Ved at underdosere sin insulin, får man et højt blodsukker, som giver nedsat appetit, tab af sukker i urinen og væsketab, hvilket fører til vægttab.
Unge med diabetes udvikler spiseforstyrrelser
Det store fokus på kalorieindtag og blodsukkermåling får især unge kvinder med diabetes til at udvikle diabulimi, og det kan få alvorlige konsekvenser.
{snippet alle}
Nogle unge kvinder med diabetes har som så mange andre jævnaldrende et stærkt ønske om at tabe sig. Og for en del af dem udvikler trangen sig til en spiseforstyrrelsen. Udover kendte spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, tyr nogle af dem til en tredje metode, der gør det muligt at opnå det ønskede vægttab. Sygdommen, der er kendt som diabulimi, kan have alvorlige konsekvenser, og derfor bør læger være opmærksomme på at spotte dem.
Det mener Vibeke Uldall Wilhelmsen, der er konsulent og arbejder med problemstillinger relateret til livet med diabetes hos Diabetesforeningen. Hun har tidligere skrevet en rapport om emnet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).
”Når der er så meget fokus på mad, vil der være en risiko for, at patienter med diabetes får et skævt forhold til mad. Og for nogle går det over til at blive en decideret forstyrrelse,” siger hun.
Diabulimi kan ramme alle diabetespatienter, men ses mest hos unge kvinder, fortæller Vibeke Uldall Wilhelmsen. En patient med diabulimi forsøger at tabe sig ved at underdosere eller helt undlade at tage sin insulin. Det høje blodsukker giver nedsat appetit, tab af sukker i urinen og væsketab, hvilket fører til det vægttab, patienten efterstræber. Samtidig kan lidelsen resultere i komplikationer i en tidlig alder, der normalt først ville opstå langt senere, ligesom det er forbundet med højere dødelighed.
Farlig cocktail
Et studie publiceret i British Medical Journal i 2000 viste, at personer med type 1 diabetes har dobbelt så stor risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse som dem, der ikke har sygdommen, og at deres spiseforstyrrelse ofte er centreret om at underdosere deres insulin.
Et andet studie publiceret i ”Diabetes Care” i 2007 har vist, at disse patienter har tre gange så stor risiko for at dø af diabetes-relaterede komplikationer som de diabetespatienter, der tager deres medicin efter bogen. Selvom faren ved diabulimi er så stor, kan det være svært at overbevise patienterne om at stoppe. For det er yderst kompliceret at behandle for diabulimi, udtaler diabetessygeplejerske Marcia Meier til det amerikanske magasin The Atlantic. Marcia Meier uddanner diabetessygeplejersker på the Melrose Center in Minneapolis, der er specialiseret i diabulimia.
”Med diabetes er der fokus på numre. Hvad er dit blodsukker på? Hvor mange kulhydrater har du spist? Men ved spiseforstyrrelser skal folk lære at komme af med deres besættelse af numre. Så der er en konflikt i de to behandlingstilgange,” udtaler hun.
Specielt på diabetesklinikker bør der være opmærksomhed på det dilemma, påpeger René Klinkby Støving, overlæge ved Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital.
”Intens vejledning i blodsukkermåling, vægt og måltider udgør i sig selv en risikofaktor for udvikling af en spiseforstyrrelse. I en Diabetesklinik er der stort fokus på rigtige og forkerte fødeemner. Kulhydrattælling er et nyttigt redskab til at individualisere kost og insulindosering, men for nogle kan det samtidig medføre en sygelig og tvangspræget optagethed af kosten,” siger han.
Føler sig overset
I forbindelse med Vibeke Uldall Wilhelmsen undersøgelse af diabulimi fik hun indsigt i en række interview med kvinder, der led af en kombination af diabetes og spiseforstyrrelse. Deres oplevelse af mødet med behandlingssystemet var ikke uden problemer, fortæller hun:
”Pigerne fortæller, at de ville ønske, nogen i behandlersystemet havde set dem. Når de møder lægerne handler det meget om tal og fysisk helbred og ikke om, hvordan man har det. Problemet er bare, at pigerne nemt kan ”snyde”, hvis man udelukkende kigger på fysikken. Blandt andet hvis de er meget selvkørende med deres behandling og ikke i så høj grad bliver kontrolleret,” siger hun.
Vibeke Uldall Wilhelmsen er klar over, at lægernes tid er knap, men sygdommen kan have så alvorlige konsekvenser, at det er nødvendigt at holde et vågent øje med pigerne.
Der er grundlæggende to måder, hvorpå diabetes og spiseforstyrrelser optræder sammenhængende. Ved type-1 diabetes vil spiseforstyrrelsen ofte opstå som sekundær lidelse, mens type-2 diabetes oftest ses som en følgesygdom ved tvangsoverspisning. Dog kan den også opstå efterfølgende – eventuelt i forbindelse med den skyld og skam, patienter med diabetes type 2 kan føle over deres overvægt. Uanset hvilken type diabetes, patienten har, skal der i behandlingen tages højde for både spiseforstyrrelse og diabetes. Derfor er det nødvendigt med behandlere med ekspertise inden for begge felter eller alternativt en tværfaglig indsats.
Kilde: LMS og Vibeke Uldall Wilhelmsen
Tal på diabulimia
Udenlandske undersøgelser peger på, at mellem 15 og 30 procent af unge kvinder med type-1 diabetes har undladt at tage insulin for at tabe sig, ligesom flere studier viser, at piger med type-1 diabetes har dobbelt så høj risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse som deres jævnaldrende.
Der findes ikke danske tal for omfanget af spiseforstyrrelsen diabulimi, men René Støving, overlæge ved Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital, skønner, at cirka 400 unge danskere er i behandling for spiseforstyrrelsen diabulimia. Dertil kommer det ukendte antal unge, der ikke er i behandling.
Kilde: Berlingske