Bestemte immunceller påvirker hjernecellers død ved Parkinsons Sygdom
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge immunforsvarets rolle ved parkinson. Håbet er, at forskningen i fremtiden kan føre til behandling, som kan bremse sygdommen.
En særlig gruppe af immunceller - såkaldte monocytter - kommunikerer og styres af proteinet CD163. Denne gruppe immunceller er immunforsvarets små vagthunde, som afsøger kroppen for tegn på bakterier, virus, betændelse og syge celler.
Afhængig af hvad de finder, kan de antage forskellige roller. De kan for eksempel bremse betændelse, så immunforsvaret ikke løber løbsk, de kan æde syge celler, og de booste betændelse, hvis der er bakterier til stede.
Formentlig spiller disse immunceller også en rolle i Parkinsons Sygdom - en sygdom som ødelægger en særlig gruppe hjerneceller, der blandt andet hjælper os med at styre vores bevægelser.
Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond.
Lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Marina Romero-Ramos har i sin tidligere forskning fundet ud af, at patienter med Parkinsons Sygdom har forandringer i proteinet, som indikerer en speciel overaktivering af monocytterne.
Og hun har i dyreforsøg vist, at hvis man blokerer de celler, der udtrykker CD163, så bremses nedbrydningen af hjerneceller ved Parkinsons Sygdom.
Hun har netop modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningfond til et projekt, hvor hun og hendes forskergruppe skal zoome yderligere ind på CD163 og de immunceller, som udtrykker proteinet.
"I det her projekt vil vi se på patienter med en særlig variant af Parkinson, hvor man også udvikler demens. Vi skal undersøge, om CD163 proteinet er yderligere forstyrret hos den gruppe, og hvordan de forstyrrelser påvirker immuncellerne," forklarer hun.
Forskerne skal også undersøge en gruppe af patienter med en særlig søvnforstyrrelse, som gør, at de under drømmesøvn laver meget kraftige bevægelser. Mange med Parkinsons Sygdom har haft den søvnforstyrrelse, inden de udviklede Parkinsons Sygdom.
"Her vil vi undersøge, om vi allerede så tidligt kan se forstyrrelser i CD163 proteinet hos de patienter, som senere udvikler Parkinson. Hvis det viser sig, kan vi bruge proteinet som en markør til at opdage sygdommen langt tidligere," siger Marina Romero-Ramos.
Hun håber, at forskningsprojektet kan være en lille brik i en større forståelse af immunforsvarets rolle i Parkinsons Sygdom.
"Med den forståelse er vi et skridt nærmere at kunne begynde at modulere nogle af immuncellerne og bruge immunterapi som behandling mod Parkinson, lige som man har gjort med kræft," siger hun.