Forskere kan nu udpege kvinder med høj risiko for brystkræft

Danske forskere har udviklet en model, der langt mere præcist kan pege på, hvilke kvinder der har størst risiko for at udvikle brystkræft i løbet af de kommende år.

Det viser en ny analyse baseret på knap 50.000 kvinder, som netop er publiceret i British Journal of Cancer.

Opdagelsen kan få betydning for måden, screeningsprogrammet organiseres på i fremtiden. For første gang kan risikoen beregnes så præcist, at kvinder med meget høj risiko kan identificeres tidligt og tilbydes hyppigere og mere avancerede undersøgelser end i dag.

Stor variation i kvinders risiko

Forskerne har benyttet en forbedret udgave af BOADICEA-modellen, der kombinerer 300 genetiske varianter med oplysninger om blandt andet livsstil, hormoner, graviditeter og familiehistorie. På den måde beregnede holdet kvindernes risiko, som den så ud, da de trådte ind i studiet, og sammenholdt den med, hvor mange der faktisk udviklede brystkræft fem og ti år senere.

I alt fik 367 kvinder brystkræft inden for fem år og 617 inden for ti år. Modellen viste sig at ramme bemærkelsesværdigt præcist: Den halvdel af kvinderne, som modellen placerede med de højeste risici, stod for knap 95 procent af de brystkræfttilfælde, der opstod inden for fem år.

I Berlingske siger professor Stig Egil Bojesen om perspektivet: “Vi vil nu kunne fortælle danske kvinder, hvor stor eller lille deres risiko er for at få brystkræft. Det vil vi simpelthen kunne måle, som vi måler folks højde, og vi kan nu konstatere, at det tal for deres risiko, vi vil kunne give dem, vil være sandt”.

Tallene fra undersøgelsen viser, at cirka 1,5 procent af kvinderne har en markant forhøjet risiko for at udvikle brystkræft inden for ti år, mens omkring halvdelen befinder sig i middelgruppen. Næsten lige så mange har meget lav risiko, men enkelte tilfælde opstår alligevel, muligvis på grund af sjældne genetiske varianter, der ikke blev målt i studiet.

Kan ændre screening for hundredtusinder af kvinder

I dag tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år en mammografi hvert andet år. Programmet har forbedret overlevelsen, men tager ikke højde for, at risikoen varierer kraftigt fra kvinde til kvinde.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen åbner de nye data for en mere individuelt tilrettelagt screening, hvor kvinder med høj risiko kan blive undersøgt oftere, eventuelt med MR-skanning, mens kvinder med lav risiko kan screenes sjældnere.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at modellen giver et solidt grundlag for at skrue op for undersøgelserne blandt dem, der er mest udsatte. Organisationen fremhæver, at kvinder med forhøjet risiko i dag kun undersøges hvert andet år, selv om enkelte udvikler kræft i perioden mellem to undersøgelser.

Næste skridt bliver politiske beslutninger

Hvis screeningsprogrammet skal ændres, kræver det politiske beslutninger, yderligere analyser og afklaring af, hvordan kvinder selv forholder sig til færre eller flere undersøgelser alt efter deres risiko.

Studiet viser dog tydeligt, at risikoen kan måles langt mere præcist end hidtil, og at screeningsprogrammet i princippet kan tilpasses, så undersøgelsesinterval og metoder målrettes de kvinder, der har mest brug for dem.

Forskningen bygger på et af de mest omfattende datamaterialer om brystkræftrisiko på dansk grund til dato og markerer et muligt vendepunkt for fremtidens screening og tidlig opsporing.