”Vi har lært rigtig meget om psoriasis de senere år. Vi er gået fra at se det som en hudsygdom til at være opmærksom på, at det skal opfattes som en systemsygdom,” siger Lars Iversen.
Specialist: Praktiserende læger skal se psoriasis som en systemisk sygdom
Ifølge professor i hudsygdomme, Lars Iversen, skal mange læger vænne sig til i højere grad at se psoriasis som en systemisk sygdom frem for en hudsygdom. Han giver desuden et bud på, hvordan man bedst kan gøre en forskel i almen praksis.
Psoriasis bliver oftest behandlet med creme, og det er efter bogen, men som læge skal man samtidig være opmærksom på, at der er tale om en systemisk sygdom, som spreder sig igennem et bestemt organsystem. Sådan lyder det fra professor Lars Iversen, der frem til 1. oktober 2022 er ansat ved dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mens han fra 1. oktober er medicinsk direktør hos MC2 Therapeutics. Lars Iversen påpeger, at en hastigt voksende viden om emnet har bidraget til den erkendelse.
”Vi har lært rigtig meget om psoriasis de senere år. Vi er gået fra at se det som en hudsygdom til at være opmærksom på, at det skal opfattes som en systemsygdom,” siger han.
Fokus på kroniske sygdomme
Lars Iversen understreger, at han har forståelse for, at praktiserende læger skal spænde over meget, men efterlyser alligevel mere fokus på psoriasis hos familielægen.
”De kroniske hudsygdomme lider lidt under, at de sjældent er direkte livstruende. Men de kræver jo vedvarende behandling og opfølgning, og her kan man gøre en stor forskel i almen praksis,” siger Lars Iversen og tilføjer:
”Det handler i høj grad om, at der mangler en større fokus på kroniske sygdomme generelt, og bestemt også ift. psoriasis. Hvad er der f.eks. størst fokus på i Folketinget – er det de kronisk syge, eller er det på patienter, hvor vi kan sige, at på tre år har indsatsen en effekt på dødeligheden?”
Ønskes: Kontrol efter fire uger
Når man først har stillet diagnose, vil det være hensigtsmæssigt, at man starter en behandling af psoriasis-patienter i almen praksis og aftaler kontrol fire uger senere, ifølge Lars Iversen.
”På den måde kan behandlingen justeres, og når først behandlingen er justeret på plads, sygdommen holdes i ro, og intervallerne kan forlænges. Desuden kan der aftales årskontroller, hvor der også monitoreres for følgesygdomme,” siger han og tilføjer:
”Dvs. der er rigtig meget at gøre ift. at instruere og undervise patienten rigtigt. Desuden har vi de nationale kliniske retningslinjer. Deri ligger, at man bør screene patienten en gang om året for komorbiditeter. Det er mere indgroet, at man bør screene og monitorere en diabetes patient, men en psoriasis patient bør kontrolleres regelmæssigt ligesom en diabetes patient,” siger han.
Flere udfordringer i almen praksis
I forhold til risikoen for hjerte-kar-sygdomme skal man mere konkret se på metabolisk syndrom, forhøjet kolesterol, øget risiko for overvægt og større risiko for diabetes, ifølge Lars Iversen.
Derudover påpeger han, at depression er en typisk komorbiditet ved psoriasis.
”Psoriasis-patienter har sjældent en bragende depression. Det er som oftest en let depression. men den skal man også være opmærksom på. Hvis man har en kort konsultation i almen praksis, kan det være svært at finde ud af, om det er en deprimeret patient, man har foran sig,” siger han
Lars Iversen tilføjer, at det også kan være et problem at stille diagnose ift. psoriasisgigt – den sidste af de tre mest udbredte følgesygdomme.
”Det er i sig selv en udfordring, så der følger en masse andre ting med. Og så er der nogle livsstilsfaktorer ved patienter med psoriasis, som har et større tobaks- og alkoholforbrug mv. Ingen ved hvorfor,” siger han.