Flere ældre diagnosticeres med sclerose og lever længere

Patienter med sclerose lever længere i dag, og samtidig diagnosticeres flere med sclerose i en sen alder. Det udfordrer behandlingen.

Tallene fremgår af en ny rapport fra Det Danske Scleroseregister på Rigshospitalet, som viser, at over halvdelen af de nulevende patienter med sclerose er over 50 år.

”Flere sclerosepatienter lever længere tid med sygdommen idag, og det er glædeligt. Samtidig finder vi også flere nye tilfælde. Ikke kun blandt de 20- til 40-årige – den aldersgruppe, hvor man finder langt de fleste nydiagnosticerede - men også i stigende grad blandt 50- til 70-årige.” siger Melinda Magyari, der er overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet og leder af Det Danske Scleroseregister.

”Vi er blevet bedre til at diagnosticere, vi har flere neurologer, vi laver flere MR-skanninger – og samtidig er vi mere opmærksomme på, at sclerose også kan forekomme hos ældre.”

Hun forklarer, at flere ældre i dag får lavet en MR-scanning af hjernen, hvis de for eksempel har slået hovedet eller skal udredes for andre sygdomme. I den forbindelse opdager man nogle gange scleroseforandringer, som betyder, at patienten bliver henvist til en scleroseklinik.

”Disse patienter vil typisk have sygdommen i den progressive fase med en faldende attak-hyppighed, fordi det er sygdommens natur, at man kommer i den progressive, kroniske og langsomt fremadskridende fase med alderen.”

Udfordringer med medicinsk behandling

Det kan give en udfordring i forhold til at behandle de ældre, da der findes begrænsede muligheder for medicinsk behandling i den progressive fase. Samtidig kan de kraftige, immundæmpende behandlinger, der bruges til behandling af sclerose, risikere at give ældre patienter flere bivirkninger som for eksempel infektioner, fordi deres immunsystem er forældet.

”Generelt er det nemmest at behandle de unge patienter i starten af deres sygdomsforløb. Så man skal være mere forsigtig, når man behandler de ældre patienter. De ældre har også flere komorbiditeter, som komplicerer deres sygdomsbilledet,” siger Melinda Magyari.

Hun efterlyser, at man bliver bedre til at finde ud af, hvor effektive de forskellige behandlinger er for den ældre gruppe.

”De ældre har ikke været inkluderet i de dobbeltblindede forsøg, som typisk kun medtager patienter indtil 55 år. Så meget af vores viden om de ældre baserer sig på observationelle studier.”

Kedelig dansk verdensrekord

Den seneste opgørelse fra det internationale scleroseforbund MSIF (Multiple Sclerosis Internationale Federation) viser desuden, at Danmark har en kedelig verdensrekord som det land i verden, der har den højeste dokumenterede forekomst af sclerose. Opgørelsen viser også, at Norge og Sverige til sammenligning kun indtager en femte og en niende plads på listen over de hårdest ramte lande i verden.

I dag er 18.616 danskere diagnosticeret med sclerose, viser den nyeste rapport fra Det Danske Scleroseregister. Tallet har været konstant stigende siden 1950, hvor tilfældene af sygdommen for første gang blev registreret. Dengang blev forekomsten målt til 57 tilfælde af sclerose per 100.000 indbyggere i Danmark. Siden er den mere end femdoblet. I rapporten fra 2023 opgøres forekomsten til 306 tilfælde per 100.000 indbyggere.

”Siden 2000 har antallet af nye sclerosetilfælde i Danmark været konstant. Så stigningen skyldes, at folk lever længere med sclerose.”

Både gener og miljø spiller rolle

Hvorfor lige præcis Danmark er det hårdest ramte land i verden, er der ikke nogen entydig forklaring på. Men Melina Magyari mener, at både arvelighed samt miljø- og livsstilsfaktorer spiller en rolle.

”Sclerose er generelt mest udbredt på de nordlige breddegrader, og forskning har peget på, at D-vitaminmangel kan spille ind. Der er også en særlig vævstype, der er mere udbredt i Norden end andre steder, som er forbundet med en højere forekomst af sclerose,” siger hun.

Samtidig er rygning også blevet sat i forbindelse med en øget risiko for at udvikle sclerose, ligesom overvægt i barndom og ungdom menes at kunne have en betydning for udvikling af sygdommen senere i livet.

”Men det behøver det ikke være den samme buket af faktorer, der udløser sygdommen fra person til person,” siger Melina Magyari.

Forskningsleder Eske Willerslev var i januar fremme med forskning, der viser, at bestemte gener, som i dag øger risikoen for sygdomme som multipel sclerose (MS), for tusindvis af år siden formentlig gav vores forfædre en evolutionær fordel i perioder med virusudbrud og sult. Generne spredte sig med folkevandringer og de tidlige europæers livsstil.

Det mest markante risiko-gen for multipel sclerose – HLA-DRB1*15:01 – kom til Vesteuropa med nomadefolket Yamnaya, som indvandrede til området for cirka 5.000 år siden fra Den Pontiske Slette – et område, der strækker sig over centrale dele af det, der i dag er Ukraine, Kasakhstan og det sydvestlige Rusland.

I dag er genet mere udbredt i Skandinavien og Storbritannien end i resten af verden. I Danmark bærer cirka en femtedel af befolkningen på HLA-DRB1*15:01.