Brugen af ​​psykofarmaka er almindelig, hvis man har en hjertesygdom

Næsten hver tredje hjertepatient har symptomer på angst. Og en ud af fem hjertepatienter benytter psykofarmaka, hvilket øger risikoen for for tidlig død.

Faktisk er antidepressiva og anden psykiatrisk medicin forbundet med en næsten fordoblet risiko for for tidlig død hos patienter med hjertesygdomme. Det viser dansk forskning publiceret i European Journal of Cardiovascular Nursing.

Studiets førsteforfatter sygeplejerske og ph.d. Pernille Fevejle Cromhout fra Hjertecenteret på Rigshospitalet, fortæller:

"Vores studie viser, at brugen af ​​psykofarmaka er almindelig, hvis man har en hjertesygdom. Af studiet fremgår det også, at næsten hver tredje hjertepatient har symptomer på angst. Patienter med hjertesygdomme bør, mener vi, systematisk vurderes for psykiske lidelser, og kardiologen bør spørge til, om de bruger psykofarmaka og af hvilken grund – og det er vigtigt at huske, at det at få ordineret psykofarmaka er en indikation på en mental lidelse, som i sig selv kan bidrage til en øget risiko for død.”

Det danske studie, som bygger på data fra DenHeart-studiet, inkluderede 12.913 patienter indlagt for iskæmisk hjertesygdom, arytmier, hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. Patienterne udfyldte et spørgeskema efter indlæggelse/ved udskrivning og blev klassificeret som at have angstsymptomer, hvis de scorede otte eller højere på skalaen ​​Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS-A).

Hver tredje havde angst

Oplysninger om medicin blev indhentet ved hjælp af øvrige nationale registre. Patienter blev defineret som brugere af psykofarmaka, hvis de i de seks måneder forud for hospitalsindlæggelse havde indløst mindst én recept på benzodiazepiner, benzodiazepinlignende lægemidler, antidepressiva eller antipsykotika. Patienterne blev fulgt i et år efter udskrivning fra hospitalet eller til dødsfald af alle årsager.

2.335 deltagere (18 procent) indløste mindst én recept på psykofarmaka i løbet af de seks måneder forud for hospitalsindlæggelse. De mest almindeligt anvendte lægemidler var benzodiazepiner (68 procent) og antidepressiva (55 procent). Brug af psykotrope lægemidler var højere blandt kvinder, ældre patienter, rygere, enkepatienter, dem med lavere uddannelse og patienter med et større antal sundhedsproblemer.

Næsten en tredjedel af hjertepatienterne (32 procent) blev klassificeret som havende angst. Forbruget af psykotropisk stof var dobbelt så højt hos patienter med angst (28 procent) sammenlignet med dem uden angst (14 procent).

I alt 362 patienter (tre procent) døde inden for det første år efter udskrivelse fra hospitalet. Den dødsrate var signifikant højere hos brugere af psykotrop medicin (seks procent) sammenlignet med ikke-brugere (to procent). Indløsning af en recept på psykotrop medicin inden for de seks måneder forud for hospitalsindlæggelse var forbundet med 1,90 højere risiko for dødsfald af alle årsager i løbet af året efter udskrivelsen. Dette efter justering for alder, køn, hjertediagnose, sameksisterende tilstande, rygerstatus, BMI, uddannelsesniveau og civilstand. Tilstedeværelsen af ​​angst var forbundet med en 1,81 højere risiko for død af alle årsager i samme tidsperiode.

Når data blev justeret for brug af psykofarmaka forud for indlæggelse og tilstedeværelse af angst, blev sammenhængen svagere. Brug af psykofarmaka var forbundet med 1,73 højere risiko for død og angst med 1,67 højere risiko for død.

Risiko for at overse det hele menneske

"Mange af patienterne havde altså ved udskrivelsen moderat til svær angst – og det så ud til, at der er en sammenhæng mellem psykofarmaka og død. Patienter med hjertesygdom, som samtidigt lider af angst, bør derfor informere de sundhedsprofessionelle, der er involveret i deres behandling, akkurat som de ville gøre med enhver anden komorbiditet. Og kardiologerne bør i højere grad være opmærksomme på hjertepatienternes mentale helbred, idet der kan være en risiko for, at hjertesygdommen udvikler sig på grund af angsten, ” pointerer Pernille Fevejle Cromhout og tilføjer:

”I dag er hospitalslægernes så specialiserede, at der er en risiko for, at de ikke ser det hele menneske. Vi håber, at vores studie kan bidrage til en større bevidsthed omkring det – og at kardiologerne også vil give den videre til almen praksis, som hjertepatienterne måske efterfølgende overgår til.”

Pernille Fevejle Cromhout understreger, at yderligere forskning er nødvendig for at vurdere, om den højere dødelighed skyldes brugen af ​​psykofarmaka eller den underliggende psykiske sygdom.

I to tidligere studier – et internationalt og et dansk studie - har forskere fundet en sammenhæng mellem symptomer på angst og dårligt helbred - herunder død - hos patienter med hjertesygdom. I de studier undersøgte man, om sammenhængen kan forklares ved brugen af ​​psykofarmaka.