Skip to main content


De fleste patienter med medfødt hjertesygdom må gerne dyrke sport

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Hjertekar.

Den gavnlige effekt ved at dyrke idræt med medfødt hjertesygdom overstiger for de fleste patienter risikoen. Men motionsformen og intensiteten bør skræddersys til den enkelte.

Det er budskabet i en dataopsamling præsenteret ved et symposium om sports-kardiologi ved hjertekongressen i European Society of Cardiology. Thomas Hadberg Lynge er læge og forsker ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og beskæftiger sig med hjerterytmeforstyrrelser og medfødte hjertesygdomme. I 2018 var han førsteforfatter på et studie, som kortlagde hyppigheden af pludselig død under sport blandt børn og unge med medfødt hjertesygdom – et studie som har været med til at danne baggrund for de europæiske guidelines om motion ved medfødt hjertesygdom.

Hyppigheden af medfødt hjertesygdom ligger i dag på omkring én procent af alle fødsler og varierer i sværhedsgrad. Vi er blevet dygtigere til at screene under graviditeten, og den medicinske og kirurgiske behandling af patienterne er i høj grad bedret de seneste årtier, fortæller Thomas Hadberg Lynge:

”Overlevelsen er derfor steget markant. Patienterne lever længere. Nogle vil derfor udvikle de samme erhvervede hjertesygdomme som alle andre, herunder blodprop i hjertet. Derfor er den almindelig forebyggelse af hjertesygdomme blevet vigtig også for denne gruppe patienter, herunder vigtigheden af en sund levestil – og med til at leve sundt hører også fysisk aktivitet.”

Frygt for forværring af sygdommen

Tidligere har man rådet mange patienter med medfødt hjertesygdom mod at dyrke sport af frygt for forværring af sygdommen og udvikling af farlige hjerterytme-forstyrrelser. I dag ved man, at de fleste patienter sikkert kan dyrke sport – blandt andet på grund af Thomas Hadberg Lynges studie. Der er nyligt publiceret europæiske guidelines med en foreslået algoritme, der kan benyttes til at rådgive patienterne.

”Guidelines hjælper med at finde frem til,  hvilken type sport, der passer den enkelte patient, og med hvilken type intensitet det er tilrådeligt at dyrke den. Det handler altså i høj grad om at skræddersy en anbefaling, som passer til den enkelte patient,” fastslår Thomas Hadberg Lynge, som også understreger, at det naturligvis er en specialistopgave, og at langt de fleste patienter rådgives og følges på et specialiseret hjertecenter.

”I mange år er patienterne blevet frarådet at dyrke motion eller sport, og det er i dag så indgroet i patientgruppen, at de kan have vanskeligt ved at ændre ved den opfattelse. Men vores viden i dag er, at langt de fleste patienter med medfødt hjertesygdom godt kan dyrke idræt på sikker vis, så længe de rådgives individuelt med udgangspunkt i deres sygdom og livssituation.”