Skip to main content


Godt nyt til unge med allergi over for husstøvmider

En tabletvaccine er netop blevet godkendt til behandling af unge, som lider af husstøvmideallergi, og kan derved begrænse alvorlige følgevirkninger.

{snippet allergi}

De små, hvide, 8-benede dyr kan være en stor plage for de godt 800.000 voksne og 42.000 børn, som lider af husstøvmideudløst allergisk rhinitis. Hustøvmider bider ikke og overfører ikke sygdomme, men kan give personer med allergi, symptomer som høfeber, astma, og forværring af børneeksem.

I 2015 opnåede ACARIZAX® - en tabletvaccine som lægges under tungen og som virker mod husstøvmideallergi, godkendelse til brug hos voksne. Den blev samtidig den første allergivaccinationstablet, der blev godkendt til behandling af både husstøvmideudløst allergisk rhinitis og allergisk astma.

Medicinalvirksomheden ALK, der står bag udviklingen af ACARIZAX®, har nu sørget for at unge patienter (12 – 17 år) også er godkendt til blive vaccineret med tabletten.

Den udvidede indikation omfatter patienter i alderen 12-17 år med vedvarende, moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods brug af symptomlindrende medicin.

Henrik Jacobi, forskningsdirektør i ALK har udtalt: "Med den nye indikation for ACARIZAX® er vi nu i stand til at tilbyde teenagere en tidligere behandling og at hjælpe dem med at begrænse alvorlige følgevirkninger af deres allergi”.

Vaccinationstabletten mod husstøvmider er godkendt i Europa. Bag godkendelsen ligger verdens største kliniske udviklingsprogram inden for allergivaccination med flere end 6.000 patienter på tre kontinenter.

Tabletten er på nuværende tidspunkt godkendt i 18 lande verden over og blev lanceret i Danmark i januar 2016.

Om ALK

ALK er en forskningsbaseret, global medicinalvirksomhed med fokus på allergiforebyggelse, -diagnose og -behandling. ALK er verdensledende inden for allergivaccination – en behandling af den bagvedliggende årsag til allergi.

Om husstøvmideallergi

Husstøvmider er den mest udbredte årsag til allergi i verden . Allergisk rhinitis påvirker 113 millioner europæere.

Sygdommen kan starte tidligt i livet, den er til stede året rundt, og patienterne har en øget risiko for at udvikle astma og andre allergier. For nogle af disse patienter er allergivaccinationstabletten mod husstøvmideallergi en relevant behandlingsmulighed, som kan forbedre deres livskvalitet og potentielt modificere den underliggende årsag til deres sygdom.

allergi, husstøvmider