Patienter med svær KOL klarer sig dårligere i kognitive tests

Patienter med svær eller meget svær KOL klarer sig dårligere end jævnaldrende uden KOL i funktionelle kognitive tests, som udfordrer reaktionsevne og opmærksomhed. Til gengæld er der ikke en større generel kognitiv svækkelse i KOL-gruppen.

Det viser et nyt dansk studie, s, som omfatter både Montreal Cognitive Assessment (MoCA) – en vurdering af generel kognitiv svækkelse – og funktionelle kognitive tests, som måler, hvordan hjernen arbejder i mere praktiske opgaver. MoCA er en samlet test af blandt andet hukommelse, opmærksomhed og overblik. De funktionelle tests bestod af Continuous Reaction Time (CRT), som tester reaktionstid og evnen til at holde fokus, en 20-minutters køresimulatortest samt en seksminutters gangtest, som ofte bruges til at vurdere fysisk formåen, symptombyrde og udholdenhed hos patienter med KOL.

”I alt 32 af deltagerne eller 40 procent havde kognitiv svækkelse baseret på MoCA-score sammenlignet med seks deltagere i kontrolgruppen [27 procent]. Det er en ikke-signifikant forskel på 0,87,” siger Kristina Kock Hansen, forsker, ph.d. og cand.scient.san. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Sygehus Lillebælt, Vejle.

Med andre ord fandt forskerne ikke en sikker forskel mellem grupperne, når der blev set på den overordnede MoCA-test.

Dårligere præstation i funktionelle tests

Selv om MoCA ikke viste en tydelig forskel mellem patienter med KOL og kontrolgruppen, tegnede de funktionelle tests et andet billede, fordi de i højere grad måler reaktionsevne og opmærksomhed i en konkret opgave.

”Resultaterne fra de funktionelle tests viste derimod en signifikant dårligere præstation blandt patienterne med svær og meget svær KOL sammenlignet med kontrolgruppen,” siger Kristina Kock Hansen.

Blandt andet dumpede 24 procent af KOL-deltagerne køreprøven i simulatoren, mens fem procent dumpede i kontrolgruppen. Forskellen var stor nok til, at forskerne vurderer, at den næppe skyldes tilfældigheder. CRT-testen viste tilsvarende forskelle i reaktionsevne og opmærksomhed.

Forskeren understreger dog, at netop resultaterne fra de funktionelle tests var eksplorative, altså undersøgende. Det betyder, at andre forhold kan have påvirket resultaterne, og derfor skal de tolkes med forsigtighed.

Lungefunktion påvirker ikke kognitionen

Et af studiets hovedspørgsmål var, om lungefunktion hænger sammen med kognitiv svækkelse. Lungefunktion blev målt med FEV1, som er et tal fra pustetesten og beskriver, hvor meget luft der kan pustes kraftigt ud på ét sekund. FEV1 bruges ofte som et mål for, hvor alvorlig KOL er. I studiet hang FEV1 ikke sammen med kognitiv svækkelse.

”Det overraskede os forskere,” siger Kristina Kock Hansen.

Nogle patienter med meget lav FEV1 – på mellem 20 og 25 procent af forventet – klarede sig faktisk bedre end patienter med en FEV1 på 40 procent, særligt patienter, der var fysisk aktive i hverdagen.

”Deltagere med en lungefunktion på 20 til 25 procent oplevede et voldsomt fald i FEV1, da de begyndte på gangtesten. Men fordi de er vant til at ligge lavt i saturation – nogle lå helt nede i 80’erne – kunne de holde til at være på det iltniveau i længere tid. Mens de, som ikke var vant til at gå eller at holde sig i gang på anden vis, ikke kunne holde til et tilsvarende fald i FEV1 under gangtesten, selv om deres lungefunktion lå på 35 eller 40 procent.”

Saturation betyder iltmætning i blodet, altså hvor meget ilt blodet bærer rundt til kroppen. Tallene i 80’erne er lavt sammenlignet med raske, men nogle patienter med svær KOL lever med lav iltmætning til daglig og kan derfor være mere vant til det niveau.

Gangtesten pegede på, at aktivitet og symptombyrde kan have sammenhæng med kognition. Symptombyrde blev vurderet med COPD Assessment Test (CAT), som er spørgsmål om symptomer i hverdagen, og Modified Medical Research Council-skalaen (mMRC), som er en skala for åndenød.

Kognitiv funktion er vigtig for sygdomsforståelsen

Kristina Kock Hansen peger på, at en af de bagvedliggende årsager til at lave undersøgelsen var at få et bedre indblik i, hvor kognitivt dårlige de patienter, hun og kollegerne møder i lungeambulatoriet, reelt er – og hvorvidt deres kognitive funktion påvirker deres forståelse for egen sygdom.

For ifølge forskeren er den kognitive funktion vigtig, fordi korrekt inhalation og forståelse af egen sygdom kræver både koncentration, opmærksomhed og hukommelse.

”Hvis behandlingen ikke tages korrekt, ender den ikke i lungerne, hvor den skal virke – og hvis inhalationsbehandlingen ikke tages kontinuerligt, kan patienterne ende med at få eksacerbationer, der er indlæggelseskrævende,” siger Kristina Kock Hansen og fortsætter:

”Patienter med KOL genvinder aldrig mistet lungefunktion, men med en god forståelse for deres sygdom og den træning, der er så vigtig, kan de sørge for, at den lungefunktion, de har tilbage, forbliver stationær.”

Eksacerbationer betyder forværringer af KOL, hvor symptomer som åndenød, hoste og slim tiltager. For nogle ender det med en indlæggelse.

FEV1 får måske for meget opmærksomhed

Studiet rejser også spørgsmål om, hvorvidt patienter og til tider sundhedspersonale lægger for meget vægt på FEV1 som indikator for patientens daglige funktion.

”Det er jo bare tal, som ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan de har det. Alligevel hænger både patienter og indimellem også sundhedspersonale sig ofte i tallet fra pustetesten, fordi de fremstår som et håndgribeligt holdepunkt i en kompleks sygdom,” siger forskeren.

Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Patienter med svær KOL klarer sig dårligere i kognitive tests på Respiratorisk Tidsskrift