Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Både praktiserende læger og hudlæger (dermatologer) bør være opmærksomme på problemet, som ellers kan vokse i omfang, mener overlæge og ph.d. Ditte Marie Saunte, Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Hun har som den første dokumenteret, at der i Europa er et stort og underdiagnosticeret problem med svampemiddelresistens. Det sker i et studie, som netop er lagt online og udkommer i The Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology i juli.

“Øjenåbneren her er, at vi for første gang har vist, at hudsvampe-behandlingsresistens er et problem i det meste af Europa. Næste trin skal være at gøre lægerne opmærksomme på problematikken, så de begynder at tænke på, at resistens kan være årsagen til, at deres patienter ikke regerer på behandlingen. Og dernæst, at der bliver etableret en praksis alle steder, så man rutinemæssigt kan undersøge for resistens,” siger hun.

Mere udbredt end forventet

I løbet af det seneste par år er det dokumenteret, at Indien og Asien har hudsvampe, som er resistente over for lægemidlet terbinafin, og da Ditte Marie Saunte også selv havde oplevet nogle tilfælde i klinikken i Roskilde, fik hun den idé at høre sine europæiske kolleger, hvordan det så ud hos dem. Svarene fra denne rundspørge fremgår af studiet med overskriften ‘Emerging antifungal treatment failure of dermatophytosis in Europe: take care or it may become endemic’. Her fik 39 svampeinteressede hudlæger fra 20 lande et spørgeskema, hvor svarene viste, at hele 85 pct. havde observeret klinisk og/eller mykologisk bekræftet antimykotisk resistens.

“Det viser, at der formentlig går flere mennesker rundt med resistente hudsvampe, end vi hidtil har troet. De får gentagne behandlinger med svampemidler, uden at nogen tænker over eller tjekker, hvorfor svampene ikke forsvinder,” siger studiets danske førsteforfatter.

Og får patienterne ikke den positive effekt, risikerer de til gengæld at få den negative, som ved tabletbehandling kan være alvorlige lægemiddelbivirkninger med for eksempel leverfunktion påvirkning og hududslæt.

Vil udbrede overvågningen

Ditte Marie Saunte gør opmærksom på, at Svampelaboratoriet på Statens Serum Institut varetager den nationale overvågning af alvorlige svampeinfektioner og assisterer med undersøgelse, identifikation og resistensbestemmelse af svampe ligesom klinisk mikrobiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital netop har indført undersøgelsen. Og denne praksis ser hun gerne udbredt på en måde, så alle læger i Europa får adgang til sådanne undersøgelser.

Hudsvampenes resistens gælder især lægemidler med terbinafin, der findes både som creme og piller. Og når resistensen er påvist hos en patient, er der kun én ting at gøre: At skifte lægemiddel til en med en anden virkningsmekanisme. For eksempel til det stof, der hedder itraconazol, siger overlægen og fortæller, at man i klinikken i Roskilde også eksperimenterer med andre muligheder.

Det aktuelle studie er et pilotstudie, som Ditte Marie Saunte ser et stort behov for at udvikle forskningsmæssigt. Drømmen er at skaffe midler til et studie, hvor hendes kolleger i udlandet sender hende prøver på hudsvampe.

“Så kan vi undersøge dem og forhåbentlig få laboratoriets bekræftelse af, hvad vi har set, og ser, i klinikken som ikke responderende og heller ikke er følsomt ved mykologisk testning. Det vil gøre, at vi står lidt stærkere,” siger hun.