”Desværre findes der i dag ingen behandling, der dækker alle typer af stroke, fordi deres oprindelse er meget forskellig. Det betyder, at behandling til én stroke-type kan være skadelig for andre typer, og behandler man eksempelvis fejlagtigt en blødning med trombolyse, vil det selvsagt have fatale konsekvenser for patienten," siger Grethe Andersen.
Danske forskere på vej med test til ultra-tidlig diagnose af blodprop i hjernen
Danmark er i internationalt perspektiv spydspids, når det handler om hurtig behandling af blodprop i hjernen - og derfor har danske forskere nu også fået en bevilling til at udvikle en blodprøve-baseret diagnostisk test, som kan anvendes allerede i ambulancen og sikre en endnu hurtigere behandling.
På verdensplan har 85 procent af alle de patienter, som ringer til alarmcentralen med symptomer på slagtilfælde, en blodprop i hjernen, imens de resterende 15 procent af tilfældene drejer sig om en hjerneblødning. Desværre kan de metoder, der i dag findes tildiagnosticering uden for hospitalet, eksempelvis i ambulancen, ikke skelne mellem forskellige typer slagtilfælde, og man får først en helt pålidelig diagnose, når patienten har fået en hjerne-scanning.
Det forsinker påbegyndelse af den målrettede akutte behandling, hvor minutter er afgørende for patientens udkomme, fortæller professor Grethe Andersen fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet (AU) & Neurologi, Aarhus Universitetshospital. Hun har netop sammen med lektor Kim Ryun Drasbek, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), AU, modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskningsprojektet STIMULATE. STIMULATE er et samarbejde mellem basalforskere og kliniske forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, og målet er at forbedre mulighederne for ultra-tidlig diagnosticering af stroke-patienter gennem en diagnostisk test til brug allerede i ambulancen, fortæller Grethe Andersen.
”Desværre findes der i dag ingen behandling, der dækker alle typer af stroke, fordi deres oprindelse er meget forskellig. Det betyder, at behandling til én stroke-type kan være skadelig for andre typer, og behandler man eksempelvis fejlagtigt en blødning med trombolyse, vil det selvsagt have fatale konsekvenser for patienten. Derfor er vi i dag nødt til at afvente, at patienterne bliver hjernescannet på hospitalet, før vi kan diagnosticere stroke-typen og sætte behandlingen i gang. Hvis det bliver muligt at bestemme stroke-typen allerede i ambulancen, kan en behandling påbegyndes langt tidligere,” siger hun.
Afkortning af forsinkelse er målbart
Hvis diagnosen kan stilles allerede i ambulancen, og man kan påbegynde behandlingen allerede der, kan der vindes rigtig meget tid, pointerer Grethe Andersen:
”En ultra-tidlig diagnose af stroke vil spare tid og føre til hurtigere behandling af patienterne, hvilket i sidste ende vil forbedre patienternes udkomme og for mange mindske handicaps og forbedre deres livskvalitet. Vi ved, at hver gang vi afkorter forsinkelsen af behandlingen med en halv time, så er det målbart i sidste ende. Det kan helt konkret betyde forskellen mellem, om en patient kan gå efter sit stroke eller aldrig kommer til at gå - eller om de bliver selvhjulpne eller afhængige af hjælp til almindelige færdigheder, for eksempel at spise.”
I dag er det kun få patienter i Danmark, som rent faktisk dør af en blodprop i hjernen, fordi den akutte behandling er velorganiseret og effektiv, og fordi man, uanset hvor man befinder sig i landet, vil have kort vej til en scanner, tilføjer Grethe Andersen.
”Det tager i Danmark i gennemsnit knap en time, fra man bliver hentet af ambulancen, til man ankommer på hospitalet - og ved stroke på grund af en blodprop har man et behandlingsvindue på 4,5 time. Går der længere tid, vil der være risiko for, at blodhjerne-barrieren bliver nedbrudt på grund af manglende ilttilførsel, hvilket vil øge risikoen for at trombolyse-behandling resulterer i en kompliceret og ofte livstruende hjerneblødning. Men mange andre steder i verden er der meget længere vej eller andre forsinkelser på vej til en scanner, og for de mange patienter betyder det, at de kommer for sent til hospitalet, og at man derfor undlader at behandle.”
Vi ved præcis, hvad vi leder efter
Derfor vil et simpelt diagnostisk værktøj til ultra-tidlig diagnose også have et stort potentiale, og et en lille testpilot på nogle blodprøver, som forskerne allerede har indsamlet, har vist særdeles lovende resultater. Basalforskning inden for extracellulære vesikler (EVs) kan meget vel vise sig at være svaret og føre til nye diagnosticerings-metoder for stroke, fortæller Kim Ryun Drasbek:
“Basalforskning har afsløret, at ekstracellulære vesikler (partikler i nanostørrelse) i blodet viser markører fra de celler, de stammer fra samt hvilken status cellerne har. Det vil sige, at de ekstracellulære vesikler vil afspejle sygdomstilstande i kroppen. Netop disse egenskaber kan bruges til diagnosticering, og i STIMULATE projektet bruger vi ekstracellulære vesikler fra celler, som er ramt af stroke, til at udvikle en test, der kan diagnosticere stroke i en lille blodprøve”.
Testen, som forskerne stiler mod at udvikle, er en såkaldt Point of Care test, hvor man ved hjælp af en mindre blodprøve vil være i stand til at fastlægge, om der er tale om stroke – og også hvilken type af stroke, det drejer sig om.
”Vi ved præcis, hvad vi leder efter, og kender den nødvendige teknik. Når resultaterne skal omsættes til praksis, vil vi sammen med den rigtige forretningspartner være i stand til at udvikle en test, der kan aflæses inden for ganske få minutter.”