Smerter og ubehag er en naturlig konsekvens af, at hjernen langsomt bliver vækket igen.
Undgå for meget hvile efter en hjernerystelse
Har du gener efter en hjernerystelse, skal du genoptræne hjernen med aktiviteter – også selvom det gør ondt ellers kan det få alvorlige konsekvenser.
{snippet alle}
Senfølger efter en hjernerystelse skal sammenlignes med et brækket ben, siger den amerikanske neurolog, Jeffrey Kutcher til Politiken. Han er leder af The Sports Neurology Clinic på Core Institute i USA og rådgiver blandt andet amerikanske fodboldklubber og ishockeyklubber om hjernerystelser. I sidste uge gæstede han Danmark som hovedtaler på en konference om senfølger af hjernerystelser, som forsikringsselskabet Tryg arrangerede.
Har du brækket en knogle og har haft enten armen eller benet i gips, skal du genoptræne efter gipsen er fjernet. Det kan godt forårsage smerter i begyndelsen, men efterhånden vil genoptræningen gøre dig stærk og give dig fuld styrke igen. På samme måde gælder det, hvis du har haft en hjernerystelse og lider af postcommotionelt syndrom. Du skal genoptræne hjernen og smerter og ubehag er en naturlig konsekvens af, at hjernen langsomt bliver vækket igen. Det er ikke farligt. Derimod kan det have alvorlige konsekvenser at hvile hjernen for længe.
”Hjernerystelser bliver ofte håndteret forkert. Folk får besked på at blive væk fra arbejdet og hvile, men det forværrer problemerne. Jo mere du hviler, jo mere forstærker du det postcommotionelle syndrom,” siger han.
Han forklarer, at graden af senfølger efter en hjernerystelse hænger direkte sammen med patientens mentale tilstand i perioden op til selve skaden. Det er inden for de seneste år dokumenteret i flere studier, at hvis du har det psykisk dårligt eller er stresset på jobbet inden hjernerystelsen, er der en større risiko for, at du vil få postcommotionelt syndrom, siger han.
Jeffrey Kutcher mener, at hvis du ikke udsætter dig selv for symptomer, vil din hjerne aldrig vænne sig til det igen. Skaden er overstået, så hjernen kan ikke skades mere, men selvfølgelig skal du gå roligt frem. Han anbefaler at du fx:
- udsætter dig for de aktiviteter, der giver dig symptomer
- får pulsen op ved eksempelvis sport eller ved at placere dig selv i et travlt indkøbscenter med en masse indtryk. Det gør ikke noget at du føler dig skidt tilpas. Gå tilbage næste dag og dagen efter, og det vil for langt de fleste blive bedre med tiden.
- tillader dig selv at opleve en vis mængde symptomer, men ikke overdriv
Om hjernerystelse og postcommotionelt syndrom (PCS)
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen.
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid.
Men omkring 1.500 danskere får senfølger af en hjernerystelse, også kaldet postcommotionelt syndrom.
De har hovedpine, er svimle og har svært ved at koncentrere sig i uger og måneder efter selve slaget mod hovedet.
Ofte er de sygemeldt længe og nogle kommer aldrig til at arbejde for fuld kraft igen.
10-15 procent har fortsat mén efter et år. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen - fx er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Kilde: Hjernerystelsesforeningen