WHO bekymret over fugleinfluenza: Kan udvikle sig til global pandemi

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udtrykte torsdag alvorlig bekymring over den voksende spredning af fugleinfluenza til andre arter, inklusive mennesker. I værste fald kan det udvikle sig til en ny pandemi.

Forskningschef i WHO, Jeremy Farrar, sagde på et pressemøde i Genève, at fugleinfluenzavirus - også kendt som H5N1 - har haft en "ekstremt høj" dødelighed (52 procent, red.) blandt de flere hundrede mennesker, som indtil videre er blevet inficeret med fugleinfluenza fra dyr. Fra 2003 til april 2024 har WHO registreret ia lt 463 dødsfald ud af i alt 889 tilfælde blandt mennesker i 23 lande. Indtil videre er der dog ikke registreret nogen tilfælde af H5N1-smitte fra menneske til menneske.

Det nuværende udbrud begyndte i 2020 og har ført til millioner af fugles død. Alene i 2021-2022 blev der aflivet næsten 50 millioner fugle i fjerkræbesætninger i Europa.

Men også havdyr og pattedyr er blevet ramt af sygdommen. Lige nu er der eksempelvis et udbrud i gang blandt 28 besætninger af malkekøer i USA, og forskerne er mystificerede: Bliver det spredt fra ko til ko, eller bliver smitten løbende genintroduceret fra fugle? Eller er der en anden kilde, forskerne ikke kender? WHO betegner nu fugleinfluenza-epidemien som "en global zoonotisk dyrepandemi."

I forbindelse med smitten til malkekøerne er også en mand fra Texas blevet smittet. Den 27. marts udviklede han konjunktivitis – en infektion i øjet – mens han arbejdede på en malkekvægsgård. Genomsekventering af virussen viste dog ikke nye mutationer, og manden er kommet sig.

"Den store bekymring er selvfølgelig at ved at inficere ænder og kyllinger og derefter i stigende grad pattedyr, udvikler dette virus nu evnen til at inficere mennesker og derefter evnen til at gå fra menneske til menneske," sagde WHO-forskningschefen Jeremy Farrar ifølge FN.

Opdateret sprogbrug om luftbårne vira

Udmeldingen fra Jeremy Farrar kom i forbindelse med, at WHO annoncerede en ny terminologi til at beskrive luftbåren smitte. Dette skridt er en del af en bestræbelse på at forbedre det internationale samarbejde i håndteringen af fremtidige globale pandemier. Ifølge de nye retningslinjer fra WHO skal luftbårne vira fremover benævnes som "patogener, der overføres gennem luften". Derimod bør der ikke bruges termer som "aerosoler" og "dråber" for at undgå forvirring om størrelsen af de involverede partikler, mener WHO.

Det har krævet en WHO-arbejdsgruppe to års konsultationer med over 100 videnskabsfolk at blive enige om termen for at beskrive sygdomme forårsaget af infektiøse partikler, der typisk formerer sig i luftvejene og spredes fra næse og hals hos en inficeret person, mens de trækker vejret, taler, synger, hoster eller nyser.

Selvom diskussionen om, hvilke ord, der bruges, kan synes mærkelig, har den vigtige økonomiske og folkesundhedsmæssige konsekvenser. Måden, hvorpå patogener overføres, bestemmer, hvilke kontrolforanstaltninger, der er mest effektive til at forhindre deres spredning. Da COVID-19 brød ud i begyndelsen af 2020, fastholdt WHO i måneder, at det hurtigt spredende virus ikke var luftbåret — hvilket forsinkede anbefalinger for brug af masker og indendørs ventilation og frustrerede aerosolforskere, som mente, at det vildledende råd kostede liv.

Med hensyn til et igangværende udbrud af fugleinfluenza blandt malkekøer i USA, opfordrede Farrar til nøje overvågning og undersøgelse.

"Skaber malkningsstrukturerne hos køer aerosoler? Er det miljøet, de lever i? Er det transportsystemet, der spreder dette rundt i landet? Dette er en kæmpe bekymring, og jeg tror, vi er nødt til at sørge for, at vi er i stand til straks at reagere, hvis H5N1 krydser over til mennesker med menneske-til-menneske transmission," sagde han.

Vi ved ikke, hvad de vil gøre ved mennesker

Andrew Pekosz, professor i molekylær mikrobiologi og immunologi ved Johns Hopkins Universitet i USA, siger til universitetets hjemmeside, at han i de kommende uger forventer at se flere tilfælde hos både køer og mennesker.

"Forhåbentlig bliver det ikke et stort udbrud, men vi forventer bestemt at se flere tilfælde," siger han og understreger, at forskerne skal være meget observante nu. Hovedrisikoen for et større udbrud ligger i virussets evne til at mutere på en måde, der lettere tillader det at sprede sig mellem mennesker.

"Hvis der er spredning af denne virus fra ko til ko, ændrer virussen sig så og bliver bedre tilpasset til at replikere eller sprede sig i køer? Fugleinfluenza, der springer til pattedyr, er vigtig, fordi alt, der lader virussen tilpasse sig et pattedyr, har potentialet til at gøre det bedre i stand til at inficere mennesker. At forstå, hvad der sker nu med spredningen af virussen, og hvordan sekvensen af virussen ændres, vil være kritisk vigtigt," siger han og fortsætter:

"H5N1 registreres som det, vi kalder "en virus med pandemipotentiale." Mennesker har formodentlig alle noget immunitet over for H1 og H3 influenzavirusser, som kan forårsage sæsonmæssige epidemier, men de kan ikke forårsage pandemier på det niveau, som vi så med COVID, fordi der er for meget immunitet i befolkningen, der begrænser spredningen og dæmper sygdommens sværhedsgrad. Imidlertid er den menneskelige befolkning i det væsentlige helt naiv — har ingen forudgående immunitet— til H5 virusser. Derfor er vi alle modtagelige, hvis denne virus trænger ind i mennesker og begynder at sprede sig. H5-vira er ret dødelige i fjerkræ. De er ikke så dødelige i vilde fugle, men de synes at være dødelige i pattedyr, og vi ved ikke, hvad de vil gøre ved mennesker."

I Danmark blev risikoen for fugleinfluenza på fjerkræbesætninger nedjusteret 15. april. Derfor må høns, gæs, ænder og kalkuner fra onsdag igen komme ud i det fri, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, da trusselsvurderingen for fugleinfluenza fra vilde fugle blev sænket fra høj til middel.