Hårdt fysisk arbejde øger risiko for demens med 55 procent
Mænd med hårdt fysisk arbejde har højere risiko for at udvikle demens sammenlignet med mænd med stillesiddende arbejde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at sundhedsmyndighederne bør ændre i anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Det er ikke kun kroppens muskler og led, der kan nedslides af hårdt fysisk arbejde. Også hjernen og hjertet lider overlast. Et nyt studie offentliggjort i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports fra Københavns Universitet viser, at folk med hårdt fysisk arbejde har 55 procent højere risiko for demens end mennesker med stillesiddende arbejde.
"Vejledninger fra myndighederne på sundhedsområdet differentiere mellem fysisk aktivitet i fritiden og fysisk aktivitet i arbejdet, da det tyder på, at de to typer af fysisk aktivitet faktisk har modsatrettede effekter,” siger Nabe-Nielsen.
I Danmark lever omkring 90.000 med demens, og der findes ingen medicin, som kan helbrede eller nedsætte risikoen for sygdommen. Den gængse opfattelse har hidtil været, at fysisk aktivitet generelt kan nedsætte demensrisikoen, ligesom et nyt studie fra forskere på Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet viser, at man næsten kan halvere sin risiko for aldersrelateret demens, hvis man følger de råd om sund livsstil, som bruges til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.
Men det er afgørende, hvilken type fysisk aktivitet man udfører, fortæller lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kirsten Nabe-Nielsen, som ikke er forbavset over, at hårdt fysisk arbejde er en risikofaktor for demens, da tidligere studier har vist tegn på, at hårdt fysisk arbejde kan påvirke hjertekredsløbet og dermed også blodtilførslen til hjernen negativt:
”Vi havde i forvejen en stærk formodning om, at hårdt fysisk arbejde er relateret til en højere risiko for demens. Det er noget, andre studier har forsøgt at påvise, men dette er det første til overbevisende at koble de to ting sammen. Når man for eksempel ser WHO’s vejledning til, hvad man kan gøre for at forebygge demens og sygdomme i det hele taget, nævnes fysisk aktivitet som en vigtig faktor. Men vores studie peger på, at det skal være fysisk aktivitet af den ’gode’ slags. Og det er hårdt fysisk arbejde ikke,” forklarer Kirsten Nabe-Nielsen og uddyber:
”Derfor bør vejledninger fra myndighederne på sundhedsområdet differentiere mellem fysisk aktivitet i fritiden og fysisk aktivitet i arbejdet, da det tyder på, at de to typer af fysisk aktivitet faktisk har modsatrettede effekter,” siger Nabe-Nielsen, der også understreger, at selv når studiet tager højde for rygning, blodtryk, overvægt, alkoholindtag og fysisk aktivitet i fritiden, hænger fysisk hårdt arbejde sammen med en højere forekomst af demens.
Skal underbygge forebyggelse
Kirsten Nabe-Nielsen har ledet studiet sammen med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø med hjælp fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, og medforfatter på studiet, professor MSO Andreas Holtermann fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø siger, at han håber, at studiet kan bidrage til at øge fokus på forebyggende indsatser, eftersom forandringerne i hjernen starter lang tid inden, man forlader arbejdsmarkedet:
”Mange arbejdspladser har allerede tilbud, der skal fremme sundheden blandt medarbejderne. Problemet er bare, at det mest er de højtuddannede og ressourcestærke, som benytter tilbuddene. Folk med kortere uddannelse har oftere udfordringer med overvægt, smerter og ringe fysisk form, til trods for at de går flere skridt og i højere grad bruger kroppen som værktøj. Og for en håndværker er det for eksempel ikke tilstrækkeligt at løfte mindre tungt, hvis man ønsker at blive i faget, til man er 70 år. For personer med manuelt arbejde og kortere uddannelse er det også nødvendigt at være sundhedsmæssigt forebyggende ved at styrke kroppens kapacitet med for eksempel motion og styrketræning,” siger han.
Studiet benytter data fra Copenhagen Male Study (CMS) fra 4721 danske mænd, der i 1970’erne indgav selvrapporterede oplysninger om, hvilken type arbejde de udførte i deres dagligdag. Undersøgelsen omfattede 14 større københavnske virksomheder, hvoraf de største var DSB, Forsvaret, KTAS, Postvæsenet og Københavns Kommune.
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder nu videre med resultaterne fra studiet i forsøg på at finde sundere måder at indrette hårdt fysisk arbejde på, således at man kan ændre arbejdsgange, der indebærer hårdt fysisk arbejde, så arbejdet kommer til at give en positiv træningseffekt fremfor, at det nedslider hjertet og hjernen.