Kort-uddannede har tre gange højere risiko for hjertesygdom
Har man kun en kort uddannelse, har man en tre gange højere risiko for at dø af hjertekarsygdom end folk med en lang uddannelse. Og det hænger bl.a. sammen med det faktum, at andelen af rygere og overvægtige er størst blandt de kortuddannede.
Det fremgår af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der bl.a. bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil.
Rapporten konkluderer, at der er social ulighed i både forekomsten og dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Eksempelvis har personer, der har en kort uddannelse, dobbelt så stor risiko for at få en hjertesygdom og har tre gange så stor risiko for at dø af en blodprop i hjertet eller andre iskæmiske hjertesygdomme. Det fremgår også af rapporten, at rygning og overvægt er de klart største risikofaktorer for iskæmiske hjertesygdomme.
Megen sygdom kunne undgås
”Vores analyse viser, at man kunne undgå henholdsvis 23 og 19 procent af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom (iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod, red.), hvis rygning og overvægt ikke fandtes. Og da den største andel af rygere og overvægtige findes blandt personer, der står uden for arbejdsmarkedet, eller som har en kort uddannelse, resulterer det i social ulighed i hjertesygdomme,” forklarer Sanne Pagh Møller, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed.
Blandt de kortuddannede er 61 procent overvægtige, mens 23 procent er svært overvægtige. Til sammenligning gælder dette henholdsvis 36 og syv procent for personer med en lang uddannelse.
Hvad angår rygning er forskellen lige så markant. Hvor 26 procent af de kort uddannede ryger dagligt, gælder det syv procent blandt personer med en lang uddannelse.
Livsstil og stress spiller også ind
I rapporten fremføres det, at det ikke kun er rygning og overvægt, der kan føre til hjertesygdomme. Andre risikofaktorer er fysisk inaktivitet, usund kost, søvnmangel, stress og ensomhed.
”Vi kan se, at livsstil og psykosociale faktorer såsom stress har betydning for hjertesygdomme, og det er igen især kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet, der lever med disse risikofaktorer. Samtidig lever de oftere med flere af risikofaktorerne og har dermed endnu større risiko for at få en hjertesygdom,” siger Sanne Pagh Møller.