Skip to main content


Overlæge til kolleger: Pas på med blodfortyndende medicin til kræftpatienter

Man skal passe på med blodfortyndende medicin, de såkaldte NOAK-præparater. Der kommer nemlig så mange nye cancermidler til de forskellige former for kræft, at data på interaktioner mellem cancerpræparaterne og NOAK-midlerne ikke kan følge med.

NOAK-midlerne hedder Eliquis, Lixiana, Pradaxa og Xarelto.

”Det er muligt, at det giver en for stor risiko for recidiv (tilbagefald, red.) og for blødning hos visse grupper af cancerpatienter. Så før vi får mere viden om interaktionerne, er det ikke sikkert for os at give piller til disse patienter,” siger Jørn Dalsgaard, overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og tilføjer:

”Det vi ved, er, at der er stoffer, der kan ophæve virkningen af hinanden. Og det er jo ikke smart, hvis vi giver en cancerbehandling, der ophæver virkningen af den blodfortyndende behandling – eller omvendt.”

Det sikre valg lige nu, er derfor, ifølge Jørn Dalsgaard – og sådan som det også foregår i praksis på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – først at tilbyde NOAK-præparater til cancerpatienter, når de er færdige med deres kemoterapi.

Bliver ved så længe der er cancer

Samtidig understreger overlægen dog, at lægerne jo heller ikke kan blive ved med at give patienterne sprøjter med blodfortyndende medicin (lavmolekylært heparin) i det uendelige. De studier, der har dokumenteret, at lavmolekylært heparin kan være en god ide til patienter med cancer frem for Marevan, har kun undersøgt effekten i et halvt år.

”Så hvad man får ud af at give dem behandlingen ud over de seks måneder, ved vi i realiteten ikke noget om. Men vi gør det. For de har jo stadig en forhøjet risiko. Og hvis vi stopper efter de seks måneder, kommer den venetrombose (blodpropper i benene, red.) eller lungeemboli (blodprop i lungerne, red), vi gerne vil undgå. Derfor bliver vi ved med at behandle dem, så længe de har cancer,” forklarer Jørn Dalsgaard. 

At de orale midler er på vej ind til erstatning for indsprøjtninger med lavmolekylært heparin også til cancerpatienter, er han dog ikke i tvivl om. Og han glæder sig til at se resultaterne af de studier, der er i gang af interaktioner mellem NOAK-midler og cancermedicin. Men før de kommer ud med gode data, vil standard-behandlingen til cancerpatienter fortsat være Lindsprøjtninger med lavmolekylært heparin, siger han.

Samtidig gør de mange nye cancerpræparater, der kommer, det mere end nogensinde nødvendigt at behandle cancerpatienter med blodprop i lunger eller ben meget individuelt og nøje overveje risici og effekt af hver eneste blodfortyndende middel i relation til patientens cancerbehandling og målet med den – dvs. også afhængig af patientens livskvalitet, ønsker og forventninger.

 

blodprop