Hver tredje af os dropper hjerte-medicinen
Patienter, som tidligere har haft en blodprop i hjertet, tager ikke deres anbefalet medicin et år efter udskrivelsen, viser et nyt studie.
{snippet hjerte}
De fleste patienter, som udskrives fra sygehuset efter en blodprop i hjertet og som får betablokker, undlader at tage den internationalt anbefalede dosis medicin et år efter udskrivelsen.
Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som har undersøgt 100 danske hjertepatienters forbrug af medicinen betablokker efter udskrivelse. Medicinen sænker hjertefrekvensen og er vist at øge overlevelsen efter en blodprop i hjertet. Alligevel tager mindre end hver tredje patient betablokker i den anbefalede dosis cirka et år efter udskrivelse.
"Det er overraskende, at så få patienter når det anbefalede behandlingsmål, og vi er i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser det har for patienterne, siger Susanne Bendesgaard Pedersen, som er læge på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet."
De 100 patienter som indgik i undersøgelsen var alle i behandling med betablokker ved udskrivelsen fra sygehuset. Inden for de følgende seks måneder indløste de mindst én recept på betablokker. Ni ud af ti patienter fik en lavere dosis betablokker ved udskrivelsen end den måldosis, som blev anbefalet, at de opnåede i løbet af dage til uger efter behandlingsstart. Og selvom størstedelen af patienterne tilsyneladende øgede deres daglige dosis i løbet af de første dage efter udskrivelsen, var der fortsat næsten syv ud af 10 patienter (68,5 %), som tog betablokker i en betydelig lavere dosis end den anbefalede cirka et år efter udskrivelsen.