Neurobiologisk forståelse kan reformere behandlingen af psykose

Medicin kan hjælpe mange patienter med psykose, men nogle har endnu ikke tilstrækkeligt gavn af behandlingen. Det kan ændre sig, hvis vi får bedre forståelse af neurobiologien bag psykosen og de biologiske effekter af den antipsykotiske medicin, mener forskningsleder, klinisk professor ved Københavns Universitet, Bjørn Ebdrup.

Bjørn Ebdrup arbejder to dage om ugen som klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup. Resten af ugen forsker han. Og forskning er en uomgængelig vej at gå, hvis vi vil hjælpe flere patienter med psykose, for det vil kræve bedre neurobiologisk forståelse af medicinen, end man har i dag.

”Den måde, man behandler psykose på i dag, er ikke væsentligt forskellig fra måden, man gjorde det for 50 år siden. Man har gennem årene justeret lidt på præparaterne, men der har ikke været nogen gamechanger. Man anvendte nok tungere medicinering ‘i gamle dage’, altså oftere højere doser og ofte kombinationer af flere præparater, men det er ikke helt korrekt, når man siger, at bivirkningerne er nedbragt siden i 90’erne, hvor de såkaldte andengenerations antipsykotika kom på markedet. Bivirkningsprofilerne er blot anderledes,” siger Bjørn Ebdrup.  

Ifølge ham har psykiatrien behov for mere viden om den neurobiologi, der er forstyrret ved psykose, for så vil man få bedre forståelse af effekten af behandlingen. Ved at anvende neurobiologiske undersøgelsesmetoder, såsom forskellige typer hjerneskanninger, EEG-undersøgelser og kognitive undersøg­elser, kan man danne billeder af, hvordan medicinen virker, og hvilke områder og netværk, der påvirkes af henholdsvis sygdom og medicin. Man kan få indblik i, hvad sker der i hjernen, når den psykotiske patienten tager sin medicin.

“Vi vurderer ikke alene, hvordan patienten får det, men vi sammenholder med patientens egne oplevelser af effekter og bivirkninger med, hvad der rent faktisk sker i hjernen. Neurologisk biologi handler netop om denne brobygning mellem den ’klassiske’ psykiatri med fokus på oplevelser og symptomer på den ene side og den mere konkrete og målbare neuroscience-tilgang på den anden side. Håbet er, at denne tilgang kan være med til at bane vejen for nye præparater, der passer bedre til den enkelte patient,” siger Bjørn Ebdrup.

Manglede teknologien

Den oprindeligt aalborgensiske professor er klar over, at ikke der er noget revolutionerende i at ville behandle den enkelte patient ved at få større kendskab til, hvad der sker i kroppen, når patienten får medicinen, men teknologien har rykket sig, og dermed også mulighederne. 

”I dag kan vi meget mere. Vi kan se ind i hjernen, mens den arbejder, og se, hvad der sker. Så i forhold til tidligere, har vi blot fået nogle lys og lygter. Men der er lang vej igen. Vi har kun lige kradset i overfladen.”

Et særligt fokus for forskningen er at få kortlagt, hvorfor nogle patienter oplever en markant effekt af medicinen, mens andre kun har begrænset effekt, men i stedet oplever mange bivirkninger.

”Nogle patienter oplever symptomer, vi vanskeligt kan dæmpe, og det bliver mere og mere tydeligt for os, at eksempelvis skizofreni ikke bare er en isoleret sygdom. Den er mangfoldig. Hver patient har sin historie. Det kan godt ske, at der er fællestræk i symptomerne, mange hører for eksempel stemmer, men måden, symptomer kan opstå på, er kompleks. Så behandlingen består meget i at forstå patienternes forskelligheder både i forhold til symptomer og neuro­biologi, for det er klart, at hvis vejen hen til de oplevelser, patienterne har, er meget forskelligartet, er det fejlagtigt at tro, at de skal have samme behandling,” siger Bjørn Ebdrup. 

Det store arbejde ligger ifølge ham i at kaste det videnskabelige net ud og indfange en gruppe patienter med nogle fællestræk i deres symptombilleder og se, om man kan finde meningsfulde neurobiologiske undergrupper, som i givet fald skal have anderledes behandling end den, man tilbyder i dag.

Kræver milliarder

Opgaven er ikke helt ligetil, for diagnoserne inden for psykiatrien er i højere grad beskrivende end baseret på fysiologi, fortæller Bjørn Ebdrup.

”Blandt patienter med skizofreni hører én måske skræmmende stemmer, én lider især af svært søvnbesvær, en tredje føler svær angst. Diagnoserne beskriver overordnede fællestræk og symptomer, men er ikke biologisk bestemt, så der er ikke nogen årsags­sammenhæng bygget ind. Dermed ikke være sagt, at der ikke findes nogle fælles biologiske træk, og det er en dybere forståelse af disse fællestræk, men også forskellighed­erne, vi er på udkig efter,” siger han.

Men vil den nye medicin rette sig mod andre systemer end dopaminsystemet?

”Der findes faktisk allerede sådanne præparater derude på medicinalfirmaernes hylder. De virker mod psykose og har ikke ret mange bivirkninger. De er bare ikke rigtig kommet på markedet endnu.

Undersøgelser har vist, at også medicin, der ikke påvirker dopaminsystemet, i nogle tilfælde kan dæmpe psykose, problemet er bare, at præparaterne ikke virker på flertallet af patienterne. Og med kun et lunkent signal på effekten, bliver medicinindustrien jo mat i sokkerne, for de vil naturligvis helst producere medicin, der lindrer effekten for flest mulig patienter,” siger Bjørn Ebdrup.

Fra et klinisk perspektiv ville det være en kæmpe gevinst, hvis man kunne karakterisere undergrupper, der kunne behandles med medicin rettet mod deres specifikke forstyrrelser, og Bjørn Ebdrup ser perspektiver i at få etableret forskningssamarbejde og udvikle mere målrettede behandlinger inden for psykiatrien.

“Som klinisk læge føler jeg indimellem, at vi er den lille akademiske myg, der svirrer om den store medicinal-elefant, men vi har heldigvis hjælp fra fonde og andre. Det er et komplekst krydsfelt, for det koster milliarder af kroner at lave nye lægemidler, og indus­trien har naturligvis også munde, der skal mættes. Så vi håber derfor også på at kunne udvikle tættere samarbejder med industrien. Hvis alt foregår i fuldt dagslys, mener jeg faktisk, at det er en vej frem mod bedre patientbehandling,” siger forskningslederen på Psykisk Center Glostrup.

Blå Bog om Bjørn Ebdrup

• Bjørn Ebdrup er født i Aalborg i 1973, opvokset i Thy
• Han er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002
• Ph.d. fra Københavns Universitet i 2010
• Uddannet som speciallæge i psykiatri i 2017
• Tilknyttet Psykiatrisk Center Glostrup i en årrække siden 2007
• Har været tilknyttet Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research CNSR siden 2005 og siden 2021 været leder af CNSR
• Professor i neurobiologisk baseret behandling af psykose ved Københavns Universitet i 2021
• Tiltrådte 1. juli 2021 som klinisk professor på Københavns Universitet med fokus på neurobiologisk baseret på behandling af psykose
• Gift med Rikke Norling og sammen har de tre børn