Skuespil om demensramtes pårørende: I er ikke alene!

Med teaterforestillingen ’Træerne Vokser Ind i Himlen’ ønsker holdet bag, at de kan være med til at rive murene ned mellem demensramtes pårørende, som ofte kan føle sig ensomme og isolerer sig.

I forestillingen møder man Sofie, der er plejer på et plejehjem. Sofies søster Katrine rammes pludseligt af demens, og mens dagene går, forsvinder hun langsomt længere og længere væk fra det menneske, som hun plejede at være. Forestillingen skal med sin fortælling være med til at sætte fokus på, hvordan man kan finde lys og håb midt i en situation, hvor krisen kradser, fordi en elsket langsomt siver væk som sandkorn mellem spredte fingre.

Ikke bare sorg og smerte

Netop håbet – og den lærdom, der kan komme ud af at gå igennem en den slags krise, man som pårørende til en demensramt bliver konfronteret med, er med til at slå tonen an i stykket, som ikke bare handler om sorg og smerte, fortæller skuespiller Sara Klein, som spiller hovedrollen som Sofie, men derudover også har været med til at skrive stykket.

"Vi ville lave en forestilling, hvor man følger de pårørende til folk med demenssygdomme. Ofte ser man, at der er vinklet på den syge i forestillinger, men vi synes, at det var super vigtigt, at lave en forestilling, som kan være med til at åbne op for samtaler og give de pårørende til demensramte en følelse af, at de ikke er alene," siger Sara Klein.

I forbindelse med, at skuespillerne Louise Kilhof og Sara Klein skulle skabe teaterstykket, var de ude og samle empiri omkring, hvordan det egentlig er at være pårørende til en demensramt. Blandt andet hjalp Alzheimerforeningen de to skuespillere i kontakt med fem pårørende, som havde lyst til at fortælle deres historie fra start til slut. Derudover afholdte Sara og Louise en workshop for mennesker, der på den ene eller på den anden måde er i berøring med demenssygdomme.

Også på workshoppen delte de fremmødte åbenhjertet ud af deres erfaringer med at være pårørende til en demensramt.

"Jeg husker særligt en mand, hvis kone var død med demens. På trods af, at det udefra kunne se helt vildt hårdt ud, så havde han lært sig selv at se alt det smukke og gode i den hverdag, han nu var en del af. Han lagde mærke til en gammel plejehjemsbeboers smukke, blå øjne, og han havde nået at føle sig nyforelsket i sin kone, før hun gik bort. Hans håb og evne til at se lyset i en rigtig svær situation har været så inspirerende, at det har været med til at slå tonen an for stykket," fortæller Sara Klein.

Tabuer skal nedbrydes

Stykket henvender sig primært til pårørende til mennesker med demenssygdomme, men også til alle andre mennesker, som interesserer sig for at komme igennem en krise og se, hvad der venter på den anden side. Forestillingen sætter fokus på, at man ikke må give op og miste håbet, men derimod skal kæmpe for at prøve at finde mening midt i alt det svære, fortæller Sara Klein.

"Der er alt for mange tabuer omkring, hvad det vil sige at være ramt af en demenssygdom, og jeg synes, at de pårørende for ofte isolerer sig og lukker sig inden i deres egen lille boble, fordi konsekvenserne ved at gå ud i verden kan virke uoverskuelige. Med forestillingen håber vi, at det kan blive legalt for de pårørende at sige, ”ja, min mand tissede også i bukserne nede i Netto,” men så er vi i det mindste to, som begge skal håndtere den slags episoder," fortæller Sara Klein om baggrunden for, hvorfor de har skabt ’Træer Vokser Ind I Himlen’.

Demenssygdom tæt inde på livet

Demenssygdom er ikke et ukendt begreb for Sara Klein, som voksede op med en morfar, der var ramt af demens. På et personligt plan synes hun, at det var utrolig hårdt at se sin mormor, som passede ham, se træt og energiforladt ud, i mens hun alt for ofte stod alt for alene med de problemer, der knytter sig til at være gift med en demensramt.

Netop den erfaring er nu omsat til en stor drivkraft bag Sara Kleins ønske om at skabe en forestilling, som måske kan betyde, at de pårørende lettere kan tale sammen, åbne op og møde hinanden, så ensomhed og tabuer bekæmpes, fortæller hun.

"Vi håber, at publikum vil føle sig i hvert fald momentvis genkendt, når de ser stykket. At de vil tænke ”okay, der er også nogen, der ser mig, og forstår, hvad jeg går igennem,” siger Sara Klein.

Doku-forestillingen, som er skabt af Teater Pondus, behandler også emnet om, hvem man er, hvis man mister sin livsledsager igennem måske 50 år og det identifikationstab, som følger i kølvandet.

Det er Annika Johannesen, som sidder i instruktørstolen og dramatiker Mikkel Trier Rygaard, som har været konsulent på tekstarbejdet, som forestillingen er bygget på.

Teater Pondus´ forestilling Træerne Vokser Ind I Himlen har urpremiere den 18. juli 2018 på Sydhavns Teater, Østre Kapel, Vestre Kirkegård, hvor den spiller en uge frem.

Teater Pondus tager derefter på en landsdækkende turné i efteråret 2018 og foråret 2019

Billetter kan købes på: teaterpondus.billetexpressen.dk