Psykiaters råd til læger: Kvinder lever med maskeret ADHD

Læger bør få mistanke om ADHD hos kvinder, hvis en kvinde bliver ved med at komme hos lægen på grund af forskellige vedvarende psykiske og/eller somatiske sygdomme eller på grund af angst og tilbagevendende stressperioder.

Det siger privatpraktiserende speciallæge i psykiatri Charlotte Jokumsen, der kort fortalt har følgende drejebog til den praktiserende læge, når det handler om at hjælpe den kvindelige patient, som bliver ved med at konsultere sin læge med en række mere elle mindre definerbare psykiske/somatiske symptomer eller tidligere sundhedsproblemer:

Hvis en kvindelig patient har vedvarende opmærksomhedsproblemer og eventuelt også er hyperaktiv og impulsiv, så kan der være tale om ADHD. De er nemlig alle kernesymptomer, som afdækkes delvist med tre centrale spørgsmål udviklet af psykiateren Martin Katzman. Spørg derefter ind til menstruationscyklus og tilbagevendende psykiske og/eller fysiske sygdomme, som kan følge med ADHD. Anvend til sidst et certificeret testskema og lav en uddybende anamnese. Hvis alt peger på ADHD, så henvis til offentlig eller privat psykiatri eller hør om kvinden har en sundhedsforsikring, der måske kan dække udredning og behandling af ADHD. 

”Lægen skal tænke: Kunne det være ADHD, der er den underliggende årsag til, at kvinden – som godt kan være højtuddannet – har tilbagevendende stressnedbrud, depressive symptomer, som ikke afhjælpes, eventuelt har børn, som har fået stillet diagnosen, eller som efter klimakteriet begynder at fungere dårligere end før,” siger Charlotte Jokumsen.

Fifty-fifty

Selvom flere og flere piger og kvinder får diagnosen ADHD eller ADD, der benævnes ”stille ADHD,” så er det stadig for få og for sent sammenlignet med drenge og mænd. Forekomsten af ADHD er nemlig cirka fifty-fifty blandt de to køn med en forekomst i befolkningen på omkring fire procent.

”Rigtig mange kvinder er i tidens løb blevet fejldiagnosticeret og har for eksempel fået diagnosen personlighedsforstyrret eller er sågar blot blevet kaldt hysteriske,” siger Charlotte Jokumsen, som er specialist i ADHD hos kvinder. Hun har i samarbejde med læge Eva Poulsen og journalist Christina Wex skrevet bogen ’At leve med ADHD som kvinde’. Heri redegør de for den nyeste viden om kvinder og ADHD - ikke mindst østrogens indvirkning – og illustrerer med forskellige cases.

Tre afgørende spørgsmål

De tre afgørende spørgsmål, som lægen skal stille, er udviklet af den canadiske psykiater Martin Katzman (se faktaboks):

”Der skal svares ja til de to første spørgsmål om opmærksomhed og distraktion, og derudover skal problemerne have være til stede i barndommen, hvilket det tredje spørgsmål drejer sig om. ADHD er nemlig 80 procent arv og 20 procent miljø,” siger Charlotte Jokumsen og uddyber:

”Nogle kvinder kan alligevel berette om, at de først har haft symptomer senere i livet. Men det kan skyldes, at forældrene har været gode til at hjælpe, eller at hun er godt begavet, klarer skolen men er udmattet, når hun kommer hjem. Der kan også have været tale om lidelser som angst, depression, OCD eller spiseforstyrrelse. Eller måske har kvinden tidligere fået diagnosen personlighedsforstyrret eller er blevet kaldt hysterisk. I alle tilfælde har ADHD’en været maskeret,” siger Charlotte Jokumsen. Hun henviser også til, at en lidt overset og mere alvorlig side af sygdommen er, at mange med ADHD har overhyppighed af selvmordstanker.

”Har man selvmordstanker og samtidig også impulsivitet, ja så bliver det kritisk.”

Spørg til menstruationscyklus

Noget af den nyeste viden om ADHD, som også er beskrevet i bogen, drejer sig om, hvordan sygdommen spiller sammen med menstruation og østrogencyklus:

”Kvinder med ADHD oplever hyppigere end andre, at de op til menstruationen eller i forbindelse med ægløsning, bliver nedtrykte, irritable og energiforladte, og at koncentrationsbesværet forværres. Det kaldes PMD, PræMenstruel Dysfori og ligner PMS, PræMenstruelt Syndrom, selvom PMS giver flere fysiske gener,” siger Charlotte Jokumsen.

Faktisk viser det sig også, at østrogenet arbejder positivt sammen med blandt andet dopamin, som er det signalstof i hjernen, man ikke har nok af, når man lider ADHD. Når østrogenet er på et lavt i niveau omkring ægløsning og især op til menstruationen, opstår problemerne:

”Lægen kan med fordel spørge ind til symptomer under graviditet. Mange kvinder med ADHD vil have haft det bedre under en graviditet, fordi der er fuld knald på hormonerne. Men der er også kvinder med ADHD, som er eller har været i risiko for at få en fødselsdepression, og så er de allerede i graviditeten begyndt at få det dårligt,” siger Charlotte Jokumsen.

Er der derimod tale om midaldrende eller ældre kvinder efter klimakteriet, så har de ikke mere østrogenet som en positiv hjælper i kroppen, pointerer Charlotte Jokumsen. Hun forklarer:

”Nogle ældre kvinder har, uden at vide det, arbejdet hårdt for at leve med ADHD, for eksempel løbet ti kilometer hver anden dag, taget kolde bade, dyrket hormonyoga. Men efter klimakteriet har kvinden ikke mere sin ”støttepædagog,” østrogenet, som indgår i et positivt samspil med dopamin, når man har ADHD – og så bliver de først udredt dér.”

ADHD og andre sygdomme

Endelig er det, ifølge Charlotte Jokumsen, vigtigt at vide, at der optræder komorbiditet (andre sygdomme) i forbindelse med ADHD. Dels kan der opstå en samtidig psykiatrisk lidelse, som for eksempel depression eller der kan være tvangsoverspisning (binge eating disorder) og – som nævnt – andre spiseforstyrrelser, som blandt andet kan medføre overvægt. Og dels kan der være tale om somatiske sygdomme:

”Kvinder med ADHD kan have gynækologiske sygdomme såsom polycystisk ovariesyndrom og endometriose, der ses hyppigere sammen med ADHD. Men der kan også forekomme autoimmune sygdomme som diabetes, astma og inflammatoriske tarmsygdomme, hvilket er noget, vi nu ved mere om, og som jeg vil dykke ned i fremover.”

Kvinder har måske AD(H)D, hvis...

Historik

• ADHD hos forældre, søskende og børn
• Tidligere behandling for angst eller depression
• Tidlig graviditet eller seksuelle krænkelser
• Sygemeldinger, for eksempel med stress
• Overvægt eller tidligere gastric bypassoperation
• Skiftende partnere
• Afbrudte uddannelser eller skiftende jobs
• Autoimmune sygdomme
• Hyppig hovedpine eller migræne
• Afhængighed af cigaretter, alkohol eller rusmidler
• Psykiske gener omkring menstruation, herunder PMS eller PMD
• Ufrivillig natlig vandladning efter 5-års alderen

Symptomer

• Hyppige humørsvingninger
• Udpræget dagstræthed
• Forstyrret søvn
• Overstimulering af sanser
• Overspisning eller overdreven motion
• Utilsigtede vredesudbrud og irritabilitet
• Ubehag i sociale situationer og lavt selvværd
• Afbryder eller taler meget
• Kommer for sent eller glemmer aftaler

Kilde: ’At leve med AD(H)D som kvinde’ - Speciallæge i psykiatri Charlotte Jokumsen

Når tanken om AD(H)D hos kvinden er vakt

Stil patienten tre spørgsmål (af psykiater Martin Katzman)

1. Har du haft vedvarende problemer med opmærksomhed og distraktion?
2. Har generne stået på de sidste 10 til 20 år?
3. Forestil dig selv i skolen, da du var barn. Hvordan vil du beskrive dig selv?

Brug spørgeskema/tjekliste: ASRS, Adult ADHD Self-report Symptom Checklist (generel): 1 - og på dansk: 2 eller Charlotte Jokumsens tjekliste i bogen At leve med AD(H)D som kvinde

Henvis til psykiater – gør opmærksom på lang ventetid

Er der betydelig komorbiditet, både psykiatrisk og eventuel somatisk, kan der henvises til sygehusbaseret ambulant behandling. Her gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Der kan også henvises til privat psykiater med ydernummer (ofte ganske lang ventetid)

Har kvinden en sundhedsforsikring, der dækker udredning og behandling for ADHD, er det ofte det hurtigste

Henvis til private psykiatere uden ydernummer, hvis egenbetaling er mulig (kortere ventetid end i det offentlige). Nogle psykiatere/klinikker accepterer patienter, der har skiftet til sygesikringsgruppe 2: Mindre egenbetaling, da regionen betaler samme del af honoraret, som hos psykiatere med ydernummer

Hjælp patienten i ventetiden

• Tag hånd om de symptomer, patienten har, her og nu, hvad enten det er angst, depressive symptomer eller stress
• Henvis til en psykolog med forstand på ADHD med henblik på psykoedukation, rådgivning i forhold til at få struktur på hverdagen og ADHD-coaching. Psykologer kan også udrede for ADHD

Kilde: Overlæge og psykiater Charlotte Jokumsen