Yngre med psykiske lidelser har stærkt øget risiko for hjerteanfald og stroke

Der er op til tre gange øget risiko for at få en blodprop i hjertet eller et stroke, hvis man er under 40 år og samtidig har en psykisk lidelse.

Det viser et stort koreansk studie publiceret i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Livsstilsadfærd alene forklarede ikke den stærkt øgede risiko.

Studiet omfattede flere end 6,5 millioner mennesker i alderen 20 til 39 år. En ud af otte af dem havde en form for psykisk sygdom, herunder depression, angst og søvnløshed.

"Psykiske problemer var almindelige hos unge voksne og viser sig at have en stærk relation til de personers kardiovaskulære sundhed. Studiets resultater indikerer, at de personer bør tilbydes regelmæssige helbredsundersøgelser og medicin, hvis det er nødvendigt, for at forhindre myokardieinfarkt og stroke. Godt nok forklarede livsstil ikke den øgede kardiovaskulære risiko – men det betyder naturligvis ikke, at sundere vaner ikke ville forbedre prognosen (…),” siger studiets førsteforfatter professor Eue-Keun Choi fra Seoul National University College of Medicine.

Havde mindst en psykisk lidelse

Studiet undersøgte sammenhængen mellem psykiske lidelser hos voksne i alderen 20-39 år og risikoen for at udvikle myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) og stroke (blodprop eller blødning i hjernen). Data blev hentet i den koreanske National Health Insurance Service (NHIS) database, som omfatter hele landets befolkning. I alt godt 6,5 millioner personer i alderen 20 til 39 år var med i studiet. De havde alle gennemgået helbredsundersøgelser i perioden 2009 til 2012 - og ingen af dem havde en forhistorie med myokardieinfarkt eller stroke. Gennemsnitsalderen var 31 år, og mere end halvdelen (58 procent) af deltagerne var 30 år eller ældre.

Omkring 13,1 procent af deltagere havde mindst én psykisk lidelse. Blandt dem med psykiske lidelser havde næsten halvdelen angst, mere end hver femte led af depression og hver femte led af søvnløshed. Mere end en fjerdedel af deltagerne med psykiske problemer havde somatoform lidelse (en psykisk lidelse, hvor en person oplever fysiske symptomer eller klager, der ikke kan forklares af en påviselig medicinsk tilstand), mens 2,7 procent havde misbrugsforstyrrelser, 1,3 procent havde en bipolar lidelse, 0,9 procent led af skizofreni, 0,9 procent havde en spiseforstyrrelse, 0,7 procent havde en personlighedsforstyrrelse, og 0,4 procent havde posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).

Deltagerne blev fulgt indtil december 2018 for myokardieinfarkt og stroke. I løbet af en median opfølgning på 7,6 år blev der registreret 16.133 myokardieinfarkter og 10.509 strokes i gruppen. Forskerne analyserede sammenhængen mellem psykiske lidelser og kardiovaskulære udfald efter at have justeret for faktorer som alder, køn, højt blodtryk, diabetes, højt kolesteroltal, metabolisk syndrom, kronisk nyresygdom, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og økonomisk status.

58 procent højere risiko

Deltagere i studiet med en hvilken som helst psykisk lidelse havde en 58 procent højere risiko for at få et myokardieinfarkt og 42 procent større risiko for at få et stroke sammenlignet med deltagere uden en psykisk lidelse.

Risikoen for myokardieinfarkt var forhøjet for alle undersøgte psykiske lidelser i størrelsesordenen fra 1,49 til 3,13 gange. Ser man på hver enkelt af de psykiske tilstande og sammenligner dem med tilstande hos deltagerne uden psykisk lidelse, var risikoen for myokardieinfarkt 3,13 gange højere hos dem med PTSD, 2,61 gange højere for skizofreni, 2,47 gange højere for stofmisbrugere, 2,40 gange højere for personer med en bipolar lidelse, 2,29 gange højere for personer med en personlighedsforstyrrelse, 1,97 gange højere for personer med en spiseforstyrrelse, 1,73 gange højere for personer, som led af søvnløshed, 1,72 gange højere for personer med en depression, 1,53 gange højere for personer med angst og 1,49 gange højere for personer med en somatoform lidelse.

Risikoen for at få et stroke var forhøjet for alle psykiske tilstande i forholdet 1,25 og 3,06 dog undtagen for personer med PTSD og personer med en spiseforstyrrelse.

Forfatterne analyserede også sammenhængene i forhold til alder og køn. Depression, angst, skizofreni og personlighedsforstyrrelser var forbundet med en højere risiko for myokardieinfarkt for deltagere i 20'erne sammenlignet med dem i 30'erne. Derudover var depression og søvnløshed forbundet med en større risiko for myokardieinfarkt og stroke hos kvinder end hos mænd.