, så vi vil meget gerne styrke vores systematiske udredning af mændene, for det vil hjælpe på mørketallene”, fortæller Pernille Herman.

Er du over 50 og har haft knoglebrud? Så læs denne artikel

Kun 30 procent af de, som henvises til udredning og behandling for osteoporose efter lårbensbrud,...

Ifølge sundhed.dk stiger antallet af nye osteoporotiske brud i Europa, og i løbet af de seneste 20-30 år er antallet af nye tilfælde af sammenfald i ryggen firedoblet for både kvinder og mænd. Tredoblet for hoftenære frakturer, hvoraf stigningen er størst for mænd. Antallet er korrigeret for alder, dvs. at stigningen ikke skyldes, at vi er blevet flere ældre, men sandsynligvis at der også er sket et reelt fald i skeletmasse eller i selve knoglernes kvalitet fra generation til generation. En ny undersøgelse fra august sidste år over osteoporosefraktur i Danmark mellem 1995 til 2010 viser dog, at antallet af brud er faldende i Danmark, men dog også at faldet er mindre for mænd end for kvinder.  

De vigtigste risikofaktorer for mænd er - udover andre sekundære sygdomme som for eksempel cancer og gigtsygdomme, en alder over 70 år, BMI under 20-25, fysisk inaktivitet, rygning og alkohol samt underskud af calcium og D-vitamin. Osteoporose kan være primær eller sekundær. Men sekundære årsager findes hos op til 40 procent af mænd med osteoporose, hvor de fleste kvinder ifølge Pernille Herman har primær osteoporose:

”Selv om vi ved, at hver femte mand over 50 år har osteoporose, så er der dog fortsat færre mænd, der har osteoporose, end der er blandt kvinder. Det skyldes blandt andet, at mænd har større knogler og mere knoglemasse end kvinder, og at de ikke som kvinder afkalker i forbindelse under menopause, og derfor finder vi også meget hyppigere, at mændenes osteoporose skyldes sekundære årsager, mens kvindernes som oftest er idiopatisk (optræder selvstændigt, red.)”

Langt flere knogleskøre ville have gavn af anden behandling

De fleste patienter med knogleskørhed behandles med knoglebevarende præparater, men langt flere ku...

Men at mange mænds osteoporose, op til 40 procent, kan skyldes underliggende sygdom, er ikke en grund til ikke at diagnosticere og behandle deres osteoporose ifølge Pernille Herman:

”Generelt er det med enkelte undtagelser de samme præparater, vi bruger til mænd og kvinder. Førstevalgspræparater hos mænd er således alendronat og risedronat, mens de øvrige lægemidler typisk bruges, såfremt der er kontraindikationer, bivirkninger eller manglende behandlingsrespons på perorale bisfosfonater. Men hvis mænd for eksempel har en svær osteoporose på grund af hormonmangel, kan det også være relevant at give et tilskud af mandlige kønshormoner”.

Men diagnose og behandling af osteoporose kan fortsat være svært for mænd at forholde sig til ifølge Pernille Herman, som i sin klinik oplever mænd for hvem, at diagnose og behandlingsråd, for hvad de opfatter som en kvindesygdom for ældre kvinder, er sværere end selve sygdommen og dens mulige smerter. Et billede som lektor ved SDU, klinisk sygeplejerske og phd, Dorthe Susanne Nielsen genkender fra en undersøgelse, som hun har gennemført:

”Min undersøgelse viste, at mange mænd er flove over at være ramt af knogleskørhed og prøver at skjule sygdommen for deres omgivelser. En mand fortalte mig for eksempel, at han altid gik over på den modsatte side af vejen, når hans hustru måtte bære deres tunge varer eller kufferten på rejse, fordi han fandt det pinligt at vise sin svaghed. At være mand og lide af, hvad der opfattes som en kvindesygdom, passer ikke til idealet om, at en rigtig mand skal være rask og stærk. Og det går ud over mænds selvfølelse,” forklarer Dorthe Susanne Nielsen, som mener, at samfundets uvidenhed om osteoporose bør have konsekvenser i form af blandt andet øget oplysning målrettet mænd i offentligheden og blandt sundhedspersonaler, men også i form af en anderledes rådgivning af de ramte mænd:

”Vi har en særlig udfordring i forhold til mænd, og når mænd modtager rådgivning om håndtering af osteoporose, skal den i højere grad målrettes den enkelte patient. Vi arbejder efter tjeklister og guidelines, men det er ikke tilstrækkeligt. Vi er nødt til i endnu højere grad at inddrage den enkelte mands værdier og livsstil, inden vi begynder at behandle dem, hvis vi vil nå dem og således opnå en styrket compliance og derved bedre behandlingseffekt og bedre livskvalitet for disse mænd.”