Europæiske lægemiddelmyndigheder fraråder brug af nyere type medicin til visse patienter

Ældre over 65 år, rygere og patienter med øget risiko for kræft eller hjerte-kar-sygdomme bør ikke behandles med en nyere type lægemidler, de såkaldte Janus kinase (JAK)-hæmmere, hvis der kan findes et alternativ, fastslår det europæiske medicinagentur EMA.

Allerede sidste år forsynede den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA visse JAK-hæmmere med en black box-advarsel om alvorlige bivirkninger.

Den europæiske beslutning kommer efter et review, hvor EMA blandt andet har kigget på endelige data fra et klinisk studie af Xeljanz (tofacitinib) og foreløbige data fra et studie af Olumiant (baricitinib). Der havde ellers været høje forventninger til JAK-hæmmerne, som bruges til at behandle en række kroniske, inflammatoriske sygdomme.

Alvorlige bivirkninger

På baggrund af reviewet konkluderer EMA, at flere alvorlige bivirkninger er forbundet med brug af JAK-hæmmere. Det drejer sig blandt andet om blodpropper, kræft og alvorlige infektioner. Der sås også flere dødsfald blandt patienter i behandling med Xeljanz sammenlignet med TNF-hæmmere.

Derfor fraråder EMA nu, at JAK-hæmmere bruges til behandling af følgende patientgrupper: Personer på 65 år og over, patienter med øget risiko for hjerte-kar-problemer (såsom blodpropper i hjertet og stroke), rygere og tidligere storrygere samt patienter med øget risiko for kræft.

I reviewet har man kigget på følgende JAK-hæmmere: Cibinqo (abrocitinib), Jyseleca (filgotinib), Olumiant, Rinvoq (upadacitinib) og Xeljanz. Disse lægemidler bliver i dag brugt til at behandle blandt andet leddegigt, psoriasisgigt, børneleddegigt, rygsøjlegigt, colitis ulcerosa, atopisk eksem og pletskaldethed.

Vi er allerede opmærksomme

Christian Vestergaard er overlæge på Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og bruger blandt andet JAK-hæmmere til at behandle patienter med atopisk eksem. Han tror umiddelbart ikke, at EMA’s beslutning vil få stor betydning for hans arbejde i klinikken.

”Vi har allerede forsøgt at være mere opmærksomme på de begrænsninger, der ligger i brugen af JAK-hæmmere, da der tidligere er lavet studier, som viser, at disse lægemidler har bivirkninger,” siger Christian Vestergaard.

”Inden for atopisk eksem er patienterne typisk yngre mennesker, som ikke tilhører de grupper, der er i risiko for bivirkninger. Og hvis man er ung og rask — og ikke lider af nogle af de risikotilstande, EMA beskriver — er der ikke noget, som taler imod, at man kan bruge JAK-hæmmere.”

Han tilføjer, at der er andre behandlingsmuligheder for de patienter, som ikke bør få JAK-hæmmere. De kan f.eks. behandles med et biologisk lægemiddel eller immunmodulerende medicin.

Store forventninger til JAK-hæmmere

Der har generelt været store forventninger til anvendelsesmulighederne for JAK-hæmmere inden for både reumatologien og dermatologien. Men med de seneste års fokus på bivirkninger fra både FDA’s og EMA’s side er der nu blevet sat yderligere spørgsmålstegn ved fremtidsperspektiverne for denne gruppe af lægemidler.