Skip to main content


Kunstig intelligens kan effektivt tjekke diabetespatienter for øjensygdom

Screening af diabetespatienter ved hjælp af kunstig intelligens (AI) kan i over 95 procent af tilfældene afsløre øjensygdommen retinopati.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har sammenlignet resultaterne for 893 diabetespatienter, der blev screenet med AI, med resultaterne af en øjenlæges undersøgelse.

Screeningen bliver foretaget ved at tage et billede af patientens øjne og derefter lade den kunstige intelligens vurdere resultatet. Med EyeArt-systemet tager det kun 60 sekunder at afgøre.

Systemet kræver ikke input fra en øjenlæge, og den hurtige aflæsning muliggør screening i realtid for både praktiserende læger og diabetescentre.

Øjenlæger har effektive behandlinger af diabetisk retinopati, men de fungerer bedst, når tilstanden fanges tidligt. Derfor anbefaler øjenlæger, at patienter screenes hvert år.

EyeArt har vist løfter i tidligere undersøgelser, men øjenlæger vil være sikre på, at de kan stole på det. Derfor sammenlignede dr. Srinivas Sadda fra Doheny Eye Institute ved University of California i Los Angelse (UCLA) og hans kolleger over hele USA EyeArt med øjenunersøgelser foretaget af eksperter, der brugte guldstandard-klassificeringssystemet (ETDRS) som en del af en central prøve.

Resultaterne af EyeArt blev undersøgt for klinisk nøjagtighed af certificerede eksperter. Ved kun at bruge billeder, hvor patienternes pupiller ikke var udvidet, var EyeArt-systemets følsomhed 95,5 procent og specificiteten 86 procent. Kun en lille brøkdel af øjne krævede udvidelse for at opnå et billede, der var godt nok til at blive klassificeret.

Når man inkluderede disse yderligere patienter i analysen, forblev følsomheden den samme, mens specificiteten blev forbedret til 86,5 procent, og gradabiliteten blev forbedret til 97,4 procent. Mere end 90 procent af øjnene identificeret som positive ved EyeArt-systemet havde diabetisk retinopati eller en anden øjesygdom i henhold til referencestandarden.

"Der er allerede flere diabetespatienter end praktiserende øjenlæger i USA kan tilse, og desværre forventes denne ubalance kun at vokse," siger dr. Sadda, der præsenterede resultaterne ved det årlige møde for American Academy of Ophthalmology i San Francisco 12-15. oktober.

"Præcise diagnoser i realtid er en stor mulighed for de millioner af patienter, der lever med diabetes. Ud over øget tilgængelighed betyder en hurtig diagnose, at de kan få behandling før det er for sent."

kunstig intelligens