Bliv klogere på hjernedød og organdonation
Kun hver femte voksne dansker er registreret i donorregistret. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet en ny film, der skal få flere til at melde sig.
{snippet alle}
Vi husker alle DR’s dokumentar ’Pigen der ikke ville dø’, der fortæller om den 19-årige pige, som kørte galt i forældrenes bil og hvor lægerne var overbeviste om, at hun ikke overlevede ulykken. Men Carina snød lægernes forudsigelser og vågnede på hospitalet, efter familien havde sagt ja til organdonation.
Filmen affødte en heftig debat og usikkerheden om hjernedødskriteriet voksede og er en af grundene til, at mange ikke registrerer sig som donorer eller videreformidler deres valg til deres pårørende, selvom 80 procent af danskerne generelt er positive overfor organdonation.
Cirka en tredjedel af danskerne er usikre på lægernes vurdering af, hvornår man er hjernedød. Det viser undersøgelsen ”Organdonation 1995 – 2015 Danskernes viden, holdning og adfærd” fra 2016. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet en film, som handler om de vigtige spørgsmål om hjernedød og organdonation. Filmen giver blandt andet svar om, om man kan blive erklæret død, selvom man reelt har en chance for at overleve.
”Med filmen om hjernedød har vi ønsket at give oplysning om hjernedød og organdonation, så danskerne har den viden, der skal til for at træffe et aktivt valg om organdonation” siger specialkonsulent Maria Herlev Ahrenfeldt.
Kun cirka en femtedel af den voksne befolkning har ladet sig registrere i donorregistret.
”Det er en rigtig god idé at tale med ens nærmeste, om man vil være donor eller ej, selv om det ikke er aktuelt, og at få sit valg registreret i donorregisteret også. Så skal ens nærmeste ikke pludselig forholde sig til organdonation, hvis der sker en ulykke eller andet,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Næsten hver fjerde dansker angiver i undersøgelsen, at de ønsker mere viden om organdonation, inden de foretager deres valg. Derfor indeholder filmen masser af fakta og giver svar på de mest almindelige spørgsmål om organdonation.
Filmen kan ses her hos Sundhedsstyrelsen.
Hvornår er man hjernedød?
Kun de patienter, der pådrager sig en svær, dødelig læsion af hjernen, vil kunne få stillet diagnosen hjernedød. Det er imidlertid ikke fra starten klart, hvilke patienter, der vil dø af deres læsioner, og den lægelige opgave er derfor først og fremmest at observere og behandle for at redde patienten. Først når observationerne har vist, at reaktionerne hos patienten er ophørt, kommer diagnosen hjernedød på tale. Før man overhovedet kan tale om hjernedød og gennemføre de nødvendige undersøgelser, er der visse kriterier, der skal være opfyldte.
- Ud fra det kliniske forløb og CT- eller MR-scanning skal det fremgå, at der foreligger en strukturel læsion af hjernen af et sådant omfang, at overlevelse ikke er mulig.
- Diagnosen må ikke stilles, før mindst 6 timer efter indtræden af coma og ophør af spontan respiration.
- Andre, eventuelt blot medvirkende, årsager til fravær af hjernefunktionen skal være udelukket. Det være medikamenter, metaboliske forstyrrelser eller lav temperatur.
- Der skal være et sufficient kredsløb, og patienten skal være normeventileret med pCO2 på 5kPa, højere hvis patienten har en kendt lungesygdom.
Tilladelse til donation: Loven fastslår, at den afdøde skal have tilkendegivet ønske om organdonation, eller at de nærmeste pårørende giver tilladelse til anvendelse af organerne. Personalet vil undersøge, om patienten er registreret i donorregistret på Rigshospitalet ved at henvende sig til transplantationskoordinatoren. Man kan være registreret i donorregistret som:
- For donation men tilladelsen forudsætter de pårørendes accept.
- For donation uden de pårørendes accept.
- Fuld tilladelse til, at alle organer må anvendes til transplantation.
- Begrænset tilladelse, hvor kun nogle organer må bruges.
- Nej til donation.
Kilde: Sundhedsstyrelsen